Tungeslasker i flotte farver

Moderne, abstrakt kunstværk, tænker du måske.

Ja, nej og ja. Fotografiet – hvilket det er – er forholdsvis nyt. Og at skabe den slags mikrografiske billeder er bestemt lidt af en kunst, der kræver stor dygtighed. Men abstraktion er der ikke tale om. Tværtimod er vi meget tæt på. Fotografiet viser nemlig overfladen af tungen hos en ferskvandssnegl i en voldsomt forstørret og farvebehandlet udgave.

Billedet blev kåret til det tredjebedste i fotokonkurrencen The Nikon Small World Competition, som årligt kårer det bedste foto taget ved hjælp af mikroskopi.
Dette billede er lavet ved hjælp af konfokal mikroskopi af biokemiker og neurobiolog Igor Siwanovicz, som har deltaget i konkurrencen et utal af gange og vundet den i 2011. Den polskfødte forsker er ansat ved Howard Hughes Medical Institute i Virginia, USA, hvor han beskæftiger sig med insekter og bruger de mikroskopiske fotos som et væsentligt omdrejningspunkt i forskningen.

Motivet i sig selv rummer også en fantastisk historie. Sneglens tunge kaldes også radula. Og de små, takkede kløer, man kan se i hver side af billedet, er en slags tænder opbygget af kitin og protein. Og hvilke tænder! Sneglenes tænder regnes blandt det hårdeste biologiske materiale overhovedet. En særlig havsnegletype – limpetten – er blevet testet af ingeniører i Storbritannien, der har konstateret, at tand-materialet er stærkere end edderkoppesilke, som før var kendt som det stærkeste naturmateriale. Edderkoppesilke vurderes til at være fem gange så stærkt som stål. Måler man styrken i pascal, som svarer til en newton pr. kvadratmeter, har edderkoppesilke en styrke på 1,3 gigapascal. Til sammenligning vurderes limpetsneglens tænder at have en styrke, der ligger på mellem 3 og 6,5 gigapascal.

Gode stærke tænder er godt at have, når man bruger sin tunge som en rasp, der skraber føde af de klipper, man sidder på. Uanset deres hårdhed bliver tændernes dog slidt, og løbende gror der derfor nye tænder ud.

Naturen er smart!