Universiteterne får sat huslejen ned med 400 mio. kr. – og bevillingerne beskåret med 400 mio. kr.

Staten har længe tjent fedt på at leje sine bygninger ud til landets universiteter. Senest lød overskuddet ved den såkaldte SEA-ordning, der bliver administreret af Bygningsstyrelsen, på 567 mio. kr. i 2019. Men fra 2020 får universiteterne en klækkelig huslejenedsættelse på 400 mio. kr., fremgår det af finansloven.

Problemet er bare, at den såkaldte basisbevilling, som universiteterne får fra staten til driften, samtidig bliver beskåret med et tilsvarende beløb.

Man giver og tager altså samtidig 400 mio. kr. til og fra universiteterne, så udtrykket at give med den ene hånd og tage med den anden har fået helt ny aktualitet på de seks af landets universiteter, der er underlagt SEA-ordningen og derfor er tvunget til at leje af staten. Undtaget er Copenhagen Business School og delvist DTU, der ejer sine bygninger på nær Risø Campus.

Jesper Langergaard, direktør for universiteternes samarbejdsorganisation Danske Universiteter, kalder SEA-reformen og huslejenedsættelsen for “fiksfakserier”, der ikke løser det grundlæggende problem, at universiteterne opkræves en husleje, som ligger væsentligt over prisen på det private udlejningsmarked.

Huslejen er for høj

Claus Nielsen, universitetsdirektør på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), har erfaring med både selveje og at leje af staten gennem SEA-ordningen, idet DTU ejer bygningerne i Lyngby og Ballerup og lejer sig ind i Risø.

Han er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er meget billigere at eje. “Nu giver de (Bygningsstyrelsen, redaktionen) med den ene hånd og tager med den anden, men det ændrer ikke ved, at det er meget billigere at eje selv”, siger han.

Humlen er, at Bygningsstyrelsen efter krav fra politikerne opererer med et såkaldt afkastkrav, altså hvor meget staten skal tjene på at udleje bygningerne. Indtil årsskiftet var afkastkravet på 7 procent af ejendomsværdien, men nu er det sat ned til 5,5 procent.

Det er stadig alt for højt, mener Claus Nielsen og de øvrige universitetsdirektører.

“Vi kan aktuelt belåne en bygning med en rente på under 1 procent, så du behøver ikke at være professor i økonomi for at kunne se, at forskellen på 5,5 procent og 1 procent er ret stor. Det bliver til mange penge, som de på den måde trækker ud af universiteterne, som vi ellers kunne have brugt på forskning og uddannelse”, siger Claus Nielsen.

Han tilføjer, at det er rimeligt, at staten udlejer bygningerne på markedsvilkår for ikke at skrævvride markedet, men afkastkravet på 5,5 procent er for højt, i forhold til hvad private udlejere kan tjene på at leje ud.

“Kontrasten til det private marked er simpelthen for stor, så vi skal nok ned i nærheden af 4 procent i afkast”, siger DTU-direktøren.

Fordele og ulemper ved både eje og leje

Kim Haugbølle, der er seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet, siger, at universiteterne og Bygningsstyrelsen trods reformen af SEA-ordningen og den lavere leje åbenlyst fortsat er uenige om, hvad et rimeligt lejeniveau er.

“SEA-ordningen er skruet sådan sammen, at den skal tilskynde universiteterne til at begrænse deres arealforbrug, og hvis man ikke kan skille sig af med kvadratmeter, vil det opleves som en udhuling af bevillingerne”, siger han.

Kim Haugbølle tilføjer, at det er vanskeligt at beregne, hvad en fair leje præcis er, da det afhænger af en lang række faktorer. Kvadratmeterprisen er eksempelvis højere i København end i Aalborg, og det er svært at vurdere efterspørgslen efter lokaler med specialfunktioner som eksempelvis laboratorier.

Personligt er han ikke “ubetinget sikker på”, at det vil være en fordel for universiteterne at eje deres egne bygninger, som blandt andet Københavns Universitet ønsker oven på skandalen om Niels Bohr Bygningen, der er forsinket flere år og bliver mere end dobbelt så dyr som planlagt.

“Der er fordele og ulemper ved at leje og eje, og en selvejemodel vil blot give andre udfordringer, end universiteterne står over for i dag”, siger Kim Haugbølle.

Han peger på, at de selv vil stå for ansvaret for nybyggerier og dermed også bære risikoen, hvis det går galt, og budgettet skrider. Det skete for DR i forbindelse med bygningen af DR Byen på Amager, hvilket førte til afskedigelser.

Hvis der blev brug for færre kvadratmeter på grund af færre studerende eller fald i bevillingerne, ville der kunne opstå en situation, hvor universiteterne pludselig måtte sælge bygninger eller forsøge at komme ud af en lejeaftale med en privat udlejer med tab til følge.

“De vil have hænderne placeret direkte på kogepladen, hvor det i dag er Bygningsstyrelsen”, siger Kim Haugbølle.

Styrelse: Faldende bevilling ikke en overraskelse

Forskerforum har stillet en række spørgsmål til Bygningsstyrelsen om SEA-reformen, og hvorfor den lavere husleje ikke skal bruges på undervisning og forskning, men styrelsen henviser til Uddannelses- og forskningsministeriet, til en faktaside om SEA-ordningen på styrelsens hjemmeside og til et debatindlæg i Dagbladet Information med titlen “Det kan dårligt overraske universiteterne, at deres bevillinger falder, når huslejen falder” skrevet af Kristian Lyk-Jensen, vicedirektør i Bygningsstyrelsen.

Her skriver han blandt andet, at målet med huslejenedsættelsen er, at huslejen skal være konkurrencedygtig – ikke at universiteterne skal have flere midler. Han skriver også, at universiteterne fik en bevilling til at betale husleje for brugen af statens bygninger, da SEA-ordningen blev indført.

“Derfor kan det ikke overraske, at man sætter bevillingerne ned, når huslejen nu bliver sat ned”, skriver Kristian Lyk-Jensen.

Ifølge Bygningsstyrelsen afsatte staten 750 mio. kr. til ekstraordinært vedligehold og bygningsfornyelse i perioden 2015-2019. Fra 2020 afsættes årligt ca. 200 mio. ekstra til vedligehold og bygningsfornyelse. Derudover finansierer staten fra 1. januar 2020 omkring 400 mio. kr. årligt til afskrivning på laboratorier, så universiteterne uden huslejekonsekvenser kan få udskiftet laboratorierne hvert 15. år.

Derfor forventer man også at få et underskud på SEA-ordningen på 144 mio. kr. i 2020.