Universiteterne smøler med forfremmelsesprogrammer

Mere end et år har universiteterne haft til at indføre forfremmelsesprogrammer for lektorer, men de ansatte venter fortsat utålmodigt på at få afklaret, hvordan de kvalificerer sig til programmet, der sikrer, at de efter maksimalt otte år vil blive forfremmet til professor, hvis de bedømmes fagligt kvalificerede.

Det var ellers målet med den nye “Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter”, der trådte i kraft ved årsskiftet 2019/20, at forskerne skal have bedre karriereveje, og færre skal ansættes i usikre, tidsbegrænsede stillinger.

Netop derfor blev den tidsbegrænsede stilling som professor MSO samtidig nedlagt, da stillingen i realiteten fungerede som en slags “professorat på prøve”, der blot forlængede den i forvejen lange karrierevej yderligere.

DM-formand Camilla Gregersen siger, at vores hovedorganisation Akademikerne og DM bakkede op om ændringen, fordi der er brug for klarere karriereveje. DM havde en klar forventning om, at der ville komme flere ordinære tidsubegrænsede professorater som erstatning for MSO’en, når den forsvandt.

“Det er uholdbart, hvis de, der ikke nåede at blive MSO på grund af reformen, går i glemmebogen. Jeg regner naturligvis med, at universiteterne tager hånd om dette, så de forskere enten professorbedømmes eller kommer med under forfremmelsesprogrammet. Vi opfordrer alle universiteter til at få det afklaret og få forfremmelsesprogrammerne løbet i gang, så der bliver skabt klarhed om karrierevejene. De bør prioriteres meget højt til trods for coronaen”, siger Camilla Gregersen.

Hun præciserer, at DM har en forventning om, at der oprettes flere professorstillinger på universiteterne efter ændringen af stillingsstrukturen, hvilket hun også har gjort klart på et møde i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Netop gået i gang

Forskerforum har spurgt de otte danske universiteter, om de har planer om at indføre et professorforfremmelsesprogram, hvor langt de i så fald er i processen, nu hvor der er gået mere end et år, og hvor længe lektorerne fortsat skal vente.

1 universitet oplyser, at man slet ikke har planer om at tilbyde programmet, 1 er ikke gået i gang endnu, 2 er netop startet med processen, 1 universitet er forsinket pga. corona, og 3 er tæt på at kunne præsentere deres nye retningslinjer i forbindelse med ændringerne i stillingsstrukturen.

På ITU er de slet ikke gået i gang med den del af implementeringen af den nye stillingsstruktur, oplyser prorektor Jens Chr. Godskesen.

De har indtil videre alene besluttet at påbegynde implementeringen af tenure track fra adjunkt til lektor i 2021, mens et forfremmelsesprogram fra lektor til professor p.t. ikke er i pipeline.

På SDU oplyser universitetsdirektør Thomas Buchvald Vind, at den nye stillingsstruktur har været drøftet i en arbejdsgruppe under hovedsamarbejdsudvalget. Det er arbejdsgruppens klare anbefaling, at SDU skal åbne op for det nye forfremmelsesprogram som et middel til at rekruttere/fastholde særlige talenter.

“Det er dog samtidig gruppens vurdering, som hovedsamarbejdsudvalget har tilsluttet sig, at det er nødvendigt, at der igangsættes et særligt arbejde med at få beskrevet et forslag til SDU-forfremmelsesprogram, da der er en række forhold, der kræver nøje udmøntning. Dette arbejde igangsættes primo 2021”, skriver Thomas Buchvald Vind.

Søren Hvidkjær, forskningsdekan på CBS, bekræfter, at CBS ønsker at gøre brug af muligheden for at indføre et forfremmelsesprogram fra lektor til professor, og at de forventer at kunne implementere det i 2021.

“Status er, at jeg leder en arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a. tillidsrepræsentant og medlemmer af akademisk råd. Da arbejdsgruppen endnu ikke har færdiggjort sit udkast til politikken, kan jeg på nuværende tidspunkt ikke gå i detaljer omkring implementeringen af programmet”, skriver han.

