Fik EliteForsk-rejsestipendium men kunne ikke få handicaphjælp med til udlandet

Som en del af sin ph.d.-ansættelse har Louise C. Druedahl haft et forskningsophold på Harvard Medical School, blandt andet med penge fra et EliteForsk-rejsestipendium. Men selv om udlandsopholdet er en obligatorisk del af ph.d.-uddannelsen, var det en kamp for hende overhovedet at komme af sted.

Louise C. Druedahl er nemlig kørestolsbruger på grund af en muskelsygdom, hvilket gør, at hun har brug for hjælp til at komme rundt og til praktiske opgaver. Den handicaphjælp er hun sikret gennem den danske lovgivning, men ikke i udlandet. Er man væk længere end en måned, skal man søge kommunen om lov, hvilket man bestemt ikke kan regne med at få. For Louise C. Druedahl lykkedes det kun at få en lille del af støtten.

“Jeg havde 3-4 måneder sidste år, hvor jeg ikke lavede andet end at prøve at forberede mit udlandsophold. Jeg søgte og fik afslag og klagede til Ankestyrelsen. Men der er et hul mellem sociallovgivningen, beskæftigelseslovgivningen og så det ønske, der er om, at man tager til udlandet for at dygtiggøre sig”.

Myndigheder trækker i forskellige retninger

Situationen virker paradoksal. Mens den ene myndighed – Uddannelses- og Forskningsministeriet – præmierer Louise C. Druedahl og støtter hendes udlandsophold, så modarbejdes hun af andre myndigheder – kommunen og Ankestyrelsen, som ikke vil give hende dispensation.

“Det er jo lidt mærkeligt. Ud fra et samfundsperspektiv vil man gerne have, at vi forskere tager til udlandet, dygtiggør os, skaber et godt forskningsnetværk. Men det kan man altså bare ikke gøre, hvis man har brug for hjælp, i det omfang jeg har. Der er ting, jeg ikke kan flytte og løfte på grund af min sygdom, og derfor har jeg brug for en hjælper. Så er der også en praktisk ting som min kørestol, som er et hjæpemiddel, jeg egentlig skal aflevere, hvis jeg er længere tid i udlandet”, fortæller hun.

Det lykkedes ikke desto mindre Louise C. Druedahl at gennemføre sit ophold på Harvard, blandt andet på grund af flere store legater, hun fik.

Men oplevelsen har skabt en bekymring hos hende for fremtiden. Hun vil nemlig gerne fortsætte og forfølge en karriere inden for forskningsverdenen. Og her er udlandserfaring en afgørende faktor.

“Det skal kunne lade sig gøre”

“Jeg kan også forstå, at det er nemmere at få en fast stilling, hvis man har været i udlandet. Men det ser svært ud for mig. Det har været en kamp for mig overhovedet at komme af sted, så jeg har svært ved at forestille mig, at der skulle være nogen muligheder, hvis det er i lang tid. Og det er ærgerligt, også fordi jeg har et rigtig godt samarbejde med mine kolleger i Boston”.

Det får dog ikke Louise C. Druedahl til at opgive drømmen om en forskerkarriere. Hun håber i stedet at kunne fortsætte i Danmark efter ph.d.-afslutningen, eksempelvis i en postdocstilling.

“Jeg bliver lidt stædig og tænker, at det skal kunne lade sig gøre. Og i og med at jeg har fået EliteForsk-rejsestipendium og er blevet inviteret til Lindau Nobel Laureate Meeting, synes jeg også, jeg har fået en vis anerkendelse af, at jeg har noget at byde ind med”.