Navne

RUC HAR FUNDET NY BESTYRELSESFORMAND

Roskilde Universitet har fundet afløseren for sin nuværende formand, Erik Jacobsen, der går af den 1. december i år 2020 efter to perioder (otte år) på posten, som derfor ikke kunne forlænges.

Valget er faldet på Carsten Toft Boesen, administrerende direktør i den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS. Han har 20 års erfaring med strategisk ledelse af en stor virksomhed og har desuden indhøstet erfaring fra sit bestyrelsesarbejde i Danmarks Eksportråd og DHI og gennem sit mangeårige virke i Dansk Industris Forsknings- og Uddannelsespolitiske Udvalg – de seneste 5 år som formand.

Carsten Toft Boesen ser frem til at spille en endnu mere aktiv rolle i universitetssektoren og herunder til at bidrage til at eksekvere universitetets nye strategi:

“RUC’s tilgang til læring og problemorienteret samarbejde er stadig mere aktuel. Og så har RUC en ambitiøs og yderst samfundsrelevant strategi og den fornødne udviklingsparathed til at kunne eksekvere strategien. Jeg ser frem til at bidrage og vil som bestyrelsesformand bl.a. have fokus på bæredygtig udvikling. Jeg ser i det hele taget frem til bestyrelsesarbejdet i relation til både det politiske niveau og den overordnede udvikling af universitetet”, udtaler Carsten Toft Boesen i en pressemeddelelse fra RUC. Carsten Toft Boesen er født i 1959, han blev cand.scient. i geologi, kemisk sedimentologi, fra KU i 1985 og har været administrerende direktør i NIRAS siden 2000.

 

DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND UDDELER 696 MIO. KR. TIL 202 PROJEKTER

202 forskere får nu samlet 696 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til at realisere deres forsknings ideer.

Ideerne spænder bredt over alle faglige hovedområder og kommer fra alle kanter af landets forskningsmiljøer. Forskerne skal bl.a. intensivere arbejdet med klimaudfordringer og undersøge krydsfeltet mellem medier, mennesker og maskiner, skriver DFF i en pressemeddelelse.

“Danmark har en stærk forskningsbase, og vi ser år efter år, at niveauet ikke bare er højt, men excellent. Det ser vi bl.a. ved, at antallet af ansøgninger og bevillinger har været stigende de senere år – det bunder i såvel stor interesse som kvalitet. Særligt for årets uddelinger har vi set en mangfoldighed og en tendens til samfundsengagement i projekterne, hvor flere projekter kerer sig om vores fælles bedste”, udtaler David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF.

Ideerne er blevet vurderet af 75 anerkendte forskere fra alle videnskabelige områder inden for og på tværs af fem faglige forskningsråd. Internationale paneler har bidraget med peer reviews for en del af projekterne.

1.797 forskere havde ansøgt om sammenlagt 6,5 mia. kr. Da 202 ansøgere har fået en bevilling, var succesraten 11 procent. 150 forskere har fået en “DFF: Forskningsprojekt 1-bevilling” på op til 2,9 mio. kr., mens 52 har opnået en “DFF: Forskningsprojekt 2-bevilling” på op til 6,2 mio. kr. Forskellen på de to er projekternes varighed og bevillingernes størrelse. DFF fordeler årligt ca. 1,2 mia. kr. til original, risikovillig forskning i Danmark.

 

AAU-PROFESSOR VINDER FORNEM ENERGIPRIS

Frede Blaabjerg, der er professor på Aalborg Universitet (AAU), markerer sig endnu en gang som en af verdens allermest betydningsfulde energiforskere. Denne gang som modtager af IEEE Edison Medal 2020, der er en af verdens mest anerkendte priser inden for ingeniørvidenskab. Siden medaljen blev overrakt første gang i 1904, har den været givet til kendte videnskabsmænd som blandt andre Nikola Tesla og Alexander Graham Bell, skriver AAU i en pressemeddelelse.

Frede Blaabjerg modtager prisen, da han har skabt revolutionerende ændringer i samfundet. Gennem 30 års forskning i effektelektronik har han skabt grundlaget for, at sol- og vindenergi i dag er et reelt alternativ til fossile brændsler som kul og olie.