Søren Hvidkjær tilføjer, at kriterierne til forfremmelsesprogrammet vil tage udgangspunkt i REEAD-modellens kriterier. REEAD står for Research, Education, External funding, Academic citizenship og Dissemination. CBS har i øvrigt i flere år gjort brug af tenure track-programmet fra adjunkt til lektor.

Intet professorforfremmelsesprogram på DTU

På DTU har de valgt ikke at implementere et professorforfremmelsesprogram, fortæller Rasmus Larsen, universitetets prorektor.

Det skyldes en særlig konstruktion på DTU, hvor lektorer bliver ansat af institutdirektøren og professorerne af rektor. En institutdirektør kan altså ikke ved ansættelsen garantere, at rektor også vil forfremme ham eller hende til professor, og det er en forudsætning for at indføre et professorforfremmelsesprogram.

“Det er et rigtig godt princip, som vi ikke vil opgive, da det giver en god forankring, og fordi professorerne er meget vigtige for DTU. Det er en stor strategisk beslutning at opslå et professorat, så den træffer rektor i samråd med den relevante institutdirektør”, siger Rasmus Larsen.

Han frygter ikke, at det dermed bliver mindre attraktivt at blive lektor på DTU end på universiteter med et forfremmelsesprogram.

Ifølge Rasmus Larsen indførte DTU ved årsskiftet programmet DTU tenure track, der betyder, at alle nyansatte adjunkter er garanteret en lektor- eller seniorforskerstilling.

“Vi har et ønske om at begrænse antallet af tidsbegrænsede stillinger, så vores ansatte kan se deres karriere i et længere perspektiv. Vi informerer om, at tenure i Danmark ikke har samme jobsikkerhed som i udlandet, men vi vil gerne signalere, at det er et forløb med varig beskæftigelse i enden”, siger han.

Forventer ikke færre professorer

Peter Kjær, prorektor på RUC, oplyser, at de her forventer at sende første udkast til et forfremmelsesprogram i høring i løbet af januar, så de forhåbentlig kan have et endeligt resultat klar i februar.

Han siger, at de først er gået i gang med at udforme et karriereprogram fra lektor til professor, og at de derefter vil starte arbejdet med at formulere et program fra adjunkt til lektor.
I forhold til andelen af lektorer, der forventes at få ret til professorforfremmelse, siger han, at der vil komme en form for begrænsning.

"Diskussionen starter først rigtigt, når vi har rammerne klar, men vi ser det som en måde at fastholde talenter og til at rekruttere eksternt - særligt internationalt. Det er dog ikke tanken, at alle skal inkluderes", siger Peter Kjær.

Han tilføjer, at det først om nogle år vil være muligt at vurdere, om ændringerne i ansættelsesbekendtgørelsen og nedlæggelsen af MSO-titlen vil medføre flere eller færre professorater.

“Der er et hul lige nu, da vi er stoppet med at ansætte MSO’er, men jeg forventer ikke, at det samlet vil ende med færre professorer. Det tager tid at køre det nye forfremmelsesprogram ind, men der er en langsom bevægelse mod bedre professordækning”, siger Peter Kjær.

KU og AAU næsten i mål, AU forsinket

På KU har en tværfakultær arbejdsgruppe bestående af både prodekaner, institutledere og VIP arbejdet på en model, der har været i høring rundt på universitetet i 2020, oplyser Thomas Molin, vicedirektør for Fælles HR på KU.

Der arbejdes nu videre med planen med henblik på udrulning, når alle input er afdækket og drøftet, tilføjer han.

KU indførte allerede i 2014 et tenure track-program på adjunktniveau, der indeholder et kompetenceudviklingsforløb med henblik på overgang til fastansættelse som lektor uden opslag efter en periode på op til 6 år. De første 8 tenure track-adjunkter blev ansat i 2015, og i 2019 var tallet steget til 79.

