Kvinder rykker ind på mandestudier – men ikke omvendt

Tiden, hvor kvinderne skulle opmuntres til at være flittige i skolen og få gode uddannelser, er forbi. Nu er det den omvendte situation, der gælder.

Årets studenteroptag viser en overvægt af kvinder blandt de nye studerende. Sådan har det været længe, men alt er ikke som før. De traditionelle mandeområder – STEM-uddannelserne – oplever nemlig vækst på kvindesiden, efter at der i flere år er blevet gjort en ihærdig indsats fra både institutioner og erhvervsliv.
Kvinderne er altså begyndt at hale ind på “mandestudierne”. Men det omvendte ser ikke ud til at gøre sig gældende på de traditionelle “kvindestudier”. Den markante overvægt at kvinder på en række humanistiske og sundhedsvidenskabelige uddannelser er ikke aftagende.

En opgørelse over kønsfordelingen ved de seneste ti års optag viser en klart faldende tendens for den mandlige del af optaget på samtlige områder. Og når den samlede andel af mænd kun er faldet nogle få procentpoint, skyldes det, at optaget på det kvindetunge HUM-område er skrumpet kraftigt.

Blandede køn giver livlig dialog

På antropologi på AU er tre ud af fire optagne studerende kvinder. Og det er ikke ideelt, mener lektor Mads Daugbjerg, der netop er stoppet som leder af fagområdet.

“For studiemiljøet og den didaktiske indsats er det en fordel, at der er en blanding af køn og i øvrigt diversitet på alle andre parametre, hvilket vi heller ikke har været dygtige til at tiltrække. Jeg synes, jeg kan mærke, at de årgange, hvor der er bedre blanding af køn, har en mere livlig dialog og et mere interessant undervisningsmiljø”, siger han.

Den skæve kønsfordeling har været der, lige så længe Mads Daugbjerg kan huske.

“Vi har forsøgt at ændre balancen, men uden meget held. Det, vi primært har gjort, er at skrue vores kvote 2-optag op til de 30 procent, som er det højest tilladte for os. Vores ønske var generelt at få nogle studerende med lidt mere skæv baggrund, men det tyder ikke på, at det har betydet det store”, fortæller han.

Fremhæver kvindelige rollemodeller

Hos kollegerne på AU’s kemistudie har man traditionelt flest mandlige studerende. Men i år havde optaget en lille kvindelig overvægt.

“Vi mener, det er meget vigtigt og ekstremt givende for studiemiljøet, at der er et lige forhold mellem de to køn. Derfor fremhæver vi gerne vores dygtige kvindelige forskere som rollemodeller – måske også lidt mere, end vi gør med de mandlige. I år har vi dog ikke gjort nogen særlig indsats i forhold til at få flere kvinder, så hvorfor det lige vender nu, ved jeg ikke”, fortæller Henrik Birkedal, der er viceinstitutleder for uddannelse på Institut for Kemi.

Han vurderer selv, at det stigende antal kvinder, der søger mod kemi og andre NAT-fag, kan hænge sammen med en øget bevidsthed om naturvidenskabernes rolle i løsning af store samfundsproblemer.

“Jeg synes, man ser en tendens til, at kvinderne – måske lidt mere end mændene – går meget op i at bidrage positivt til samfundet. Og et fag som kemi er jo vigtigt i forhold til at skabe en grønnere fremtid og flere andre verdensmål. Der ligger måske en megatrend”, siger Henrik Birkedal.

Konsekvens af udvikling i 80’erne

At kvinderne i dag har førertrøjen i forhold til de akademiske uddannelser, skyldes ifølge lektor i køns- og uddannelsesforskning ved RUC Steen Baagøe Nielsen blandt andet den udvikling, som skete, da de klassiske kvindefag begyndte at kræve studentereksamen for 30-40 år siden.

“Kønsfordelingen på gymnasiet ændrede sig betydeligt, da det blev nødvendigt med studentereksamen for at komme ind på uddannelser som sygeplejerske og pædagog. Så oven i en kvindekamp-generation, der var meget opmærksomme på, at uddannelse var nødvendigt, kom der nogle formelle krav. Det skabte et skred, så langt flere piger søgte på gymnasiet. Når de så havde gennemført og kæmpet for gode karakterer, er logikken i optagelsessystemet, at man også bruger de gode karakterer til noget”, fortæller han.

De akademiske ambitioner blandt piger kan i dag ses tydeligt helt nede på folkeskoleniveau.

“Når vi undersøger de store skole­elevers uddannelsesønsker, kan vi se, at der mange flere piger, der drømmer om jobs som kræver gymnasium og lang akademisk uddannelse: læger, jurister, dyrlæger, psykologer og så videre”.

