De tjener mest

1.897.710 kroner. Så meget tikker der årligt ind på Henrik Wegeners lønkonto. Det gør Københavns Universitets rektor, der står i spidsen for cirka 9.500 ansatte og cirka 37.000 studerende, til den højest lønnede person på landets otte universiteter, viser en aktindsigt, som Forskerforum har fået. Statsminister Mette Frederiksen får til sammenligning 1.635.076 kr. årligt for at lede landet.

KU’s direktør, Jesper Olesen, er med en årsløn på 1.652.746 kr. den bedst betalte blandt universitetsdirektørerne, og Ulla M. Wewer, dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU, og Katrine Krogh Andersen, dekan på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på KU, ligger i toppen blandt dekanerne med en årsløn på ca. 1.523 mio. kr. hver.

På listen over landets 15 højest betalte universitetsforskere er KU også rigt repræsenteret.

9 ud af de 15 er ansat på KU, 5 arbejder på Copenhagen Business School og 1 på Syddansk Universitet.

I bund lønmæssigt blandt både lederne og forskerne ligger landets mindste universitet, ITU, hvor Espen Johannes Aarseth med en årsløn på 922.518 kr. får mest blandt de menige VIP’er (videnskabeligt ansatte).

Det er næsten 700.00 kr. mindre, end hvad Danmarks højest lønnede forsker, portugisiske José Mata, tjener. Han får 1.612.062 kr. årligt på Copenhagen Business School (CBS), hvor han har titel af Mærsk Mc-Kinney Møller-professor i entreprenørskab. Forskere, der rekrutteres i udlandet, kan tilmed under visse betingelser vælge at betale en bruttoskat på 27 % + AM-bidrag, i alt 32,84 % af lønnen, i syv år.

CBS kan ikke konkurrere på lønnen

José Mata forklarer i et interview på side 10 i bladet, at han måtte gå ned i løn, da han for et par måneder siden skiftede fra schweiziske HEC Lausanne til CBS.

Det er en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc‑Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 40 mio. kr., der har gjort det muligt at hente José Mata og andre topforskere til Danmark, men det var forskningsmiljøet og gode registerdata i forbindelse med hans forskning, der lokkede ham til København.

“Lønnen var ikke grunden til, at jeg valgte CBS, men selvfølgelig spillede den en rolle. Jeg var nok ikke kommet, hvis jeg skulle gå væsentligt ned i løn, men hvis jeg gik efter pengene, er lønningerne meget højere for eksempel i USA”, siger han i interviewet.

Søren Hvidkjær, forskningsdekan på CBS, forklarer, at fondsdonationen bruges til at ansætte en professor og et forskerteam med ph.d.er og postdocs. CBS har i alt syv af denne type professorater sponsoreret af fonde og virksomheder.

Søren Hvidkjær tilføjer, at de højeste lønninger til udlændinge reflekterer, at de er meget stærke og internationalt anerkendte forskere.

Han understreger, at det er CBS, som udbetaler lønnen og bestemmer, hvem der skal ansættes, men det er klart, at det er donationen, som muliggør ansættelsen.

“Vi er meget opmærksomme på, at der er fuld armslængde og forskningsfrihed, hvilket også er i fondens interesse. Det er fuldstændig gennemsigtigt, og vi er særdeles glade for donationen”, siger CBS-dekanen.

Ifølge Søren Hvidkjær medfører det nogle lønmæssige begrænsninger, at CBS som et offentligt universitet skal følge reglerne for aflønning i staten, og det gør det svært at konkurrere om de skarpeste forskere internationalt.

“Vi konkurrerer i høj grad på et internationalt marked, hvor lønningerne ligger betydeligt højere, end hvad CBS kan tilbyde. En nyuddannet ph.d. i USA og Asien inden for fx regnskab eller finansiering kan tjene mere, end José Mata gør, så CBS konkurrerer primært på det europæiske marked, men de europæiske businessschools er også begyndt at rykke lønmæssigt, hvilket er en stor trussel mod os”, siger Søren Hvidkjær.

I særlige situationer går CBS lidt længere lønmæssigt for at få en topforsker, der passer ind i strategien, som i José Matas tilfælde.