Hovedformålet er at skabe de bedst mulige rammer for tiltrækning, udvikling og fastholdelse af såvel danske som internationale forskere i særklasse.

AAU oplyser, at de har planer om at anvende muligheden for såvel at ansætte adjunkter i et tenure track-forløb som at indplacere lektorer på et forfremmelsesprogram til professor.

De lægger i øjeblikket sidste hånd på fælles retningslinjer, der angiver en ramme for de to forløb.

Der vil gælde nogle overordnede kriterier på begge forløb, og herudover kommer der særlige fakultets- og/eller institutspecifikke og fagspecifikke kriterier.
Blandt kriterierne er, at lektoren skal være et forsknings- og undervisningstalent, er blandt de bedste inden for sit område og skal have potentiale til at nå højeste internationale niveau inden for sit faglige felt. Kandidaterne skal også have en banebrydende og original forskningsidé, kunne dokumentere ekstraordinært gode resultater inden for forskning og undervisning og kunne dokumentere evnen til at skaffe ekstern finansiering til forskning.

AU’s kommunikationsafdeling oplyser, at implementeringen er blevet noget forsinket på grund af corona, så der er ikke noget udkomme endnu.

Men intet tyder på et fald i antallet af professorer og nyansættelser som følge af den nye stillingsstruktur i Aarhus. I 2018 var der således 518 professorer på AU inklusive MSO-professorer, i 2019 var det steget til 547, og i 2020, hvor der blev lukket for nye MSO-ansættelser, var der i alt 577 professorer.

Også hvad angår nyansættelser er tallet stabilt. Der blev ansat 82 nye professorer i 2019 og 80 i 2020.

“Tilbagemeldingen fra fakulteterne er, at den korte tidshorisont gør det svært at konkludere noget endegyldigt, men at de ikke oplever, at der er færre professoransættelser som følge af den ændrede stillingsstruktur og udfasningen af professor MSO. De bemærker samtidig, at antallet af professorater har mere at gøre med bevillinger, budgetter og strategiske satsninger”, skriver AU’s kommunikationsafdeling.

Følger situationen

Forskerforum har bl.a. spurgt Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, om man forventer flere eller færre professorer som følge af indførelsen af den nye stillingsstruktur, og hvad styrelsen vi gøre, hvis antallet falder.

Ingen vil udtale sig til citat, men styrelsens presseansvarlige skriver i et svar per e-mail, at i takt med at professor MSO-stillingerne udløber, skal de på det enkelte universitet tage stilling til deres behov, herunder om nye stillinger skal slås op som fx lektor- eller professorstillinger.

“Det er i alle tilfælde det enkelte universitet, der som selvejende institution beslutter, hvor mange og i hvilke stillingskategorier universitetet ansætter videnskabeligt personale. Styrelsen følger udviklingen nøje gennem Forskerrekrutteringsstatistikken, som indeholder en oversigt over antallet af ansatte i de forskellige stillingskategorier i stillingsstrukturen”, skriver Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Det fremgår også af svaret, at muligheden for et forfremmelsesprogram er indført på baggrund af et ønske fra nogle af universiteterne med henblik på at blive bedre i stand til at rekruttere de bedste kandidater til ledige stillinger, ikke mindst når de ønsker at rekruttere internationalt”, skriver styrelsen.

DM-formand Camilla Gregersen hilser det velkomment, at antallet af professorer overvåges af ministeriet, og hun understreger, at nedlæggelsen af MSO-kategorien ikke må betyde en nedgang i antallet af professorer.

“Det er rigtig ærgerligt, hvis ministeriet kun ser forfremmelsesprogrammer som et værktøj på visse universiteter. Der er hård konkurrence om de unge talenter, så jeg vil da opfordre ministeriet til at sikre, at forfremmelsesprogrammer bliver brugt bredt på universiteterne. Det kan være med til at sikre, at det er muligt at tiltrække forskertalenter til alle universiteter i Danmark – også dem uden for de store byer“, siger Camilla Gregersen.