Studerende har lært mindre under pandemien

Trods gode hensigter og en stor indsats lykkedes det ikke at lære de studerende lige så meget under coronanedlukningerne som før. Det fortæller en undersøgelse af onlineundervisningen på ni videregående uddannelsesinstitutioner, herunder fire universiteter, i foråret 2020.

Undersøgelsen, som bygger på surveys og interview blandt studerende og undervisere, konstaterer blandt andet, at de studerende oplever, at de har deltaget i færre aktiviteter, at undervisningen fungerer dårligere, og at de har lært mindre.

Grafikken viser undervisernes vurdering – på henholdsvis universiteter og professionshøjskoler – af ændringen i brugen af undervisningsaktiviteter under nødundervisningen.

Kilde: Erfaringer og oplevelser med onlineundervisning på 9 videregående uddannelsesinstitutioner i foråret 2020 (jan. 2021).

Underviserne har generelt en mere positiv tilgang til onlineundervisningen end de studerende, men også her er oplevelsen, at undervisningen fungerer dårligere og desuden kræver mere forberedelsestid.

Helt overordnet konkluderes det i undersøgelsen, at nødundervisningen er lykkedes, men at det har haft konsekvenser: “Mest markant er faldet i aktivitetsniveau og læringsudbytte, som de studerende oplever, og faldet i kvaliteten af nogle undervisningsaktiviteter, som underviserne oplever. Nødundervisningen har udfordret undervisernes glæde ved at undervise, idet næsten 7 ud af 10 undervisere har oplevet mindre glæde ved at undervise under nedlukningen”.

Kernen er “umulig at erstatte online”

Når undervisningen blev “oplevet” som dårligere, kan vi også godt regne med, at den var det, siger professor Ane Qvortrup fra SDU, der er en af rapportens to forfattere.

“Mit udgangspunkt er, at det har underviserne godt styr på. Hvis det opleves som dårligere, er det også dårligere. Det vil variere fra fag til fag. Men når udbyttet af for eksempel studenterdiskussioner og 1-1-dialoger vurderes til at ligge så meget dårligere end normalt, så er der en udfordring”, siger hun.

Hun fremhæver to forhold, som mange undervisere oplever som problematiske i onlinesammenhæng. Det ene er den læring, der ligger i selve dialogen med de studerende, som bare ikke har den samme dynamik og kvalitet på et Zoom-møde som ved fysisk tilstedeværelse. Det andet er øvelser med forsøg, som har et stort element af håndværksmæssig kunnen. Og det får de studerende selvsagt ikke øvet ved at sidde og kigge på underviseren.

“Der er virkelig gjort en kæmpe indsats, men kernen i de aktiviteter er bare umulig at erstatte online”, siger Ane Qvortrup.

Hun fremhæver dog, at nødundervisningen trods alt er gået bedre, end mange havde frygtet.

“Jeg har også gennemført den undersøgelse på grundskolen og gymnasiet, og sammenlignet med dem var underviserne mere skeptiske over for, om det overhovedet kunne lade sig gøre at omtænke uddannelsen til onlineformen. Så alene det, at det lykkedes at komme i mål med så mange aktiviteter, er positivt”.

“Flipped classroom” skal flippes igen

De fleste håber formentlig, at erfaringerne fra coronanedlukningerne er noget, vi ikke får direkte brug for igen. Men Ane Qvortrup mener alligevel, at erfaringerne har givet os nyttig viden, vi kan bruge fremover.

“Vi skal tage med, hvad vi kan bruge teknologien til, men også de negative erfaringer. For eksempel har vi jo talt meget om “flipped classroom”, hvor man lægger et underviseroplæg ud digitalt og så har fysisk gruppearbejde på den baggrund. Men jeg har talt med flere undervisere, der oplever, at den omvendte model faktisk er bedre. Gruppearbejdet fungerede godt, selvom folk ikke sad sammen, mens oplægget var afhængigt af det fysiske møde. For det at aflæse reaktioner, fornemme stemningen og være fleksibel i forhold til det er helt afgørende for et underviseroplæg. At vi er blevet mere bevidste om værdien af det fysiske rum over for de digitale muligheder, det synes jeg er rigtig vigtig lærdom”.