Studerendes trivsel er blevet officielt mål for universiteter

Uddannelse og forskning – sidstnævnte helst i verdensklasse. Det er universiteternes to primære opgaver, der typisk har været afspejlet i de strategiske rammekontrakter, universiteterne hvert fjerde år indgår med uddannelses- og forskningsministeren.

I de foreløbigt tre rammekontrakter, der netop er fornyet, er der imidlertid en ny opgave, der har sneget sig ind på to do-listerne: De studerende skal have det godt.

Rammekontrakter for AU, CBS og DTU, der blev offentliggjort i begyndelsen af januar, har alle den tilføjelse, at de studerendes sociale trivsel er blandt de strategiske mål. I de foregående års rammekontrakter optrådte ordet trivsel ikke en eneste gang.

Hos CBS hedder et mål at “styrke de studerendes faglige udvikling og trivsel”. For DTU hedder det, at “rammerne for læring og trivsel skal opleves som optimale for de studerende”. Og på AU vil man “styrke studie- og undervisningsmiljøerne med øget faglig og social integration”, og uddybende hedder det, at trivslen skal øges.

AU håber på studenterforeninger

Prorektor for uddannelse på AU Berit Eika nævner to grunde til, at “social integration” er blevet et strategisk mål. Det ene er den velkendte sammenhæng mellem trivsel og frafald. Den anden er den aktuelle situation omkring coronanedlukningerne, der simpelthen har gjort et negativt indhug i den sociale sammenhængskraft på universitetet.

“Vi oplever, at coronaen har udløst en enorm fatigue – en træthed – blandt de studerende. Vi ved fra vores mere end 400 studenterforeninger, at de virkelig har haft svært ved at fastholde medlemmer”, fortæller hun.

Som løftestang for den sociale integration overvejer AU blandt andet en mentorordning.

“Vores studenterråd har drevet en mentorordning med ældre studerende med penge fra de nationale puljemidler, der blev givet til at højne trivslen. Det er noget, vi har kig på, og nu skal vi samle op på deres erfaringer og se, om det er noget, der kan udbredes. Vi har også nogle fakulteter, der arbejder med studiegrupper. Det er også noget, vi overvejer – at man lidt mere håndfast sørger for, at alle, der vil være medlem af en studiegruppe, også bliver det”, siger Berit Eika.

Men når det handler om at skabe et godt studiemiljø, lægger AU-ledelsen sin største lid til de studerende selv – nemlig til de omtalte studenterforeningers frivillige arbejde.

“Det er helt klart en attraktionsværdi ved at komme på universitetet, at det er et sted, der er fedt at være. Når det handler om studiemiljø, kan vi slet, slet ikke løfte det alene. Men den energi og den dygtighed, der ligger hos de frivillige studerende i foreningerne, prøver vi at støtte”.

Bekymring for studerende – og økonomien

Lars Ulriksen, professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på KU, peger på flere grunde til, at studerendes trivsel er kommet højt på dagsordenen. En er de aktuelle coronanedlukninger, hvor konsekvenserne for unges trivsel har været meget i fokus. Men den øgede bevidsthed om trivselsproblematikken har været længe undervejs, mener han.

“Allerede før nedlukningen var der på KU en arbejdsgruppe, der skulle se på det psykosociale arbejdsmiljø blandt studerende. Man kunne se en øget grad af stress og mistrivsel, og jeg har det indtryk, at det også var på andre universiteter. Forskellen er måske, at man for 20 år siden bare havde sagt: Nu må de se at komme ind i kampen! Nu tænker man i stedet: Det problem må vi hellere få gjort noget ved. En skønsom blanding af bekymring for de studerende og bekymring for økonomien, hvis de dropper ud af studierne”, siger Lars Ulriksen.

I rammekontrakterne for både AU, CBS og DTU beskrives det, hvordan studerendes sociale tilhørsforhold skal styrkes med ekstra initiativer i forbindelse med studiestarten. Det synes Lars Ulriksen er udmærket. Men han advarer imod at rette alt fokus på studiestarten. For nogle kan de sociale udfordringer være større længere henne i studiet.

“Mange steder vil der på første og andet studieår være en færdig pakke af uddannelsesaktiviteter, hvor man enten følges med de samme medstuderende, eller også skaber undervisningen en ramme, man går ind i. Men senere sker der det, at valgfriheden øges, nogle tager ud at rejse – der kommer utakt. Og så kommer mange til at stå alene. Så man skal løbende overveje: Hvordan kan vi skabe nogle rammer, så man sørger for at blive koblet sammen med andre?”

Læringsmiljø som socialt rum

Princippet på AU om at gøre studenterforeningerne til trækdyr for det sociale studiemiljø er han for så vidt tilhænger af. Men også her er der brug for helhedstænkning, advarer han.
“De foreninger har stor betydning og et vigtigt virke. Men der er nogle, der ikke går i de foreninger af forskellige grunde. Vi har gennemført forskning, der viser, at nogle af de mest oplagte sociale samlingspunkter samtidig kan virke ekskluderende. Derfor skal der tænkes i forskellige retninger”, siger Lars Ulriksen.

Han peger på, at undervisningen også har en vigtig rolle som socialt mødested, hvilket underviseren kan hjælpe med at understøtte.

“For eksempel når man sætter folk i grupper. I stedet for at lægge det ud til de studerende selv at danne grupper, så bland grupperne for dem. Man kan lave nogle samarbejder i undervisningen, hvor de studerende har mulighed for at møde andre”.

Har undervisere et ansvar for studerendes trivsel?

“Nej og ja. Nej, fordi underviserne ikke har brug for nye opgaver. De har rigeligt at lave i forvejen. Men ja, for hvis undervisningen skal virke, er man nødt til at tænke det relationelle ind. Man må tænke både på sit indhold, hvad det er for nogle studerende, der skal lære det, og så tilrettelægge rammerne for, at de kan lære det. Og det handler også om at organisere læringsmiljøet som et socialt rum”, siger Lars Ulriksen.