Uden effektelektronik kan strøm fra vindmøller og solpaneler ikke overføres til elnettet, og Frede Blaabjergs nyskabelser har blandt andet mangedoblet effektiviteten og stabiliteten af den tidlige effektelektronik. Hans forskning har dermed været altafgørende for, at en vindmølle i dag kan producere 200 gange så meget strøm som for 30 år siden.

“IEEE Edison Medal” tager navn efter den amerikanske opfinder Thomas Edison, som i 1879 opfandt elpæren og lagde fundamentet for moderne elektrovidenskab. Frede Blaabjerg skulle have modtaget medaljen ved en ceremoni i Vancouver, men på grund af coronakrisen modtager han den med posten og vil i stedet blive hædret ved næste års ceremoni.

Frede Blaabjerg er en af Danmarks mest citerede forskere. Han blev udnævnt til formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) i april i år, og han er også vicepræsident for Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV). Han er desuden præsident for IEEE Power Electronics Society (PELS) i 2019 og 2020. IEEE PELS er et af IEEE’s 39 societies og tæller over 10.000 medlemmer på verdensplan. I 2017 blev Frede Blaabjerg udnævnt til Villum Investigator, og han modtog Global Energy Prize i 2019.

 

HUMANIORA PÅ KU HAR FUNDET NY DEKAN

Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet har konstitueret Kirsten Busch Nielsen, nuværende dekan på Teologi, som ny dekan på fakultetet.

Hun har 20 års erfaring med ledelse på KU, og hun løfter tilmed en række tværgående opgaver på hele universitetet som formand for KU’s forskningsudvalg (KUFIR), det personalepolitiske udvalg (PPU) og som leder af KU’s engagement i universitetsalliancen 4EU+.

I første omgang bliver ansættelsen midlertidig. Kirsten Busch Nielsen har overtaget posten den 1. juni og vil bestride den, indtil en ny dekan efter planen ansættes, forventeligt i foråret 2021.

Samtidig med konstitueringen af Kirsten Busch Nielsen som dekan har rektor valgt at udskyde rekrutteringen af henholdsvis en prodekan for uddannelse og en fakultetsdirektør på Det Humanistiske Fakultet til foråret 2021. Prodekan Jens Erik Mogensens og fakultetsdirektør Kristian Boye Petersens åremålsansættelser udløber med udgangen af august, men de vil begge fortsætte i midlertidige ansættelser frem til 1. maj 2021.

Det bliver en af Kirsten Busch Nielsens opgaver at sidde for bordenden, når der skal ansættes ny prodekan for uddannelse, ny prodekan for forskning og ny fakultetsdirektør.

Nuværende prodekan på Det Teologiske Fakultet, Carsten Selch Jensen, vil i konstitueringsperioden fungere som dekan på Det Teologiske Fakultet.

Rokeringerne i ledelsen kommer, efter at afgående dekan Jesper Kallestrup pludselig og overraskende valgte at opsige sin stilling efter blot halvandet år på posten. Uniavisen skriver, at det fremgår af en ledelsesnyhed på Københavns Universitets intranet, at han er “fritaget for sine opgaver” med udgangen af maj, hvorefter han skal løse “en strategisk opgave” for rektor, inden han forlader universitetet 31. juli.  Jesper Kallestrup skriver i en mail til Uniavisen, at han ikke har kommentarer til sin afgang, men det fremgår af en meddelelse på universitetets intranet, at han fremover skal være professor ved University of Aberdeen i Skotland.

Jesper Kallestrup kom til KU fra Skotlands University of Edinburgh for at være manden, der skulle bringe et presset humanistisk fakultet på ret køl.

Allerede ved ansættelsen stod det klart, at fakultetet skulle spare 37 millioner kroner, heraf 25 millioner på lønnen, så en af Jesper Kallestrups første opgaver blev at afskedige 11 medarbejdere og nedlægge i alt 48 stillinger. Det var den tredje fyringsrunde inden for relativt få år på fakultetet, og de ansattes repræsentanter gav udtryk for, at de ikke følte sig tilstrækkeligt inddraget i processen.

