Rektorer vil trække lod om studiepladser

Først begyndte Novo Nordisk Fonden at bruge lodtrækning til uddeling af forskningsmidler. Nu kan endnu et overraskende scenarie blive virkelighed: At studiepladser bliver tildelt efter lodtrækning.

I rapporten “Nye Reformveje 1” foreslår Reformkommissionen, der er nedsat af regeringen, at ændre optagelsessystemet til de videregående uddannelser, så ingen uddannelser må have en adgangskvotient højere end 9. Hvis man på uddannelsen er nødt til at sortere ansøgerfeltet yderligere, må man gøre det med en optagelsesprøve.

Formålet er at dæmpe et “usundt og uheldigt” karakterræs i gymnasiet samt en tendens til, at nogle ansøgere går efter uddannelser med høje adgangskvotienter.
Løsningen med optagelsesprøver er dog ikke uproblematisk. Flere frygter, at optagelsesprøver vil kræve et enormt ressourceforbrug. Dertil kommer den stress, der vil ligge på ansøgere, der skal forberede sig og måske gå til prøver flere steder i landet.

Der er dog en tredje løsning, der ikke nævnes i anbefalingerne, men som kommissionens formand, Nina Smith, selv peger på som en mulighed: lodtrækning om studiepladserne.

“Vi har drøftet lodtrækning meget. Vi tog det ud, fordi vi tænkte, at det ville være politisk dødfødt. Men skulle man vælge den løsning, ville jeg synes, det var helt fint”, sagde Nina Smith ved et debatarrangement hos Altinget kort efter offentliggørelsen af “Nye Reformveje 1”.

De to øvrige paneldeltagere var Hanne Leth Andersen, rektor for RUC, og Inger Askehave, konstitueret rektor for CBS. Og begge rektorer er åbne over for brug af lodtrækning.

“Det kunne vi sagtens arbejde med. Jeg kan godt lide ideen om en lille test, men jeg kan også lide ideen om lodtrækning”, sagde Inger Askehave.

Alt er uretfærdigt

På Twitter har flere universitetsfolk udtrykt sig positivt over for lodtrækning.

“Hvis vi trak lod blandt ansøgere med en karakter over 9, kunne jeg godt overtales til at synes, at det var en god ide. Hvis vi indfører fagspecifikke test, så er jeg klart imod (så flytter vi bare stressmomentet)”, tweetede Rasmus Bjørk, der er professor på DTU.

Samme holdning kom fra hans DTU-kollega Maja Horst, der også er formand for Danmarks Frie Forskningsfond. Hun mener, lodtrækning vil være “mere retfærdigt i forhold til social mobilitet”.

Lodtrækning har den fordel, siger Hanne Leth Andersen, at der ikke er nogle sociale skævheder.

“Det, vi ikke skal gøre, er at bruge samtaler og motiverede ansøgninger, for vi ved, at det har en social bias. Det er dem med veluddannede forældre typisk gode til, og måske får de også lidt hjælp, ligesom de måske også har fået hjælp til at opnå et højt gennemsnit. Argumentet mod lodtrækning er, at det er uretfærdigt. Men det er rigtig svært at finde en metode, der ikke er det”, siger hun.

Det giver især mening at trække lod, når der er relativt små forskelle på ansøgernes gennemsnit, mener Hanne Leth Andersen. Lodtrækningen skal i givet fald ske på baggrund af en grovsortering, hvor for eksempel karakterer fra relevante fag kan være en faktor.

“Hvis man fordeler optaget ud på flere elementer, så er der en chance for, at det bliver mere retfærdigt. Lige nu er det alene gennemsnittet. Men enkeltkarakterer kunne også få betydning, og når man så er nede i marginalerne, kan man bruge lodtrækning”.

Høj kvotient giver højt niveau

Tanken om at gå væk fra det nuværende optagelsessystem vækker ikke begejstring hos de studieledere, Forskerforum har talt med. På uddannelsen molekylær biomedicin på KU har den høje adgangskvotient skabt et højt fagligt niveau, fortæller lektor og studieleder Jacob B. Hansen.

