Se top 50 med årets mest citerede - Forskere blev mediekendisser ved et tilfælde

En lektor med tanker om at gå på pension, og som elsker at nørde med teoretisk matematik. Det lyder måske ikke umiddelbart som den perfekte opskrift på en populær ekspertkilde i de danske medier, men det er ikke desto mindre tilfældet.

68-årige Viggo Andreasen, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, blev med 2.934 citater årets mest anvendte forsker i medierne i 2021, viser en opgørelse udarbejdet af Infomedia for Forskerforum og DM Akademikerbladet. Det svarer til, at han optrådte som ekspertkilde mere end otte gange dagligt i hele 2021.

Viggo Andreasen bliver godt nok overgået af både Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm og Henrik Ullum, direktør for Statens Serum Institut, på henholdsvis første- og andenpladsen, men Forskerforum har valgt at udelade eksperter fra offentlige myndigheder, interesseorganisationer og udenlandske organisationer som eksempelvis WHO fra listen og kun medtage forskere ved universiteterne og øvrige offentlige forskningsinstitutioner samt hospitalslæger, hvis de har titel af klinisk professor.

De første 13 forskere i top-50 med undtagelse af Michael Bang Petersen fra samfundsvidenskab har en sundhedsfaglig baggrund inden for bl.a. virologi og epidemiologi, så Covid-19-pandemien har tydeligvis vendt op og ned på mediebilledet, og forskere, der før levede en stille tilværelse, er pludselig blev støvet af og sat frem på forreste hylde.

Første opkald i 36 år

Fælles for dem alle er, at de fortæller, at de ikke har haft et ønske om at blive mediekendisser og ej heller har opsøgt omtalen.
Viggo Andreasen havde fx i sin 36 år lange karriere aldrig talt med en journalist om sit arbejde, da telefonen på RUC begyndte at ringe i februar 2020.

I starten var det kun et par opkald om ugen, men i løbet af 2021 gik det lettere amok, og han taler nu med flere forskellige medier i timevis hver dag.

“Jeg svarer alle, der kontakter mig, hvis det overhovedet er muligt. Om morgenen er det typisk radiostationerne, der har bud efter en analyse. I løbet af formiddagen ringer aviserne og nyhedsbureauerne for en kommentar – og ofte bliver jeg også interviewet til tv om aftenen”, siger Viggo Andreasen.

Han fortæller, at det aldrig har været en ambition for ham at blive mediekendis, og i starten var det virkelig svært for ham at skulle optræde offentligt, da han ikke har fået medietræning.

Han har haft overvejelser om at gå på deltid og havde planlagt delpension i en nær fremtid, men det pustede til den faglige ild, at nogle uden for universitetet pludselig interesserede sig for hans arbejde.

“Jeg har forsket på statens regning hele mit liv, arbejdet med matematiske modeller for sygdomsudvikling siden midt-80’erne og specialiseret mig helt præcis i infektionssygdomme med flere varianter. Jeg har en særlig viden om, hvordan den pandemi, vi står midt i, udvikler sig – og det forpligter”, mener Viggo Andreasen.

“Det er et fuldtidsarbejde”

Den højest placerede kvinde i top-50 er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet Camilla Foged, der er nummer 6 med 1.575 mediecitater.

Hun siger, at det måske ikke er så overraskende, at hun er så højt placeret, da hun forsker i mRNA-vacciner, men det var alligevel et tilfælde, at journalisterne fik øjnene op for netop hende som ekspertkilde.

“Det startede med, at en journalist fra Weekendavisen havde læst en af mine forskningsartikler, som ligger open acces, og så rullede det ellers, efter at artiklen havde været i avisen. Covid er nærmest et fuldtidsjob, men jeg har jo også mit almindelige arbejde ved siden af. Jeg har undervisning, en forskningsgruppe at passe, og jeg rådgiver Sundhedsstyrelsen om vacciner”, siger hun.

Camilla Foged siger, at hun aldrig tidligere har optrådt i medierne, og hun har ikke gjort noget aktivt for at få journalisterne til at ringe ved fx at stå på universitetets ekspertliste.

“Jeg har kastet mig ud i det med lukkede øjne, og jeg har skullet mærke efter, om jeg ville bruge tid på det, men det er sjovt og meningsfuldt, og det er en måde at betale samfundet tilbage på, da jeg har fået en lang uddannelse, og min løn bliver betalt af skattekroner. Jeg gør det først og fremmest, fordi jeg gerne vil bidrage til at få landet godt igennem krisen”, siger Camilla Foged og fortsætter:

“Det er et kæmpe arbejde fra morgen til aften, i ferier og weekender, så det er ikke noget, du kan blive ved med. Det har været intenst, men mine venner, kolleger og familie har støttet mig”.

