Verbale noter giver nærvær i opgavefeedback

Der er skriftlig feedback, og så er der mundtlig feedback. Men så er der også en kombiløsning: De skriftlige kommentarer i et digitalt dokument suppleret med lydoptagelser af vejlederens mundtlige kommentarer.

Den metode får mange positive ord med på vejen i en undersøgelse, som forskere på AU har gennemført omkring værktøjet Kaizena. Kaizena er en digital platform, hvor man kan tilføje skriftlige kommentarer til en tekst, men ydermere kan man markere sætninger og tilknytte en lydfil, som man indtaler med det samme. På den måde kan de studerende altså få feedbacken til deres tekst i form af både skriftlige og mundtlige kommentarer.

De mundtlige kommentarer tilfører noget til feedbacken, som de skriftlige ikke kan, fortæller lektor ved AU Mette Thunø.

“De mundtlige kommentarer giver det et mere personligt indhold og opbløder de ting, jeg gerne vil fortælle. Skriftlige kommentarer kan let blive til, at læreren sidder med sin røde pen og finder alle fejlene. Og det kan man jo godt blive ret mismodig af at få retur som studerende. Med den mundtlige del kan jeg opbløde budskabet, måske foreslå andre måder at gøre det på og gøre kommentaren lidt mere målrettet og opmuntrende”, fortæller hun.

Forsøgskanin

Mette Thunø har brugt Kaizena i tre år. Hun var selv på udkig efter en alternativ måde at vejlede på og blev foreslået at prøve Kaizena af AU’s pædagogiske center.

“Som underviser har jeg længe haft fokus på at give feedback til de studerende, som virkelig kunne forbedre deres opgaver. Men jeg bemærkede, at det med at komme ind og sidde på undervisers kontor og få at vide, hvad man kan gøre bedre, af nogle bliver opfattet som ret intimiderende. Nogle havde svært ved at huske bagefter, hvad vi havde talt om, andre kunne ikke nå at tage noter, og det virkede nogle gange, som om resultatet af vejledningen simpelthen ikke var særlig højt”.

På det tidspunkt var der ikke nogen særlige erfaringer med Kaizena på AU. Så centeret foreslog Mette Thunø, at hun skulle medvirke i et projekt, der undersøgte, hvordan platformen virkede som feedbackredskab. Her blev hun selv og flere af hendes studerende interviewet om deres oplevelser, og begge parter er overvejende glade for den nye vejledningsform.

“Det er rart med den pingpong frem og tilbage og at have lidt mere tid til at tænke tingene igennem, og hvis man skal have lidt mere uddybende diskussion om noget teori eller andet, er det rigtig rart”, lyder en kommentar fra en studerende, der blev interviewet til undersøgelsen.

Fysisk møde kan være hæmmende

Kaizena fungerer begge veje. Mette Thunø har indtalt kommentarer som en del af vejledningen, men nogle af de studerende har ligeledes indtalt kommentarer til hende.

“Nogle responderede mundtligt, og så havde vi sådan en asynkron dialog, hvor jeg kunne lytte til og besvare deres beskeder, når jeg havde tid. Det er også blevet brugt til bare at holde mig løbende orienteret om, hvordan det går i processen, nærmest som en slags chat. Og så har jeg sendt en lille indtaling tilbage: Det lyder godt, god skrivning”.

Noget, som bliver fremhævet af de studerende i undersøgelsen, er, at stemmebeskederne giver en større fornemmelse af nærvær og menneskelighed sammenlignet med skriftlig feedback.

“Jeg fik mere lyst til at uddybe nogle af de udfordringer, jeg havde med min opgave. Jeg tænkte, at det indbød til mere dialog”, lyder en kommentar.

