Spring menu over
Dansk Magisterforening

AU tilbyder fristed til krigsramte ukrainske forskere

Søren Rud Keiding

“Det er med enormt stor ydmyghed, man prøver at finde ud af, hvordan man gør det her”, siger Søren Rud Keiding. © Foto: Lasse Højsgaard

Af Lasse Højsgaard
Del artikel:

På få dage lykkedes det AIAS at stable et program på benene, der giver forskere i Ukraine mulighed for at slippe ud af krigen. Og pludselig var de faglige hensyn sekundære, når der skulle udvælges blandt de mange ansøgere.

Det var en lidt anderledes opgave, direktøren for Aarhus Institut for Advanced Studies (AIAS), Søren Rud Keiding, kom på, da han skulle vælge blandt forskere i Ukraine, der ønskede at slippe væk fra krigens rædsler og genoptage deres forskning på AU.

“Jeg har siddet i forskningsrådssystemet i ti år og sagt ja og nej til en masse mennesker. Der er det et spørgsmål om at fremme eller bremse en forskningskarriere. Men i den her situation har et ja og nej en helt anden konsekvens. Så det er med enormt stor ydmyghed, man prøver at finde ud af, hvordan man gør det her rigtigt”, fortæller han.

I en tid, hvor mange har spurgt sig selv, hvordan man kan gøre noget for at hjælpe det krigshærgede Ukraine, har AIAS fundet sin egen løsning, der handler om både at hjælpe mennesker ud af landet og at støtte og opretholde forskningen. Med en særbevilling på ti millioner kroner fra Aarhus Universitets Forskningsfond har AIAS oprettet særlige fellowships på 6-12 måneder, som kan søges af forskere i Ukraine.

Og for en sjælden gangs skyld var der meget kort fra ide til handling på det store universitet.

“Om torsdagen skrev jeg til rektor, at hvis AU skulle have lyst til at huse en gruppe forskere, der flygter fra krigen i Ukraine, så ville AIAS være et godt sted. Vi har jo tradition for at invitere udenlandske forskere, og vi er vant til at hjælpe folk med alt det, man har brug for, når man flytter til et nyt land. Og fredag eftermiddag fik vi pengene”, fortæller Søren Rud Keiding.

Når folks liv er i fare, er der ingen tid at spilde. I opslaget blev der ikke stillet krav til omfattende dokumentation og motivering – blot en kort beskrivelse og et cv.

“Vi kigger på, om de har et behov for hjælp, fordi de er flygtet, eller deres institutioner er lukkede. Så ser vi på, om de kan tale engelsk, om de har tidligere international erfaring, om de publicerer internationalt, og om de kommer fra nogle af de bedre universiteter”.

Mænd kan ikke komme ud

I de første otte dage kom der 65 ansøgninger, og AIAS inviterede 18 forskere. Mange måtte dog alligevel sige nej tak. Flere mandlige ansøgere havde håbet, at de kunne få dispensation fra det udrejseforbud, der er for ukrainske mænd mellem 18 og 60 år, men nej. Flere kvindelige ansøgere har af samme grund valgt at blive hjemme med deres ægtefælle.

Ukraine er en del af verden, som danske forskere traditionelt ikke har haft meget samarbejde med. Men Søren Rud Keiding har et positivt billede af det videnskabelige niveau.

“Hvis du tager det gamle Sovjetunionen, så er der inden for teknisk og naturvidenskabelig forskning en enormt stor og dyb tradition, for eksempel inden for matematik. Det er et videnskabeligt miljø, der traditionelt er meget rettet mod Rusland, men vi kan se på ansøgninger, at et stigende antal unge tager til udlandet og får deres ph.d.”, siger han.

Formålet er primært at hjælpe nogle mennesker ud af Ukraine og dernæst at få dem i gang med forskningen igen i relevante forskningsgrupper på AU. Forhåbentlig kan der også ligge en videnskabelig gevinst for AIAS.

“Mødet mellem forskningskulturer er altid interessant, og det her kan give os indblik i en forskningsverden, som vi måske ikke kender så meget til”.
Stipendierne er til 6 eller 12 måneder. Ingen ved, om konflikten til den tid er ovre, og Ukraine er sikkert at vende hjem til. Men på AIAS har man bevidst valgt at tage tingene, som de kommer.

“Vi overvejede, om vi skulle gemme nogle af pengene til om et halvt år. Men jeg synes, det ville være rigtig ærgerligt at sidde om 6 måneder med ubrugte midler. Jeg tror, det handler om at hjælpe folk her og nu”.