“Han forsker i entreprenørskab, hvor efterspørgslen er stor og udbuddet begrænset, og det presser selvsagt lønnen op. Vi konkurrerer først og fremmest på at kunne tilbyde et godt forskningsmiljø, men København er et dyrt sted at bo, og derfor spiller lønnen stadig en rolle – specielt hvis forskeren har sin familie med. Du skal huske på, at hustruen eller ægtemanden måske ikke kan finde beskæftigelse i Danmark på grund af sproget, og så skal de leve af en indtægt”, siger Søren Hvidkjær.

Du kan sagtens være hellig

Ole Helmersen, lektor og tillidsrepræsentant for VIP’erne til lektorniveau på CBS, siger, at han ikke oplever, at der findes et A- og B-hold blandt de videnskabeligt ansatte på CBS, fordi alles løn er reguleret af overenskomsten og lokallønsaftalen på CBS med undtagelse af de særlige tilfælde med professorer lønnet af private donationer.

“Når vi er oppe i de høje lønninger, er det i ekstraordinære situationer, hvor der er private midler indeover, men det er værd at bemærke, at der ikke er tale om offentlige midler, der tages fra forskning og undervisning og bruges på løn”, siger Ole Helmersen.

Han tilføjer, at det er et skisma, fordi det på den ene side er nødvendigt at kunne tilbyde en nogenlunde konkurrencedygtig løn, hvis CBS vil rekruttere de bedste forskere i verden og dermed styrke de stærke forskningsmiljøer, som der er bred enighed om er vigtige for universitetet. På den anden side er det også legitimt at mene, at det er forfærdeligt med alle de private penge, der har gjort deres indtog på universiteterne.

“Det er fair nok at indtage den hellige holdning ikke at ville acceptere private penge, men så må du også acceptere, at der ikke er økonomi til at have lige så mange ansat, da den offentlige finansiering af universiteterne realistisk set bare ikke er ubegrænset”, siger han og fortsætter:

“Det er klart, at vi som universitet må sikre vores uafhængighed, når der kommer flere og flere private penge. Systemet fungerer udmærket, men vi kan vel alle huske sager, hvor der har været en for tæt forbindelse mellem forskere og industrien, og det er umuligt at opstille regler, der forhindrer selvcensur”.

Ingen eksternt lønnede forskere på ITU

På ITU, der har de laveste topforskerlønninger, forklarer universitetsdirektør Georg Dam Steffensen, at ITU ikke har professorer ansat, der er finansieret fra eksternt hold, hvilket kan medvirke til at bringe lønningerne op. Desuden er der en ministerielt fastsat lønramme, der afspejler sig i lønstrukturen. Der er således en sammenhæng mellem institutionens størrelse og lønningerne på direktionsniveau.

Alligevel kan ITU godt tiltrække og fastholde topforskere – internationale såvel som danske.

“Løn spiller selvfølgelig en rolle i forhold til rekruttering internationalt. Det er der også mange andre faktorer, der gør – herunder muligheder for forskerens familie, København som destination, boligforhold mv. Samlet set er det vores erfaring, at de mange forskellige faktorer har større betydning, end lønnen alene har”, skriver Georg Dam Steffensen i et skriftligt svar.

Mandsdominerede områder har høj løn

Jo Krøjer er lektor og forskningsgruppeleder på Roskilde Universitet, hvor hun blandt andet har forsket i løndannelse og årsager til kønsbaseret uligeløn.

Hun siger, at mandsdominerede fagområder har højere status i den akademiske kultur. De “våde” fag som biovidenskab og de medicinske og fysiske videnskaber opleves derfor som finere og sværere og dermed af en særlig betydning. Samtidig er det netop de områder, der får mange eksterne forskningsmidler fra private og offentlige fonde, virksomheder og EU, og det gør, at de høje forskerlønninger ofte findes inden for disse fagfelter.

“Når du forhandler løn, forhandler du om, hvad du er værd for din arbejdsplads, og hvis du er inden for et fagfelt med høj status, er det altså nemmere at overbevise din arbejdsgiver om at give dig mere i løn”, siger hun.

Jørgen Stamhus, der blandt andet forsker i løndannelse og ny løn i den offentlige sektor på Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, har tidligere også udtalt, at der er en tendens til, at forskere, som er gode til at skaffe eksterne forskningsmidler, belønnes med mere i løn.