I 2019 løb Jesper Kallestrup ind i nye problemer, da han barslede med en ny målplan for fakultetet, der indeholdt fagsammelægninger og en plan om fælles faglige indgange på bacheloruddannelserne. Det skabte stor så utilfredshed blandt de studerende i HUMrådet , at de i slutningen af 2019 blokerede dekangangen i protest. Efter 38 dage indgik de studerende to aftaler med ledelsen, herunder en foreløbig samarbejdsaftale, der skulle sikre inddragelse af studerende og ansatte.

 

AU-PROFESSOR MEDLEM AF VERDENSKENDT AKADEMI

Professor Bo Barker Jørgensen fra Institut for Biologi på Aarhus Universitet bliver medlem af verdens mest ansete videnskabelige akademi, det amerikanske National Academy of Sciences.

National Academy of Sciences er en videnskabelig klub, hvor nuværende medlemmer nominerer nye medlemmer uden deres vidende. Derfor ved Bo Barker Jørgensen heller ikke, hvem der har nomineret ham, og han blev noget overrasket, da han modtog invitationen fra akademiet.

I år får 26 ikkeamerikanske forskere invitationen, og Bo Barker Jørgensen er blot den 12. danske forsker, der er blevet inviteret med i National Academy of Sciences i løbet af de 157 år, akademiet har eksisteret.

Professoren er kendt for sin forskning i marine mikroorganismers økologi, som har haft stor betydning for forståelsen af havenes stofkredsløb, og det er ikke første gang, han gør sig bemærket i den internationale forskningssuperliga. For eksempel blev han i 1989 inviteret til Tyskland for at starte et nyt Max Planck-institut for marin mikrobiologi i Bremen, i 1995 modtog han den prestigefyldte tyske forskerpris Körber-Preis, og i 2017 modtog han den internationalt anerkendte forskningspris A.C. Redfield Award.

Den eksklusive klub, som National Academy of Sciences må siges at være, blev stiftet i 1863 og er særdeles velanset i de internationale videnskabelige forskningsmiljøer, og som medlem kan Bo Barker Jørgensen blandt andet blive bedt om at rådgive myndigheder og offentligheden. Akademiet har 2.403 amerikanske medlemmer og 501 udenlandske, hvoraf 190 er nobelprismodtagere. Bo Barker Jørgensen er eneste nulevende medlem fra Aarhus Universitet.

Listen over danske medlemmer tæller blandt andre Aage Bohr, Københavns Universitet, nobelprisvinder, der blev medlem i 1971, Jens Skou, Aarhus Universitet, nobelprisvinder, medlem i 1988, Eske Willerslev, Københavns Universitet, medlem i 2014.

 

KU SØGER EN EKSTRA PROREKTOR

Københavns Universitet har allerede en rektor og en prorektor for uddannelse, men nu vil KU have en prorektor nummer to. Stillingen som prorektor med særligt ansvar for forskning er netop blev slået op. Det fremgår af jobopslaget, at det overordnede ansvarsområde for den nye prorektor bliver at varetage universitetets interesser på det forskningspolitiske område.

“Du får ansvar for relationsopbygning og fundraising – og for udvalgte tværgående satsninger efter aftale i rektoratet. Et andet væsentligt ansvarsområde bliver at fastholde og styrke internationaliseringen af universitetets forskning, bl.a. så forskernes internationale netværk plejes og udbygges”, står der.

Det vil sikkert afskrække en del fra at søge, at KU søger en internationalt bredt anerkendt forsker på højt niveau med erfaring inden for et af universitetets hovedområder og med et stærkt internationalt netværk.

Ansøgerne skal også have erfaring med ledelse på højt niveau i komplekse vidensorganisationer, eksempelvis forskningsmiljøer, og have indsigt i universitetets kerneopgaver og samspil med det omgivende samfund. Desuden er det også en forudsætning for at blive prorektor, at man har forståelse for en dansk eller nordisk administrativ kontekst og er i stand til at begå sig i et tæt samarbejde med myndigheder og andre af universitetets samarbejdspartnere og det politiske niveau.

Det fremgår, at ansættelsen sker som en åremålsansættelse med en ansættelsesperiode på fem år med mulighed for tre års administrativ forlængelse. Ansættelsen sker inden for lønramme 38 og i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC med mulighed for forhandling om de endelige løn- og ansættelsesvilkår. Det betyder formentlig, at årslønnen bliver i omegnen af 1,5 mio. kr. inklusive pension. Ansøgningsfristen er den 28. august med ansættelse fra den 1. december.