En studerende bekræfter også Mette Thunøs fornemmelse af, at det fysiske vejledermøde for nogle er en hæmmende ramme, fordi en del af de studerendes fokus går med at give vejleder et godt indtryk:

“Face to face bruger jeg uhensigtsmæssigt meget tankekraft på at agere socialt. I stedet for at lytte efter, hvad der sker. Hvis man sidder derhjemme, kan man i højere grad forholde sig til det, man får. Man kan jo også afspille det igen. Jeg er i hvert fald nogle gange kommet ud fra en vejledning, hvor jeg har brugt for meget energi på at stille de rigtige spørgsmål og optræde kompetent, til at jeg kan huske, hvad jeg har fået at vide”.

Mere vedledning, mindre sniksnak

Mette Thunø har det til dels på samme måde.

“Jeg er mere koncentreret i at give den enkelte vejledning i stedet for alle mulige andre ting – hvordan der ser ud på mit kontor, om de studerende skal have vand og så videre”, siger hun.

Som en konsekvens har hun udskiftet en væsentlig del af de vejledermøder, hun før holdt, med den skriftlige/verbale feedback i Kaizena. Da hun er lektor på et forholdsvis lille fag – Kinastudier – med små hold, mener hun ikke, det går ud over det sociale nærvær med de studerende.

“Jeg mødes jo med mine studerende fysisk hver uge og er ret tæt på dem, taler med dem i telefon osv. Jeg har dem på hold med 10-20 studerende og har derfor en tæt føling med dem. På den her måde er der fuldt fokus på vejledningen, når jeg vejleder, og så kan vi ordne det sociale i pauserne, når vi har undervisning”.

Netop en mere målrettet og fokuseret vejledning er et andet udbytte, Mette Thunø mener, der kommer ud af de korte, optagede kommentarer og beskeder. Systemet er udviklet til, at beskederne har en maksimumlængde på 3 minutter. Det tvinger hende til at være præcis med sine budskaber.

“Når jeg indtaler det, skal jeg være mere klar og to the point, end når vi sidder og sludrer om det over for hinanden. Så jeg har skullet gøre mig overvejelser: Hvad er vigtigt at sige på de her 3 minutter, og hvordan kommunikerer jeg det bedst. Det virker mere forpligtende, når det bliver optaget, og jeg gør mig overvejelser om, hvad der er vigtigt for netop denne studerende at vide her. På den måde har jeg opøvet en mere vejledningsorienteret type vejledning”, siger hun.

Stemme til stemme

Kaizena fungerer i sig selv som en platform for tekster, men kan også bruges som plug-in i Google Docs. Rent teknisk er der ifølge Mette Thunø ikke meget at skulle forholde sig til. Som mikrofon kan man blot bruge sit headset eller computerens indbyggede mikrofon. Men hun har brugt tid på at øve sig i at bruge talebeskederne på den rigtige måde.

Undersøgelsen af Kaizena-brugen blev ud over Mette Thunø gennemført af lektor Søren S.E. Bengtsen fra DPU og Karen Louise Møller, Centre for Educational Development, og blev publiceret i seneste nummer af DUN-Nyt. I artiklen konstaterer forskerne blandt andet, at kombinationen af den “asynkrone, mundtlige vejledningssamtale” og den skriftlige feedback “højner det oplevede udbytte af feedbacken samt motiverer både de studerende og vejleder til at indgå i en løbende dialog gennem deling af lydfiler som kommentarspor til den studerendes skriftlige afleveringer”.

De mundtlige kommentarer “skaber en værdifuld form for koncentration, fokus og lytning hos de studerende, som værdsætter vejleders stemme og mundtlige kommentarer uden for og som supplement til det fysiske møde ansigt til ansigt”, og den kan “bidrage til en oplevelse af nærvær, kontakt, anerkendende dialog og ejerskab over vejledningssamtalerne hos både studerende og vejleder”.

Forskerne konkluderer overordnet, at “det kan være relevant med mere forskning med henblik på at forstå faglig vejledning som en pædagogik, der ikke kun foregår ansigt til ansigt, men også stemme til stemme”.