To år på dagsordenen

Som nummer to på Forskerforums top-50-liste finder man professor i statskundskab på Aarhus Universitet Michael Bang Petersen med 2.927 mediecitater i 2021.

Han fortæller, at han før har optrådt i medierne, men der ringede journalisterne en eller måske to dage, hvis det gik vildt for sig, inden de kastede sig over noget andet.

“Medier er eventdrevet. De interesserer sig for noget i en periode, hvor 20 journalister kan ringe og spørge om stort set det samme, og så går de videre til næste dagsorden, men forskellen med corona er, at pandemien har været konstant på dagsordenen i to år”, siger han.

Michael Bang Petersen mener, at det er vigtigt, at du er tilgængelig for journalisterne, hvis du som forsker vil meget i medierne, men det altafgørende er dit forskningsemne.

Han havde ikke tidligere beskæftiget sig med pandemier, men med politisk kommunikation, herunder i kriser. Ud fra den forskning havde han tidligt i krisen argumenteret for, at det er lige så vigtigt som smittetallene, at du har befolkningen med dig og har forståelse for, hvorfor folk handler, som de gør. Han endte med at tage sig selv på ordet og gik meget hurtigt i gang med at indsamle data og stille dem til rådighed for offentligheden.

Det blev til HOPE-projektet, som analyserer data om danskernes adfærd under pandemien via sociale medier, spørgeskemaundersøgelser og interview.

“Det er unikt, hvor stor en opmærksomhed projektet har fået fra myndighederne og medierne. Jeg tror, at det hænger sammen med bredden i projektet, da vi har haft det store fiskenet ude og indsamlet masser af data om, hvad folk føler og tænker under en krise. Mit håb er, at vi har været med til at give borgerne en stemme i forbindelse med håndteringen af pandemien”, siger Michael Bang Petersen.

Mange vil ikke stille op

Frederik Waage, der er professor i forfatnings- og forvaltningsret på Syddansk Universitet, er med en placering som nummer 14 med 1080 citater den højest placerede, der ikke forsker i et emne, der direkte relaterer sig til Covid-19-pandemien.

Han vurderer, at der har været to store sager sidste år, som han har udtalt sig hyppigt om i medierne.

Den ene er rigsretten mod Inger Støjberg, og den anden er nedslagtningen af samtlige mink i Danmark som følge af frygten for coronasmitte og mutationer, så selv en forvaltningsretsekspert er påvirket af pandemien.

Ifølge Frederik Waage er mange af hans kolleger tilbageholdende med at udtale sig til pressen, og det er en af grundene til, at journalister går til ham, fordi han rent faktisk er tilgængelig. Desuden er en professortitel åbenbart vigtig for journalister. Antallet af henvendelser steg i hvert fald kraftigt, da titlen var i hus, mens det ikke havde nogen effekt, da han fik sin doktorgrad, selvom det var en større akademisk bedrift, mener han.

“Jeg synes sådan set, at det er ærefuldt at blive spurgt. Hvis TV Avisen spørger, om de må optage et interview inden for mit område, finder jeg det næsten arrogant at sige nej, selvom jeg har forståelse for, at andre af mine gode kolleger har det på en anden måde med medierne. Mange juridiske forskere er slet ikke glade for at stå frem. Det tror jeg, der er flere grunde til. Der er pres på, når man er i medierne, og der er en voldsom kontrast mellem det stille liv på universitetet og jinglerne på TV 2-News. Og jo mere politisk et spørgsmål er, jo mere personlige bliver angrebene også på forskeren som person”, siger Frederik Waage.

Han tilføjer, at han også tror, at det har en betydning for journalister, at han svarer kort og præcist på det, han bliver spurgt om, og at han er effektiv.

“Jeg prøver at håndtere sagen, med det samme jeg får et spørgsmål fra en journalist. Det gør jeg for min egen skyld, fordi det forstyrrer min forskningstid, hvis jeg skal lukke undersøgelsen af et spørgsmål ned og op igen mange timer senere. Det passer heller ikke til måden, medierne arbejder på, hvis der går 2-3 dage, inden jeg svarer. Jeg slår det op i loven og fagbøgerne, er parat til et hurtigt citattjek, og så er det overstået”, siger han.

Pensionsplaner droppet 

Viggo Andreasen har nu lagt alle planer om at gå på pension på hylden. Ikke for at fastholde positionen som Danmarks mest citerede universitetsforsker, men fordi de kommende år rent ud sagt bliver så “skidespændende” set fra en matematisk epidemiologs synspunkt.

“Som teoretiker har jeg gået til tørsvømning i hele min karriere. Tænk, at jeg i min levetid skulle opleve at se alle teorierne blive afprøvet i praksis. Jeg satser på, at en anden til næste år har overtaget pladsen som den mest citerede universitetsforsker – men pandemien slipper jeg ikke. Det bliver simpelthen for interessant”, siger han.