Under tidligere rektor Ralf Hemmingsen havde KU både en prorektor for uddannelse og en prorektor for forskning, men under Henrik C. Wegeners to år på posten har ledelsen ud over ham selv bestået af prorektor for uddannelse Bente Merete Stallknecht og universitetsdirektør Jesper Olesen.

 

DTU-PROFESSOR UDNÆVNT TIL ÆRESDOKTOR I FINLAND

Antti­Pekka Jauho, professor ved Institut for Mikro- og Nanoteknologi på DTU, er blevet tildelt en æresdoktortitel ved Aalto University i Finland.

Hans forskningsinteresser omfatter teoretisk modellering af elektroniske, optiske, mekaniske og transportegenskaber af nanoskalastrukturer. Han er medforfatter af en meget brugt lærebog om emnet og har produceret mere end 200 originale bidrag til tidsskrifter. Siden 2012 har han ledet Dansk Center for Excellence for Nanostructured Graphene.

I mere end tre årtier har professor Antti-Pekka Jauho aktivt samarbejdet med flere forskningsgrupper på Aalto University og dets forløber, Helsinki University of Technology. Fra 2007 til 2010 havde han stillingen som finsk fremtrædende professor ved universitetet og bidrog især til forskning i Center of Excellence in Computational Nanoscience (COMP). Antti-Pekka Jauho har været medlem af det finske akademi for videnskab siden 2003.

 

NY INSTITUTLEDER PÅ AAU

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har ansat professor Michael Baggesen Klitgaard som ny leder af Institut for Politik og Samfund. Det er en anerkendt forsker med bred videnskabelig erfaring og en stærk stemme i den offentlige debat, der 15. august vender hjem til AAU, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Michael Baggesen Klitgaard har et cv, der tæller flere prestigefyldte formandskaber og ansættelser som gæsteforelæser og professor på danske og udenlandske universiteter. Ligeledes er han en aktiv skribent i medierne med en fast klumme i Altinget. Han kommer fra en stilling som professor i velfærdsstudier og offentlig politik ved Institut for Statskundskab på SDU. Han har en ph.d. i offentlig politik og en kandidatgrad i politik og administration fra AAU.

 

TO KU-FORSKERE HAR SKREVET ÅRETS BEDSTE ØKONOMIARTIKEL

To forskere fra Danmarks Grundforskningsfonds Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI) ved Københavns Universitet står i spidsen for en videnskabelig artikel, der er dette års vinder af AEJ Best Paper Awards for kategorien Applied Economics.

Den videnskabelige artikel med titlen “Children and Gender Inequality: Evidence from Denmark” har undersøgt, hvordan det at få børn kan have en forskellig og ulige effekt på karrieren for henholdsvis mænd og kvinder.

Bag studiet står postdoc Jakob Egholt Søgaard og professor Henrik Kleven fra grundforskningscenteret CEBI i samarbejde med franske Camille Landais, der er professor ved London School of Economics. Henrik Kleven er til dagligt professor ved Princeton University, men er eksternt medlem af CEBI.

Med studiet, der blev udgivet i AEJ i oktober 2019, har forskerholdet fra CEBI og London School of Economics undersøgt data fra Danmark for at sammenligne, hvordan et barns fødsel på forskellig vis påvirker karrieren for henholdsvis mænd og kvinder. Studiet viser, at virkningerne er betydelige og langvarige og i sidste ende resulterer i en langsigtet kløft i indtægt på omkring 20 procent. Men uligheden forbundet med barnets fødsel viser sig ikke kun i form af en mindre lønseddel – barnets ankomst påvirker ligeledes, hvilke steder nogle mødre vælger at arbejde, og formindsker moderens muligheder for forfremmelse. Med studiet kunne forskerholdet overordnet set konkludere, at børns negative virkninger på karrierer for kvinder var markante og ikke falder over tid sammenlignet med karrierer for mænd.

