Ny viden lever af problemer

Problemer er noget, vi helst vil undgå. Men i videnskabens verden er problemer godt. Det er døre, der fører til ny viden.

“Når du opstiller et godt videnskabeligt problem, skaber du en ny analysegenstand, der ikke var der før. Der viser sig en bane, en scene åbner sig, hvor du kan lave noget nyskabende videnskab. Det er det produktive ved problemet”, siger Anna Cornelia Ploug.

I sit filosofiske ph.d.-projekt har hun i bogstavelig forstand valgt at gå til kernen af problemet – eller rettere det videnskabelige problembegreb. Med baggrund i læsning af Hegel og franske videnskabsfilosoffer fra begyndelsen af det 20. århundrede definerer og forklarer hun den vidensskabende kraft og problemets rolle som katalysator i vidensproduktion.

Hun er ansat på RUC, der sammen med AAU er kendt som hjemsted for den problembaserede læring. Men det problembegreb, som særligt den franske tradition bidrager med, er ikke først og fremmest pædagogisk orienteret og adskiller sig fra den vante måde at tænke problemer på. Problemer er ikke forhindringer, der skal overkommes, og ikke noget, man tilfældigt støder på i sin empiri. Det er noget, man konstruerer i et samspil mellem teori og erfaring.

“I den problembaserede læring på RUC er det vigtigt, at de studerende selv kommer med noget, de synes er vigtigt. Risikoen er bare, at de så sidder i toget på vej til Trekroner og læser en historie om, at unge har lavt selvværd, og så har de deres problem – lidt karikeret fortalt. På den ene side giver det god mening, at de studerendes motivation kommer fra noget, de kender til fra hverdagslivet. Men på den anden side kræver det at kunne opstille et virkeligt interessant problem, at man kender lidt til traditionen, og hvad der er på spil i den”.

Det handler ikke om løsning

Blandt filosofferne i den franske epistemologi, som Anna Cornelia Ploug studerer, for eksempel Gaston Bachelard, tager problemet ikke udgangspunkt i den enkelte forskers personlige undren, men kommer ud af det videnskabelige fællesskab og skal ses som en sammenhæng mellem teori, en historisk periode og en praktisk interesse.

“Bachelard siger, at problemet ikke er noget, man finder, det er noget, man opstiller. Det hårde arbejde består i at opstille din problematik – artikulere den – og ikke nødvendigvis i at løse den”.

Som en case på det artikulerede problem, der åbner døren til ny viden, arbejder Anna Cornelia Ploug med Simone de Beauvoir og hendes klassiske værk “Det andet køn”.

“Bogen er ikke et positivt feministisk projekt, der handler om at få belyst, at kvinden er underdanig og nu skal tales op. Hele ideen med at kortlægge en problematik er netop at vise, at kønnet, på den måde det er kulturelt konfigureret på i hendes samtid, består i et paradoksalt og konfliktuelt forhold mellem kvinden, manden og mennesket. “Det andet køn” har været afgørende for etableringen af fagretninger som kønsstudier. Så det er et helt videnskabeligt felt, der åbner sig på baggrund af begrebet, der etableres her.  Og i dette tilfælde betyder det, at vi får en form for feministisk projekt, der handler om frigørelse frem for ligestilling, dvs. handler om at undertvinge selve den kønsstruktur, der er blevet kortlagt”.

Tung teori

Her kommer Anna Cornelia Ploug ind på et andet omdrejningspunkt i projektet: Hegels dialektik.

“Dialektik består groft sagt i, at noget udvikler sig gennem sin egen negation. Så i stedet for en spontan og kreativ opfindelse, så udspringer enhver begrebsudvikling hos Hegel af noget, der allerede var der. Det vil sige, at et nyt program i videnskaberne opstår ved at stille sig i opposition til et tidligere begreb. Eller at en ny erfaring stiller sig i modsætning til det, der var før”.

Anna Cornelia Ploug tøver ikke selv med at kalde sit projekt for teoretisk “tungt” og begrebsorienteret i den klassisk filosofiske tradition. Men hun mener alligevel, at hendes emne og metodiske teser om problemkonstruktioner peger bredt ud over videnskaberne.

