Nye tæsk til KU i huslejesagen

KU har måttet lide endnu et nederlag i striden om universitetets store huslejeudgifter. En statslig voldgift har afgjort, at Bygningsstyrelsen ikke har taget for meget i husleje for de bygninger, som KU bor i. Dermed er KU stadig fastlåst i en situation, hvor man på grund af SEA-ordningen er tvunget til at leje bygninger af staten i stedet for at eje dem, og hvor man må finde sig i en husleje, der er højere end på det private ejendomsmarked.

“Retten har slået det fast: KU og andre universiteter i SEA-ordningen kan ikke gøre andet end at betale, uanset om det svarer til lejen i det omkringliggende ejendomsmarked eller ej”, konstaterer Uffe Gebauer Thomsen, vicedirektør i Campus Service ved KU.

KU anlagde sagen i 2018, fordi man vurderede, at huslejen, man betalte, lå langt over almindelig markedspris for tilsvarende lokaler. Derfor krævede man en reduktion af huslejen på godt en tredjedel – lidt over 67 millioner kroner om året. Havde man fået medhold af retten, ville det have medført en tilbagebetaling på 300 millioner kroner og tilsvarende store besparelser i fremtiden.

Højt afkastkrav

Når huslejeniveauet ikke følger markedspriserne, skyldes det blandt andet et afkastkrav, som Bygningsstyrelsen ifølge finansloven skal have på sin udlejningsvirksomhed. Afkastkravet var 7 procent frem til 2020, hvor det blev reduceret til 5,5 procent. Men den forrentning ligger milevidt over det generelle markedsrenteniveau, pegede KU på i voldgiftsretten.

Bygningsstyrelsen mente omvendt, at SEA-ordningen ikke giver mulighed for individuel reduktion af vilkårene, medmindre der er tale om en “åbenbar urimelig” situation, og det er en rente på 5,5 procent ikke med tanke på den store udlejerrisiko, der er ved disse helt særlige universitetsbygninger.

Det gav voldgiftsretten medhold i.

“Voldgiftskendelsen bekræfter, at Bygningsstyrelsen har opkrævet leje korrekt efter de regler, som er fastlagt af Folketinget. Jeg håber, at Københavns Universitet nu anerkender, at Bygningsstyrelsen administrerer korrekt”, var reaktionen fra vicedirektør i Bygningsstyrelsen Kristian Lyk-Jensen ifølge en pressemeddelelse.

Uffe Gebauer Thomsen er ærgerlig over afgørelsen.
“KU tager selvfølgelig kendelsen til efterretning og er enig med Bygningsstyrelsen i, at det nu er fastslået, at Folketinget beslutter, hvilke vilkår KU skal have, og hvad universitetet skal betale i husleje. Det ændrer ikke på, at det forringer KU’s konkurrencesituation i forhold til at udvikle ny viden og uddanne dygtige studerende”, siger han.

Politisk drøftelse

Men sagen om universiteternes husleje stopper ikke her, hvis det står til Jens Henrik Thulesen Dahl, forskningsordfører for Dansk Folkeparti.

“Den juridiske del af sagen er afsluttet. Men helt basalt har vi brug for en diskussion af, hvad det er for noget husleje, og hvordan det skal styres. Også fordi der er så forskellige vilkår, forhold og rammer for de forskellige institutioner. Det er lige fra fuldstændigt selveje til ingen selveje. Og det gør jo selvfølgelig en forskel”, siger Jens Henrik Thulesen Dahl, der mener, at selve SEA-ordningen bør drøftes politisk.

Sideløbende med spørgsmålet om KU’s generelle huslejeniveau har der været stor offentlig bevågenhed om Niels Bohr-bygningen, som ender med at blive langt dyrere end planlagt, hvilket igen vil belaste den omkostningsbestemte husleje, KU hænger på.

Jens Henrik Thulesen Dahl vil bruge skandalen om Niels Bohr-byggeriet som afsæt til en generel diskussion om SEA-ordningen.

“Der er mange elementer i sagen om Niels Bohr-bygningen, men en del af den handler om, hvilken husleje KU i sidste ende skal betale for bygningen. Og det hænger sammen med spørgsmålet om, hvordan man fastsætter huslejen for de bygninger, universiteterne skal leje. Den diskussion vil jeg i hvert fald tage op, og så håber jeg, andre er med på den”.