“De, der kommer ind, er supergode til at lære. De er alle meget velforberedte, og det er en kultur, de har med fra deres adgangsgivende uddannelse. Når alle er forberedte, så kan man undervise på højere niveau”, siger han.

Han vurderer, at man ikke ville kunne opretholde samme niveau i undervisningen, hvis årgangen havde mange studerende med et snit på 9. I 2021 var adgangskvotienten 10,6.

“Man er også dygtig, når man har fået 9, men har man fået 11, er man måske lidt hurtigere til at lære. Så mit bud er, at vi skulle sætte niveauet lidt ned”, siger han.
Hvis der skal indføres en metode til at udvælge blandt ansøgere med mere end 9 i snit, vurderer Jacob B. Hansen, at det bliver en model svarende til KU’s standard for kvote 2-optag.

“Hvordan forestiller kommissionen sig, at en fagspecifik test skal se ud? Vi kan jo ikke teste i fagfagligt indhold for uddannelsen, for det har de ikke forudsætninger for. Så det kommer til at minde meget om det, vi gør i forvejen. Det bruger vi allerede meget tid på, så det vil være ressourcekrævende”.

En lodtrækning er i hans øjne den dårligste løsning.

“Ideen må være, at de gerne vil sikre, at de mest motiverede kommer ind, og det gør en lodtrækning ikke. Men hvis vi ender med at skulle bruge uoverkommeligt meget tid på test, så vil jeg ikke totalt udelukke det”, siger Jacob B. Hansen.

Indvending: Lodtrækning opleves som uretfærdigt

På dyrlægeuddannelsen på KU sker halvdelen af optaget via kvote 2. Her er man således mere vant til, at det ikke kun er karaktersnittet, der giver adgang. Til gengæld er kvote 1-kvotienten høj – 10,3 i 2021.

Fagligt mærker man ikke stor forskel på de to grupper, fortæller professor og studieleder Charlotte Bjørnvad.

“Vi kan se på statistikken, at gennemførelsesprocenten er ret ens, men at kvote 2’erne er lidt længere tid om at gøre sig færdige. Jeg tror, det handler om, at de er lidt ældre og bruger tid på nogle andre ting”, siger hun.

Charlotte Bjørnvad vurderer ikke, at det store kvote 2-optag trækker det faglige niveau ned, og det vil det heller ikke gøre, hvis man indførte en maksimumkvotient på 9. Til gengæld er hun ikke sikker på, at det er en god løsning for ansøgerne.

“Det giver jo også en vis sikkerhed, at man ved, at man kan komme ind på sit drømmestudium gennem hårdt arbejde. Kommissionens forslag vil gøre det mere uoverskueligt, om man kommer ind eller ej. Dertil kommer så, at det bliver et dyrere optagelsessystem, og hvis det er penge, der går fra undervisningen, er vi heller ikke tjent med det”, siger Charlotte Bjørnvad.

Hun er ikke selv afvisende over for at bruge lodtrækning. Til gengæld tror hun, at ansøgerne vil opleve det som en uretfærdig løsning.

“Jeg tror, der vil være meget modstand fra de studerendes side. For der vil være en følelse af, at man ikke på nogen måde selv kan sikre sig at komme ind på sin drømmeuddannelse. På den måde tror jeg, man tager meget af motivationen fra dem”.

Stressende for ansøgerne

Lektor Mimi Yung Mehlsen er studieleder på psykologistudiet på AU, som også er en af landets mest eftertragtede uddannelser. Hvis det står til hende, skal der ikke laves op på optagelsessystemet.

“Dybest set er vi bare rigtig glade for de studerende, vi får ind i dag. De gør det godt, og de bliver dygtige psykologer. Det er ikke, fordi jeg ikke kan se, at der er problemer i optagelsessystemet, men jeg har svært ved at se, at det kan blive bedre”, siger hun.

