Afvisning af medforfatterskab blev til “samarbejdsproblem“

Hvis ikke medvejlederens chef opfyldte Vancouver-kravene til at komme med som medforfatter på hans artikel, så var det Troels’ (navnet er ændret af redaktionen) opgave at sørge for, at det så sådan ud.

Så klar var beskeden, da han besværede sig over at skulle tage en person på som medforfatter, som absolut intet havde haft med forskningsarbejdet at gøre.
Medforfatterskaber er hård valuta i magtstrukturen på universitetet. Og hvis man ikke spiller med på de uskrevne regler, bringer man sig selv i problemer. Det er Troels’ oplevelse efter et mislykket ph.d.-forløb, hvor netop en strid om medforfatterskaber var en af grundene til, at det gik galt.

Det var ved et møde med en medvejleder, at Troels pludselig får præsenteret et noget uventet krav om medforfatterskab.

“Hun fortæller mig, at hun skal være medforfatter på den artikel, jeg og mine specialestuderende arbejder på, men også hendes chef, som er overlæge på den hospitalsafdeling, hun er tilknyttet. Jeg siger så, at det er jeg ikke så glad for. I så fald skal chefen jo opfylde Vancouver-reglerne. Og hun svarer mig: Så må du sørge for, at hun opfylder dem”, fortæller Troels til Forskerforum.

Hans indtryk var, at medvejlederen simpelthen skulle bruge medforfatterskabet på hans artikel til at købe sig velvilje hos sin egen chef.

Kunne ikke acceptere “handlen”

Men det var ikke den eneste gang, at Troels’ tilbageholdenhed omkring medforfatterskaber gjorde ham upopulær. Ved en anden lejlighed udførte han på sin vejleders foranledning et stykke analysearbejde for nogle forskere på et andet universitet. Da de efterfølgende aftalte Troels’ medforfatterskab, spurgte forskerne, om hans vejleder også skulle være medforfatter.

“Det syntes jeg ikke, han skulle. Vi havde ikke aftalt det, og han havde ikke lavet noget arbejde omkring analyserne. Men da jeg senere fik en skriftlig advarsel for samarbejdsvanskeligheder, blev det brugt som et eksempel, at jeg havde modsat mig min vejleders medforfatterskab, selv om jeg havde analyseret prøverne i hans laboratorium”.

Troels’ ph.d.-ansættelse var et gennemgående dårligt forløb, der endte med, at han bad om en ny vejleder, men i stedet blev fyret. Der var flere grunde til problemerne, men “handlen” med medforfatterskaber var en uskreven regel, han havde meget svært ved at indordne sig.
Helt symptomatisk skulle han komme til at mærke de regler en sidste gang efter sin fyring, da han blev strøget som medforfatter på en artikel skrevet af en specialestuderende, som han havde arbejdet tæt sammen med.

Troels er ikke den tidligere ph.d.-studerendes rigtige navn, da han af hensyn til sine fremtidige karrieremuligheder ønsker at være anonym. Af samme grund nævner vi ikke navne på de implicerede forskere og institutioner. Forskerforum har fået bekræftet ovenstående af anden kilde med nært kendskab til sagen.