Ny overenskomst godkendt af stort flertal
Fra venstre ses DM’s formand, Camilla Gregersen, Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, og Sara Gundelach Vergo, formand for Djøf Offentlig.
25 ud af 26 af Akademikernes medlemsorganisationer har godkendt overenskomstforliget på det offentlige område, der bl.a. dækker 80.000 akademikere ansat i staten. I DM stemte 95,8 procent af medlemmerne ja, og hos Djøf var japrocenten 87.
Et stort flertal i Akademikernes 26 medlemsorganisationer har godkendt forliget om overenskomsterne på det offentlige område, som dækker universiteterne.
95,5 % stemte ja og 4,5 % nej til det samlede forlig, der løber de næste tre år. Der var ja-flertal i 25 ud af 26 medlemsorganisationer – kun i Jordemoderforeningen stemte medlemmerne nej. Stemmedeltagelsen i de organisationer, der stemmer ved urafstemning, var 34 %.
Formand for Akademikerne Lars Qvistgaard udtaler, at han glæder sig over, at forliget er godkendt med så stor opbakning.
“Det er et forlig, der afspejler en svær tid særligt præget af corona, og opbakningen har været vigtig at få. Men at en enkelt medlemsorganisation ikke har kunnet godkende resultatet, er en udfordring. Det stiller store krav til os om, at vi kan finde løsninger sammen over den næste tid, så alle medlemmer føler sig hørt og repræsenteret i vores fællesskab. Det er en opgave, som vi tager fat på med den samme”, udtaler Lars Qvistgaard.
Det stiller store krav til os om, at vi kan finde løsninger sammen over den næste tid, så alle medlemmer føler sig hørt og repræsenteret i vores fællesskab. Det er en opgave, som vi tager fat på med den sammeLars Qvistgaard
Flere forbedringer på universitetsområdet
95,8 % af DM’s medlemmer stemte ja til OK21-resultatet, og det glæder DM’s formand, Camilla Gregersen, der har været delegationsleder og har ledt forhandlingerne på universitetsområdet på vegne af samtlige AC-organisationer.
“Forhandlingerne skete under svære vilkår i skyggen af corona og med usikre økonomiske prognoser. Alligevel lykkedes det os at sikre reallønnen og med al sandsynlighed også en forbedring af reallønnen og dermed flere penge mellem hænderne til medlemmerne”, siger hun.
Aftalen lyder på 4,42 % i generelle lønstigninger, men på grund af reguleringsordningen forventes det, at den samlede generelle lønstigning bliver på 5,05 % over de tre år.
Derudover har DM stået i spidsen for de forhandlinger, der har været for det videnskabelige personale på de videregående uddannelser.
Lektorer får forhøjet lektortillægget med ca. 2.500 kr. om året, og lektorer og seniorforskere, der er omfattet af forfremmelsesprogrammet til professor, får derudover et årligt tillæg på 50.081 kr.
Desuden er det lykkedes at sikre, at de timelønnede undervisere på universiteterne (undervisningsassistenter) bliver overenskomstdækket, idet de bliver omfattet af aftalen om eksterne lektorer. Det har DM kæmpet for i 20 år, og Camilla Gregersen kalder det en stor principiel sejr, selvom man langtfra er i mål.
Eksempelvis optjener undervisningsassistenterne fortsat ikke pension, men de får nu på andre områder de samme vilkår som eksterne lektorer.
Det gælder fx muligheden for at aftale tillæg ud over timelønnen, bedre vilkår i forbindelse med barsel og adoption, løn under sygdom og samme muligheder for frihed til pasning af sygt barn ved barnets anden sygedag, som gælder for øvrige overenskomstansatte. Endvidere omfattes de af samme afskedigelsesregler og opsigelsesvarsler som øvrige overenskomstansatte.
“Jeg er særligt glad for, at det også lykkedes os at få forbedrede barselsvilkår for bl.a. postdocs og ph.d.-studerende. Det er nogle stærke forbedringer, der er på underviserområdet, og det er jeg stolt af, at vi har fået landet”, siger Camilla Gregersen.
Djøf: Fornuftig aftale
Også Djøf har godkendt forhandlingsresultatet ved en vejledende urafstemning blandt Djøf Offentligs medlemmer. 87 % stemte ja til resultatet, 7 % nej, og 5 % stemte blankt. Stemmeprocenten nåede op på 31.
Formand for Djøf Offentlig Sara Vergo udtaler, at det siden Danmark første gang måtte lukke ned, har stået klart, at overenskomstforhandlingerne på det offentlige område ville blive påvirket af de samfundsøkonomiske konsekvenser af sundhedskrisen, men at parterne alligevel er blevet enige om nogle – efter omstændighederne – fornuftige lønforbedringer.
“Jeg tror, at alle offentligt ansatte har været stolte af at kunne vise hele Danmark, at det i krisetider betaler sig at have en veldrevet offentlig sektor. Driften af den offentlige sektor hviler på skuldrene af dedikerede og arbejdsomme medarbejdere. Jeg synes, at det er helt rimeligt, at de offentligt ansatte med disse overenskomstforhandlinger kan forvente, at deres løn er lidt mere værd om tre år, end den er i dag”, skriver hun i en pressemeddelelse.