AEJ er en gruppe af fire videnskabelige tidsskrifter udgivet af The American Economic Association (AEA) siden 2009. Ud over tidsskriftet Applied Economics består AEJ af tidsskrifterne: Economic Policy, Macroeconomics og Microeconomics. Det amerikanske AEA har eksisteret siden 1885 og er en videnskabelig nonprofitforening, der arbejder for at fremme forskning inden for økonomi.

 

AU-PROFESSOR MEDLEM AF ROYAL SOCIETY

Else Marie Friis, botaniker, palæontolog og professor emerita på Institut for Geovidenskab ved Aarhus Universitet, er blevet udpeget til udenlandsk medlem af det britiske Royal Society. Der blev udpeget i alt ti nye udenlandske medlemmer i år.

Else Marie Friis studerer planternes evolutionshistorie med fokus på tidlige angiospermer, deres diversificering gennem tid og den vegetationsmæssige kontekst af angiospermstråling under kridttiden (144-65 millioner år siden).

 

UNIVERSITETERNE MED I EKSPERTGRUPPE FOR NY KARAKTERSKALA

Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, som skal komme med bud på erstatninger for den nuværende 7-trinsskala.

Ekspertgruppen består af 14 medlemmer. Fra universiteterne deltager Hanne Leth Andersen, rektor ved Roskilde Universitet, og Lars Ulriksen, professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet. Formand for ekspertgruppen bliver Per Holten­Andersen, tidligere rektor på CBS.

Ekspertgruppen skal afrapportere senest ved udgangen af september 2020. Gruppens forslag til løsningsmodeller vil danne udgangspunkt for et regeringsudspil i efteråret 2020 og efterfølgende politiske forhandlinger.

 

FOND GIVER RUC-FORSKERE 2 MIO. KR. TIL FORSKNING I CORONAIMMUNITET

Lundbeckfonden har bevilget 2 mio. kr. til at undersøge, hvor hurtigt coronaimmuniteten udvikler sig i den danske befolkning, og hvor i det samlede pandemiforløb Danmark er.

Projektet ledes af Karen Angeliki Krogfelt, professor (mso) i medicinsk mikrobiologi ved Roskilde Universitet. I det nye forskningsprojekt skal der bl.a. undersøges for antistoffer mod Covid-19 i blodprøver, som sendes til Danmarks Nationale Biobank fra alle type patienter, der i epidemiperioden har været i kontakt med sundhedsvæsenet uanset årsag. Studiet vil dermed kunne belyse potentielle forskelle i dannelse af antistoffer hos hhv. mænd, kvinder og i forskellige aldersgrupper. 

I studiet deltager foruden forskere fra Institut for Naturvidenskab og Miljø ved RUC også forskere fra Statens Serum Institut og Nordsjællands Hospital. Lundbeckfonden støtter projektet med i alt 2 mio. kr. Forskerne fra RUC og Statens Serum Institut har desuden undersøgt ni forskellige test for antistoffer imod coronavirus, og dette arbejde er blevet omtalt i den amerikanske avis New York Times.

 

AU-LEKTOR FÅR MILLIONBEVILLING TIL UDVIKLING AF KUNSTIGE ANTISTOFFER

Lektor Martin Tolstrup fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har sammen med det danske firma Symphogen fået knap fem mio. kr. fra Innovationsfonden til at udvikle kunstige antistoffer mod Covid-19. Bevillingen er en del af Innovationsfondens ekstraordinære Covid-19-call.

I forskningsprojektet CoroNAT, som lektor Martin Tolstrup står i spidsen for, skal de bedste antistoffer fra raske Covid-19-patienter danne basis for ny behandling af de mest syge Covid-19-patienter.

Martin Tolstrup og hans forskerkolleger er allerede i gang med at indsamle og analysere de naturligt dannede antistoffer fra patienter, der er blevet raske efter at have været smittet med Covid-19. Og nu tager forskerne skridtet videre og identificerer den molekylære kode for en lang række af de mest effektive antistoffer. Det sker i samarbejde med firmaet Symphogen i Ballerup.

Målet er at udvikle og iværksætte storskalaproduktion af kunstige og stabile antistoffer baseret på den molekylære kode fra de bedste naturlige antistoffer.