TV-serier har betydning

Han peger også på påvirkningen fra medier, der dyrker succesfulde kvinder i ansvarsfulde jobs, for eksempel tv-serier om storbykvinder, der arbejder som advokater, psykologer, i kunst eller kommunikation.

Det er en klar tendens, at Gymnasiet opleves som en nødvendig vej for pigerne, mens flere af drengene går efter de hurtige penge, som et lønarbejde eller en lærlingeuddannelse giver.

At STEM-uddannelser i disse år får flere kvinder, mens der ikke kommer flere mænd til for eksempel HUM-området, skyldes ifølge Steen Baagøe Nielsen også, at STEM i dag fremstilles som et statusfyldt område, med gode fremtidige jobmuligheder.

Han vurderer, at tendensen mod en kvindelig majoritet, kommer til at fortsætte, og at det er en overset problemstilling på universiteterne i dag.

“Der er meget begrænset opmærksomhed omkring kønsskævheden på fag med mange kvinder. Både de klassiske HUM-fag, men også fag som sociologi, biokemi og ikke mindst en række akademiske sundhedsfag er i dag at regne som kvindefag. Og det er bemærkelsesværdigt, at fag med 90-95 procent kvindelige studerende ikke giver anledning til at tænke, at her er en ligestillingsdagsorden. Jeg mener, institutionerne har et ansvar for at spørge sig selv: hvorfor har vi uddannelser med kæmpe majoritet af kvinder? Det er et problem, der kan adresseres på fuldstændig samme niveau som STEM-fagenes kønsskævhed”.

66 kvinder – 1 mand

Et studie, der i mange år har været fuldstændig domineret af kvindelige studerende, er husdyrvidenskab på KU. Årets førsteoptag lyder på 66 kvinder og 1 mand.

Studiet uddanner kandidater til en række forskellige stillinger – landbrugskonsulenter, undervisere ved landbrugsskoler, ansatte ved ministerier eller kommuner, der fører tilsyn med dyrehold. Ikke stillinger, der traditionelt betragtes som kvindefag. Studieleder Annette Bruun Jensen har da heller ikke en god forklaring på, at de har så få mandlige studerende.

“Det er meget svært at svare på. Vi møder desværre heller ikke mange unge mænd til vores rekrutteringsarrangementer”, siger hun.

På uddannelsen prøver man at signalere, at det er et studie for både mænd og kvinder, ved at have mandlige studerende med ved arrangementer og i rekrutteringsmaterialet.

“De senere år har vi gjort lidt ud af, at rekrutteringsmaterialet skulle referere mere til det naturvidenskabelige element i studiet. Jeg havde håbet, at det kunne trække lidt flere mænd til, men det gjorde det altså ikke”.

Annette Bruun Jensen kan godt følge Steen Baagøe Nielsens synspunkt om, at der overordnet set ikke har været meget fokus på at rette op på kønsbalancen på de udprægede kvindestudier.

“Ikke sammenlignet med det fokus, der har været på at få piger ind på STEM-uddannelserne. Vi har arbejdet med udfordringen lokalt. Men nej, der har ikke været en større strategi fra centralt hold om dette – i hvert fald ikke noget, jeg har hørt om”, siger Annette Bruun Jensen.

Frygter øget polarisering mellem køn

Mænds efterslæb på uddannelsesområdet er en dagsorden, som samfundet bør tage mere alvorligt. Det mener Julie Rokkjær Birch, der er direktør for museet KØN.

“Faktum er, at kvinder spreder sig mere og mere i uddannelsesbilledet. De har været bevidste om deres køn og har formået at modernisere deres kønsroller, lige siden de for alvor kom ud på arbejdsmarkedet, og nu spreder de sig mere og mere ud fra de traditionelle kvindefag. Det har mænd ikke gjort i samme omfang”, siger hun.

Hun frygter, at succeshistorien om kvindernes uddannelsesmæssige ligestilling tipper over i en ny skæv kønsbalance med modsat fortegn, og at den skævhed skaber større splittelse i samfundet.

“Det, jeg virkelig frygter, er den øgede polarisering omkring køn – at det her fører til øget kamp og konkurrence mellem kønnene i stedet for fælles kamp for ligestilling og velfærd. Jeg synes allerede, man ser tegn på det med giftigheder på nettet og kvindehad”.

Julie Rokkjær Birch mener, der ligger en politisk opgave i at gøre velfærdsuddannelser – og visse universitetsuddannelser – mere attraktive for mænd. Hun henviser til Finland, som har haft held til at gøre folkeskolen til en attraktiv og prestigefyldt uddannelse og arbejdsplads.