Kritik: Universiteter tegner et glansbillede af coronaramte ph.d.ers situation

Den 9. november havde knap 600 ph.d.-studerende søgt om forlængelse med løn, hvoraf 80 procent af ansøgningerne var blevet imødekommet.
Sådan skriver Danske Universiteter – de otte universiteters samarbejdsorganisation – i en kortfattet pressemeddelelse, efter at Folketinget i oktober afsatte en pulje på 18 mio. kr. til medfinansiering af ph.d.-forlængelser.
Men det tegner et glansbillede af situationen for landets cirka 9.000 ph.d.-studerende, der er blevet hårdt ramt af coronapandemien, lyder det fra DM og fra PAND (Ph.d. Association Network of Denmark).
“Det er bestemt ikke et retvisende billede af problemets omfang. Vi hører fra vores medlemmer, at mange slet ikke er klar over, at de kan søge om forlængelse. Det er uklart, hvem der kan søge, hvor meget de kan søge, og hvordan de gør. Der er institutter, som ikke har kommunikeret klart ud til ph.d.erne, at muligheden eksisterer, fordi de ikke har finansiering til det”, siger Federico Jensen, medformand i PAND.
DM og PAND gennemførte i september en spørgeskemaundersøgelse, hvor cirka 1.400 ph.d.-studerende deltog.
Lidt mere end halvdelen svarede, at de var mellem to og fire måneder forsinket som følge af pandemien, og ni ud af ti havde ikke modtaget nogen som helst form for finansiering til en forlængelse af deres forskningsprojekt.
39 pct. svarede også, at de ikke vidste, om det var muligt at søge om forlængelse med løn på det universitet, de er indskrevet på.

DM: Afklar det reelle behov

Camilla Gregersen, formand for DM, siger, at universiteterne indtil nu har forlænget ansættelsen for ca. 7 pct. af ph.d.erne, så der er lang vej endnu. De 18 mio. kr., som Folketinget i første omgang har afsat, svarer til, at ca. 200 kan få tre måneders forlængelse med løn, og der er til sammenligning lidt mere end 9.000 ph.d.-studerende i Danmark.

“Vi vurderer, at behovet er meget større. De 18 mio. kr. dækker ikke engang de forlængelser, som universiteterne allerede har givet”, siger hun og fortsætter:

“Jeg tror, mange har fravalgt at søge, fordi de vurderer, at det er meningsløst pga. indsnævrende kriterier på universiteterne. Derudover viser vores undersøgelse, at der stadig er mange, der ikke kender til mulighederne for forlængelse. Men jeg vil da opfordre ph.d.er, postdocs og andre, der er forsinkede på grund af corona, til at søge om forlængelse. Det er vigtigt, at universitetsledelserne og politikerne får vished om det reelle behov for forlængelser”, siger Camilla Gregersen.

Hun tilføjer, at det er hendes indtryk, at nogle af topledelserne på universiteterne er ude af sync med de unge forskeres problemer, men til gengæld er der mange lokale ledere på universiteterne, der gør en stor indsats for at hjælpe ph.d.erne og sikre, at deres forskning og uddannelser ikke går tabt, og dem vil hun gerne takke.

Camilla Gregersen påpeger, at DM/PAND-undersøgelsen viser, at næsten seks ud af ti ph.d.-studerende oplever, at coronakrisen har en negativ effekt på kvaliteten af deres forskningsprojekt, og lige over en fjerdedel har været nødt til at foretage omfattende ændringer.

“Det er vigtigt, at universitetsledelserne nu får afklaret det reelle behov og melder ind til politikerne, hvad de gerne vil have kompenseret, så midlerne ikke skal tages fra anden forskning, og vi sammen sikrer, at de unge forskertalenter og deres forskning kommer gennem corona uden at skulle gå på kompromis med kvaliteten. Hvis der ikke bliver taget hånd om den forsinkede forskning, risikerer vi at tabe forskertalenter og forskning på gulvet”, siger hun.

I tæt dialog med ministeriet

Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter, beklager, hvis der er ph.d.-studerende, som føler, at universiteterne ikke bekymrer sig tilstrækkeligt om deres situation.

“Det er et vigtigt tema for universitetsledelserne, at nogle ph.d.-studerende har været ramt under nedlukningen”, understreger han og tilføjer, at deres opgørelse over antallet af forlængelser er sådan, det ser ud lige nu, og ikke en endelig status.

“Der kan være flere, som bliver forsinket senere i deres ph.d.-forløb eller ikke er klar over, at de kan søge om forlængelse. Jeg vil opfordre til, at man søger om forlængelse, hvis man ikke kan få sin ph.d. færdiggjort til den planlagte tid på grund af nedlukningen”, siger Jesper Langergaard og tilføjer:

“Universiteterne er enige om, at det bygger på en individuel bedømmelse af hvert projekt, om en forlængelse er nødvendig eller ej”.

Han mener derimod, at det ville være useriøst, hvis universiteterne gik ud i offentligheden og krævede et trecifret millionbeløb eller en kollektiv forlængelse af alle ph.d.-forløb uden at kende omfanget af behovet.

“Vi har ikke råbt op i medierne, men vi har været i tæt dialog med eksempelvis ministeriet og partiernes ordførere om vores vurdering af omfanget af det her, så naturligvis har vi taget det her alvorligt”, siger Jesper Langergaard.

Han tilføjer, at universiteterne uanset hvad kommer til at betale en del af regningen for forlængelserne, da de 18 mio. kr. allerede vil være brugt, hvis alle, som har søgt, har fået et fuldt stipendium i tre ekstra måneder.