 

CBS- OG KU-FORSKER FÅR FONDSBEVILLING TIL AT OBSERVERE LEDERE UNDER CORONAKRISEN

Dana Minbaeva, Professor of Strategic and Global Human Resource Management ved CBS, har sammen med Steen E. Navrbjerg, lektor fra Københavns Universitet og medlem af Employment Relations Research Centre, fået bevilget godt 1 mio. kr. fra Innovationsfonden til projektet med titlen “Virtuel ledelse under coronakrisen – nye krav til ledelse”.

Dana Minbaeva er i fuld gang med at undersøge, hvordan det går med at lede personale og virksomheder virtuelt under krisen. En af problemstillingerne er, at man som medarbejder kan gå glip af både formel og uformel information, når man arbejder hjemmefra. Og som leder kan det være svært at fastholde autoriteten under nye virtuelle mødeformer.

Planen for projektet er at sende et spørgeskema ud til 1.000 private og offentlige arbejdspladser og foretage mindst 36 interview med ledere. 

Allerede i juni vil de første resultater være tilgængelige, når forskerne præsenterer resultaterne på et webinar hos Dansk Industri og i form af en pixibog med hovedbudskaber.

I september vender forskerne tilbage til lederne med fokus på at undersøge, om coronakrisen har ført nye ledelsespraksisser med sig, som kan bruges for fremtiden.

Dana Minbaeva kan allerede nu dele nogle pointer fra de første 22 kvalitative interview med ledere fra de private og offentlige arbejdspladser.

“Det allerførste, vi kunne konstatere, var, at det faktisk går okay. I de fleste toplederes evalueringer kan man læse, at deres virksomheders produktivitet er på 85-90 % af, hvad den var inden krisen, og det mener de ikke er så dårligt under de nuværende forhold”, udtaler hun. De første interview viser også, at nogle faggrupper håndterer krisen bedre end andre. Fx kan ingeniører godt lide coronaledelse.

 

FORSKERE FRA AAU UNDERSØGER HÅNDTERINGEN AF COVID-19 I DEN KOMMUNALE ÆLDREPLEJE

Nyt forskningsprojekt på Aalborg Universitet skal undersøge, hvordan spredningen af Covid-19 er blevet håndteret i den kommunale ældrepleje. Projektet, der er finansieret af Velux Fonden og Aalborg Universitet, har til formål straks at udvikle og formidle et brugbart Covid-19-katalog med eksempler på metoder til smittehåndtering målrettet nordiske fagfolk i ældreplejen. Kataloget forventes klar omkring skolernes sommerferie 2020.

“Indtil nu er over 500 danskere døde med Covid-19, heraf er 15 under 60 år. Så ældre mennesker er specielt udsatte i forbindelse med denne epidemi. Derudover er der flere eksempler både herhjemme og i udlandet på, at når smitten først er kommet indenfor på et plejecenter eller i hjemmeplejen, så kan det virkelig ramme en stor gruppe af sårbare mennesker meget hårdt”, udtaler professor og forskningsleder ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet (AAU) Morten Balle Hansen.

Selvom epidemien langsomt mister styrke, og smittetrykket falder, vil der stadig være en betydelig risiko for den ældre del af befolkningen, så længe virus er i samfundet.

 

AU- OG KU-FORSKERE UNDERSØGER DANSKERNES FORHOLD TIL RELIGION OG VÆRDIER UNDER CORONAKRISEN

Et hold af religionsforskere og psykologer skal det næste år undersøge, hvordan coronakrisen påvirker danskernes religiøse og eksistentielle værdier og deres mentale helbred. Forskningen støttes af Velux Fondens Covid-19-initiativ.

Bliver vi fx mere religiøse, når vi oplever en stor krise som Covid-19-udbruddet? Eller vender vi os fra de religiøse forestillinger og søger mod ikkereligiøse autoriteter som forskere og myndigheder? Og hvordan forholder vi os til vores medmennesker og omverdenen i så ekstrem en situation? Bliver vi mindre tillidsfulde? Det er blot nogle af de spørgsmål, som forskerholdet skal forsøge at få svar på.

Religionssociolog og forskningsleder Peter Birkelund Andersen gennemfører undersøgelsen sammen med syv andre forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og universitetshospitaler.