“Problembegrebet er transdisciplinært. I stedet for at have en kanon, systemer, klassiske værker, så orienterer vi os efter problemer, som går på tværs af fagene. Bachelard var selv fysiker – og postmand – og skrev om, hvordan fysikkens moderne begreber bliver til gennem kritik af de begreber, der kom før. Den dialektiske problemmetode, jeg prøver at komme med en systematisk fremstilling af, kan bruges alle steder, hvor man har et humanistisk eller samfundsfagligt projekt, som engagerer sig med verden. En kritisk metodologi, som du kan navigere efter, når du prøver at vurdere, hvad der foregår i en tekst, i en politisk konjunktur eller i en historisk udvikling”.

“Følte, jeg var på Hogwarts”

Når Anna Cornelia Ploug taler om sin forskning, foregår det i et begejstret tempo, samtidig med at hun løbende kommer til at fortabe sig i ekskurser om filosofiske retninger, som også lige skal have nogle bemærkninger med på vejen. Entusiasmen fejler intet.

“Det, jeg skriver om, er jo bare den grundide, at konflikt er produktiv. Alle de frie tekster, jeg har skrevet i forbindelse med min uddannelse, har handlet om forandring og spørgsmålet om, hvorvidt vi kan begrebsliggøre forandringsprocesser. Her er det så forandring som nyskabelse i kritisk videnskab. Og jeg synes bare, det er vildt spændende, at noget, der er i konflikt, kan skabe noget nyt”.

Hun har været solgt til filosofien, lige siden hun i 2011 flyttede til Fyn for at læse bachelor på SDU.

“Det var helt fantastisk – jeg kan huske følelsen, da jeg første gang trådte ud på gangen på studiet. Jeg følte det, som om jeg var på Hogwarts, at det var magi, jeg lærte. Jeg var helt blown away”.

Efter et år skiftede hun til filosofistudiet på KU, og igen efter et år tog hun på udveksling på Université Paris-Sorbonne, hvor hun studerede filosofihistorie. Et miljø, der i den grad levede op til hendes forventninger om en åndelig højborg.

“Et fantastisk sted, koldt på gangene, marmorgulve, vinduerne står og klaprer, gamle indskrifter fra amfiteatre”, fortæller hun.

Og for at komme hele vejen rundt på skiven valgte hun at tage kandidat­overbygningen på Kingston University i London – “et grimt, billigt universitet – med en fantastisk filosofiafdeling” – hvor orienteringen er mod den moderne og mere politisk bevidste filosofi og kritisk teori.

Hellere skrive end læse

Anna Cornelia Ploug begyndte som ph.d.-studerende på RUC i september 2019. Et halvt år efter kom første coronanedlukning, og de to efterfølgende år måtte hun bare konstatere, at en i forvejen ikke særlig social arbejdsproces nu bare blev fuldstændig isoleret.

“På RUC er der godt nok filosoffer, men vi er bare emnemæssigt i alle verdenshjørner. Det gælder generelt i Danmark, at det er svært at finde fæller lige på ens område. Så er man nødt til at finde dem i udlandet, og kan man så ikke komme til udlandet, ja, så kan det godt blive ret ensomt”.

Nu mangler hun et halvt års tid og har reelt set blot en masse skrivearbejde tilbage af projektet. Men i modsætning til mange andre ph.d.-studerende er skrivedelen ikke noget, der volder hende vanskeligheder. Hun er faktisk bedre skriver end læser.

“Det er forskelligt, hvor ens modstand ligger i sådan nogle arbejdsprocesser. Nogle elsker at læse, men kæmper med skriveblokader. Jeg tror, jeg har det omvendt. Og at læse Hegels logik kan i hvert fald ikke anbefales. Det er faktisk forfærdeligt – ha ha – men man får en masse ud af det. Og den slags psykiske konflikter skal man ikke være så bange for. Jeg tror på det produktive ved kriser”.