Nye retningslinjer skal hjælpe forskere med at håndtere politisk pres

Danske Universiteter, de otte universiteters samarbejdsorganisation, vil skabe en klar rollefordeling mellem forskerne på den ene side og embedsmænd og politikere på den anden.

Henrik Wegener, rektor på Københavns Universitet, er formand for et udvalg nedsat af Danske Universiteter, som skal formulere et nyt kodeks – et sæt retningslinjer – for samarbejdet mellem universiteterne og ministerier og styrelser i forbindelse med forskningsbaseret rådgivning og myndighedsbetjening som eksempelvis i forbindelse med coronapandemien.

Det fremgår af kommissoriet, at baggrunden for at nedsætte udvalget er, at “der er blevet sat spørgsmålstegn ved, om universiteternes rådgivning til private virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder udføres med tilstrækkelig armslængde og således lever op til krav om integritet, uvildighed og troværdighed”. “Målet er at styrke tilliden til universiteternes forskning”, skriver Danske Universiteter.

Henrik Wegener siger, at det var sagen om oksekødsrapporten fra Aarhus Universitet, der fik universiteterne til at reagere. Sagen handler om, at en gruppe forskere fra AU og DTU udgav en rapport, der konkluderede, at kaffe, øl, sodavand og slik er mere skadeligt for miljøet end oksekød. Det viste sig, at rapporten var finansieret af landbrugets interesseorganisation, der også havde skrevet dele af rapporten.

Handler om klare rammer

Ifølge Henrik Wegener er det for tidligt at sige, præcis hvordan udvalgsarbejdet lander, men målet er at få rammesat forskernes og embedsmændenes roller og vilkårene for rådgivningen.

“Hvis embedsmændene misforstår deres rolle, har vi et problem, så det er vigtigt, at opgaverne afgrænses og beskrives, så begge parter forstår deres muligheder og begrænsninger”, siger KU-rektoren.

Set fra universiteternes synsvinkel betyder det blandt andet, at myndighederne skal stille spørgsmålene, som de vil have forskerne til at svare på, så de giver mening, og svaret ikke er givet på forhånd.

Henrik Wegener siger, at parterne ofte vil skulle forhandle om, præcis hvad der skal undersøges, men det vil altid være op til forskeren frit at vælge metoden, og forskeren skal også være uafhængig til at foretage sine vurderinger, så man kan være sikker på, at det ikke sker på baggrund af andre kriterier end de rent videnskabelige. Og så skal der afsættes et passende beløb og tilstrækkelig tid til myndighedsopgaverne.

“Coronakrisen er i virkeligheden et godt eksempel på den rene proces, hvor forskerne rådgiver, og politikerne beslutter og håndterer. Hvis vi hjælper hinanden med at spille vores roller rent, kan myndighedsbetjeningen og rådgivningen komme til at fungere rigtig godt”, siger Henrik Wegener.

Går begge veje

Han tilføjer, at det ikke kun handler om, at embedsmændene og politikerne skal lære deres roller, handlemuligheder og begrænsninger bedre at kende. Det går også den anden vej:

Forskerne skal lære at forstå, at politikerne ikke har pligt til at gøre, som de siger.

“Politikerne skal lytte, men ikke lystre. Det står dem frit for at tage andre hensyn end de rent forskningsfaglige, og forskerne må acceptere, at de ikke har indflydelse på, hvordan deres rapport bruges. Det kan være svært, for forskere brænder jo også ofte meget for deres område. Derfor kan forskere måske nogle gange virke uforstående, hvis politikerne ikke gør det, som forskerne mener er det rigtige”, siger Henrik Wegener.

Han tilføjer, at udvalgsarbejdet er blevet forsinket af coronakrisen, men han forventer, at de kan præsentere de nye retningslinjer i løbet af efteråret.