“Pengene følger pengene, i den forstand at det bliver lettere at få bevilget et løntillæg af ledelsen, hvis du kan lave dit eget indkomstgrundlag”, har han sagt.

Flertallet står i stampe

Listen med de 15 højest lønnede forskere viser, at toplønningerne på KU er koncentreret netop på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og særligt på de store eksternt finansierede forskningscentre.

Flere af forskerne driver deres egne forskningsgrupper, blandt andet på “Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research”, som Novo Nordisk Fonden har støttet ad flere omgange. Første gang til at oprette det med en donation på 600 mio. kr. i 2007, med yderligere 180 mio. kr. i 2015 og senest med 700 mio. kr. i 2019.

Nogle er også tilknyttet Center for Sund Aldring, der blev grundlagt i 2009 med en bevilling fra Nordea-fonden på 150 mio. kr. og yderligere 150 mio. kr. i 2013.

Forskerforum har efter aftale sendt en række spørgsmål til KU-ledelsen om lønningerne på universitetet, men ledelsen har ikke svaret.

Anders Hay-Schmidt, professor mso og tillidsrepræsentant på Sund KU, vil godt udtale sig. Han siger, at ingen er misundelige over, hvad topforskerne får i løn, da de er dygtige og arbejder hårdt.

“Når man har besluttet, at KU skal være eksternt finansieret, får du også nogle lønforskelle. Det er “take it or leave it””, siger han.

Ifølge Anders Hay-Schmidt er problemet ikke de høje lønninger i toppen, men snarere at den store universitetsbefolkning står i stampe lønmæssigt, hvis de ikke selv kan skaffe eksterne bevillinger.

Han efterspørger et mere transparent system for, hvad det skal give i bonus på lønsedlen at hente eksterne midler hjem, og hvor meget undervisning skal give i tillæg.

“Folk føler ikke, at de selv bliver honoreret. KU er i virkeligheden et lavtlønsområde, i forhold til hvad læger kan tjene på hospitalerne og i det private erhvervsliv”, siger han.

Anders Hay-Schmidt tilføjer, at det ikke er topforskernes lønninger, men derimod konstruktionen med forskningscentre med en høj grad af uafhængighed, som skaber turbulens på universiteterne.

“De meget store centre lever deres eget liv, så universitetet er blevet enormt skævvredet, og det bliver mere og mere grelt. Topforskerne har færre forpligtelser end andre, så de kan koncentrere sig 100 procent om deres forskning. Jeg hører, at mange er trætte af de ulige vilkår, og lønningerne er blot en lille brik i det spil”, siger han.

Vi har ikke resultatløn

Olav W. Bertelsen, fællestillidsrepræsentant på Aarhus Universitet og formand for DM Viden, er enig i, at centerkonstruktionen kan være et problem.

“Der er en tendens til, at forskningscentrene betragter sig som selvstændige enheder, og universiteterne reduceres til at stå for facility management uden nogen forskningspolitik. Der er en helt anden økonomisk virkelighed på centrene, og de høje lønninger er udtryk for den tendens”, siger han.

Olav W. Bertelsen tilføjer, at det er hans fornemmelse, at det fungerer forskelligt internt på AU, alt efter hvilket institut man er ansat ved.

Der er steder, hvor der er en nogenlunde samlet lønudvikling, fordi de høje topforskerlønninger medvirker til at trække det generelle lønniveau op for alle forskerne. Og så er der andre steder, hvor toplønningerne stikker af, mens de andre medarbejdere sidder fast med nogle ret uimponerende tillæg.

“Man kan spørge, om det er rimeligt, at en forsker skal tjene mere, hvis vedkommende hjemtager mange eksterne midler. Som udgangspunkt er svaret nej, da vi ikke har resultatløn”, siger han.

Olav W. Bertelsen fortæller, at der på Tech og Nat på AU er udarbejdet et katalog med satser og principper for tildeling af tillæg til centerledere for at undgå, “at det udvikler sig til det vilde vesten”.

Han tilføjer, at det vil være sundt at udforme nogle generelle retningslinjer for de højeste professorlønninger, fx at en professor ikke kan tjene mere end rektor på det pågældende universitet.

“Det handler om at finde en balance, når høj løn i nogle tilfælde er nødvendig for at kunne rekruttere internationale topforskere”, slutter han.