Undersøgelsen, der strækker sig over 12 måneder, foretages ved hjælp af tre spørgeskemaer, der altså også baserer sig på spørgsmål fra tidligere lignende undersøgelser. På den måde vil det være muligt at sammenligne danskernes forhold til religion og værdier før, under og efter krisen.

Forskerne vil ud over andre undersøgelser i Velux Fondens Covid-19-initiativ blandt andet være i tæt kontakt med HOPE-projektet, der undersøger danskernes adfærd under Covid-19-epidemien, og løbende formidle resultaterne af undersøgelsen til forskerkolleger og offentligheden.

 

NY PROFESSOR I KARDIOLOGI PÅ SDU

Niels Peter Rønnow Sand er pr. 1. juni udnævnt til klinisk professor i kardiologi på Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet sideløbende med sin ansættelse som overlæge på Sydvestjysk Sygehus.

Han koncentrerer sig i sin forskning om åreforkalkning af hjertets kranspulsårer og betydningen heraf på en række områder, bl.a i forhold til stabil angina pectoris (hjertekramper). Herunder har forskningen de seneste år været koncentreret om udvikling af skånsomme og præcise metoder til udredning af patienter med angina pectoris, hvilket bl.a. har medført, at Region Syddanmark netop har indført metoderne til almindeligt brug. 

Niels Peter Rønnow Sand er uddannet fra Aarhus Universitet i 1988, hvor han samtidig skrev guldmedaljeafhandling, og hvor han forsvarede sin ph.d.-afhandling i 1998. Han blev speciallæge i kardiologi i 2004 og overlæge på Sydvestjysk Sygehus (SVS) i 2006. Derefter forskningslektor ved SVS Esbjerg og Syddansk Universitet i 2010, forskningsleder ved SVS Esbjerg og Syddansk Universitet i 2019 og nu professor sammesteds.

 

NY PROFESSOR I DIABETES OG ENDOKRINOLOGI PÅ SDU

Claus Bogh Juhl er blevet udnævnt til professor på SDU og fortsætter samtidig som overlæge ved Endokrinologisk Afsnit, Sydvestjysk Sygehus, med fokus på diabetes og overvægt.

Han står i spidsen for Det Syddanske Overvægtsinitiativ, der bl.a. har til formål at udforske hyppighed og alvorlighed af fedmerelaterede sygdomme og tilstande. Initiativet vil særligt fokusere på mennesker med samtidig psykisk sygdom, hvor overvægt ofte udgør et ekstra helbredsproblem, og betydning af overvægt hos personer med anden etnisk herkomst end dansk – et område, der er meget sparsomt belyst i en dansk sammenhæng.

Initiativet skal desuden kaste nyt lys over faktorer, der kan forudsige udviklingen af type 2-diabetes og andre fedmerelaterede sygdomme hos i øvrigt raske mennesker med overvægt. Claus Bogh Juhl er uddannet læge fra Aarhus Universitet i 1993. Han blev tilknyttet Syddansk Universitet som klinisk lektor i 2011.

Aktuelt forsker han i kronisk obstruktiv lungesygdom ved svær overvægt og konsekvenserne af fedmekirurgi.

 

NY PROFESSOR PÅ AU INGENIØRVIDENSKAB

Seniorforsker Claus Grøn Sørensen er blevet udnævnt til professor på Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, hvor han fortsætter sin forskning i optimering af teknologier til fremtidens landbrug.

Moderne landbrug står for et paradigmeskifte, hvor digitale teknologier og smarte itløsninger vil løfte branchen til et nyt niveau. Det handler ikke bare om selvkørende traktorer eller automatisk ukrudtsbekæmpelse, men om en komplet digitalisering af alle dele af landbruget, hvor maskiner og sensorer og apparater arbejder sammen og udveksler data i en autonom produktion.

Claus Grøn Sørensen er uddannet agronom med speciale i teknik og økonomi fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i København. Han er selv opvokset på et landbrug på Fyn, og derfor lå det helt naturligt for ham at søge en uddannelse, der lå i forlængelse heraf.

Claus Grøn Sørensen blev udnævnt professor den 1. april 2020. Han har endnu ikke holdt sin tiltrædelsesforelæsning grundet nedlukning i forbindelse med coronavirussen.