Det udtalte karakterfokus, som Reformkommissionen advarer imod, kan godt mærkes hos enkelte studerende. Men Mimi Yung Mehlsen vurderer ikke, at det har stor betydning.

“Man kan godt mærke, at det for nogle fylder meget, men i løbet at studietiden fylder det mindre og mindre”.

Ideen med fagspecifikke test er hun skeptisk over for af flere grunde.

“Vi har 1.200 ansøgere, og skal man køre dem igennem en form for prøve, skal vi bruge en masse underviserressourcer på noget, der ikke kommer de studerende til gode. Jeg tror samtidig, at det vil være enormt stressende at skulle op til de her optagelsesprøver. Mange af vores studerende søger ind på psykologi på flere forskellige universiteter, de skal så rundt i landet”, siger hun.
I så fald så Mimi Yung Mehlsen hellere en lodtrækning.

“Det er i hvert fald bedre end at skulle have 1.200 ind til en prøve. Men der skal laves en form for system. Det giver jo ikke mening at skubbe nogen ud, der har den uddannelse som sit førstevalg, til fordel for nogen, der har den som fjerdevalg”.

Fagfokus tilbage

Hanne Leth Andersen forstår godt, at studielederne på de eftertragtede uddannelser er glade for deres dygtige studerende. Men hun er enig med Reformkommissionen i, at man bør nedtone det skarpe fokus, der er på karakterer.

“Studerende, der har fået 11 i snit, er rigtig gode til at finde ud af, hvad man skal gøre for at klare sig godt. Det vil jeg aldrig tale ned. Men systemet kommer til at fremme den særlige adfærd, selv om der er andre former for adfærd, der også er vigtige”.

Hun mener, der først og fremmest ligger en opgave i at erstatte karakterfokus i gymnasiet med et fagligt fokus.

“Det med at nogle knokler i gymnasiet, fordi de gerne vil ind på medicin eller international business, er en smuk historie. Men der er også mange, der knokler, fordi de ikke ved, hvad de vil, og så er det rart at have et godt snit, så man kan vælge frit. Vi kommer systematisk til at lære eleverne, at målet med at gå i gymnasiet er at få det højest mulige snit i stedet for at kunne fordybe sig i nogle fag og blive afklaret med, hvad man brænder for. Det handler om studievejledning, men det ligger også i det faglige, hvis det bliver sluppet en smule fri af den spændetrøje, som ønsket om høje karakterer i alle fag kan være”.

Politisk interesse

Optagelsessystemet har i flere omgange inden for de senere år været et politisk tema. Det blev taget op af Kvalitetsudvalget i 2015, og i september 2020 udgav Uddannelses- og Forskningsministeriet en evalueringsrapport om optagelsessystemet. Hanne Leth Andersen sad dengang i referencegruppen som repræsentant for Danske Universiteter.
Universiteterne har haft varierende holdninger til, om der skal holdes fast i det nuværende optagelsessystem. Men Hanne Leth Andersen anser det som realistisk, at der kommer til at ske ændringer inden for de kommende år.

“Vi er meget optagede af spørgsmålet i Danske Universiteter, og vi ser generelt positivt på det, kommissionen har lagt frem. Den vil gerne have, at aktørerne selv spiller ind – både hvad en generel adgangskvotient skal være, og hvordan vi bliver bedre til at vejlede om uddannelsesvalg. Så nu skal vi undersøge det nærmere og komme med nogle bud”, siger hun.

Også på Christiansborg er der interesse for en justering af optagelsessystemet. SF ser gerne “et system med mere ro på”, siger uddannelsesordfører Astrid Carøe. Både Venstre og Det

Konservative Folkeparti kalder anbefalingen for “spændende”, og også Liberal Alliance er åbne ifølge DR.

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen slår fast, at det er Reformkommissionens og ikke regeringens udspil, men tilføjer, at “det er helt rigtigt, at vi får en diskussion af optagelsessystemet, og om der er kommet et usundt karakterpres”.