Dansk forskning står til at miste mindst 1 mia. kr.

De danske universiteter står over for et fald i bevillingerne af historiske dimensioner.

Cirka 1 milliard kroner ud af en årlig offentlig investering på ca. 24 milliarder kroner står det danske forskningsbudget til at blive beskåret med til næste år, hvis Nationalbankens økonomiske prognose holder.

Men faldet i forskningsbevillingen kan blive endnu større, og konsekvenserne vil blive alvorlige og uoprettelige, hvis politikerne ikke griber ind, konkluderer Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) i et notat om situationen som følge af coronakrisen.

EU-Kommissionen har vurderet, at BNP i Danmark vil skrumpe med 5,9 procent, mens de mest negative forudsigelser siger over 7 procent, hvilket vil betyde, at der bliver ca. 1,7 milliarder kroner mindre til forskningen.

Årsagen til det voldsomme fald i de offentlige forskningsmidler er, at det er regeringens målsætning årligt at bruge mindst 1 procent af bruttonationalproduktet – altså værdien af Danmarks samlede produktion af varer og tjenester – på forskning og udvikling. Hvis Danmark bliver rigere, vanker der altså flere penge til forskningen, men hvis Danmark bliver fattigere, venter der færre forskningsmidler det efterfølgende år. 

Selvom der står mindst 1 procent i regeringsgrundlaget, har den ene procent i realiteten været et loft og ikke en bund. Tilmed medregner man midlerne, kommunerne bruger på forskning, regionernes kliniske forskning og de midler, universiteterne henter hjem fra EU’s kasser, med i den ene procent. Hvis forskerne er dygtige til at hente EU-midler, bliver universiteterne med andre ord “straffet”, ved at staten bevilger tilsvarende færre penge.

De unge bliver taberne

Frede Blaabjerg, formand for DFiR og verdensførende forsker inden for effektelektronik og elektroniske drivsystemer fra Aalborg Universitet, mener, at et fald på mellem 1 og 1,2 milliarder kroner er realistisk. Det vil særligt gå ud over de unge forskere ansat i tidsbegrænsede stillinger, siger han.

“Det er sandsynligvis i særlig grad de unge, der kommer til at betale prisen. Taber vi dem på gulvet, bliver de svære at samle op igen, og hvis de vælger at vinke farvel til en fremtidig karriere inden for forskningen, fordi vilkårene bliver væsentligt forringet, betaler Danmark en høj pris”, siger han.

Ifølge DFiR-notatet har coronanedlukningen betydet, at de unge forskere, der oftest er projektlønnede af eksterne midler i en afgrænset periode, ikke kunne komme i laboratorier, mødes med samarbejdspartnere, fremlægge på konferencer mv. Får de ikke mulighed for at færdiggøre projekterne, kan det blive vanskeligt for dem at komme videre i karrieren, konkluderer DFiR.

Frede Blaabjerg mener, at en oplagt løsning vil være at fastfryse forskningsbevillingen for 2021 på 2020-niveau, så man undgår et pludseligt fald i bevillingen. For selvom Nationalbanken forventer, at BNP vokser igen i 2021, så vil skaden allerede være sket med blot et års fald i bevillingen, da forskningsmiljøer hurtigt bliver nedbrudt, men tager lang tid at opbygge.

“En anden tilgang er at justere på målsætningen og investere mere end 1 procent i forskning, så vi kan blive konkurrencedygtige. Det er paradoksalt at ville spare på forskningen netop nu, hvor vi står i en krise, og vi er fuldstændig afhængige af, at forskningen finder svar på problemerne. Nu handler det om, at vi undgår at miste talent, kvalitet og finder fremtidige løsninger og teknologier”, siger Frede Blaabjerg.

Regeringen vil ikke bruge mere end 1 procent

Det ser dog ikke ud til at påvirke forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, der i et svar til Venstres Ulla Tørnæs dateret den 11. august indirekte bekræfter, at regeringen ikke planlægger at bruge flere penge på forskning.

Tørnæs havde blandt andet spurgt om, hvor stort faldet i de statslige forskningsmidler forventes at blive i 2021, og om regeringen overvejer at ændre opgørelsesmetoden til den, der anvendes i fx Norge, hvor EU-midler ikke medregnes i opgørelsen, og hvordan regeringen vil sikre, at den faldende investering i forskning ikke får negative konsekvenser for sektoren og forskningsmiljøerne.

Ministeren svarer blandt andet, at størrelsen på det statslige forskningsbudget for 2021 først kendes, når regeringen fremlægger sit forslag til finanslov inden udgangen af august, og til forslaget om ikke at medregne EUmidler svarer hun, “at regeringen ikke overvejer at ændre opgørelsesmetoden”.

Konservative: Pengene skal gå til forskning

Uddannelses- og forskningsordfører Katarina Ammitzbøll fra Det Konservative Folkeparti vil heller ikke bruge flere penge på forskning, men hun vil sikre, at kun penge, der reelt bruges på forskning, indgår i den ene procent.

“Det er et problem mange steder i samfundet, at BNP falder. Pengene er der simpelthen ikke, og vi kan ikke gøre det hele på en gang, så vi må prioritere vores styrkeområder og den grønne omstilling”, siger hun.

Hun foreslår, at man i stedet rydder op i forskningsbudgettets opgørelsesmetode først, så kun penge, der reelt bliver brugt til forskning, regnes med. Hun peger på, at universiteternes huslejebetaling til staten tæller med som forskningsmidler. På Københavns Universitet udgør huslejen eksempelvis 14 procent af KU’s forskningsmidler, og udgifterne til skandaleramte byggerier som Niels Bohr Bygningen kan give en ekstraregning på 2 milliarder kroner. Hun tilføjer, at Det Konservative Folkeparti også ønsker at stoppe modregningen af EU-midler.

“Vi synes, at forskningsmidler skal gå til forskning, ikke til husleje og alt muligt andet irrelevant, og så er det helt galt at straffe universiteterne for at skaffe EU-midler, da vi skal have skabt et større incitament til at søge i EU. Hvis pengene faktisk gik til forskningen, var der rigeligt med midler”, siger Katarina Ammitzbøll.

Partier: Tosset at spare

Torsten Gejl, ordfører på området for Alternativet, kalder det dumt at spare på forskning, når BNP falder.

“Det er netop, når økonomien bliver dårligere, at der er brug for at investere i at udvikle nye løsninger”, siger han.

DF’s ordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, mener også, at regeringen burde investere i forskning netop nu, hvor der er krise, men det største problem er i virkeligheden, at bevillingerne stiger og falder vilkårligt.

“Det er absurd, at bevillingerne svinger, da det tager tid at opbygge forskningsmiljøer. Vi er nødt til at fastholde et niveau – specielt nu i den situation, vi står i. Der er intet til hinder for, at et flertal uden om regeringen afsætter mere end 1 procent. Det handler om politisk vilje”, siger DF-ordføreren.

Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre har udtalt til Altinget, at partierne er nødt til at sikre, at forskningsmidlerne er på samme niveau som sidste år.

Enhedslistens Eva Flyvholm har sagt til samme medie, at det helt klart er et problem, at der ser ud til at komme et fald i forskningsmidlerne i en situation, hvor det er vigtigt at investere i forskning i grøn omstilling.

SF’s forskningsordfører, Astrid Carøe, har tænkt sig at høre ministeren om, hvor store og hvad konsekvenserne vil være for forskningen, og om hun har initiativer på vej for at undgå store fald. Hvis ikke hun har det, er SF villig til at se på det derefter.