Markager-sagen kommer ikke i landsretten

Det bliver i første omgang Byretten i Hillerød, som skal afgøre, om AU-professor Stiig Markager på ulovlig vis har ærekrænket danske landbrug, når han ved flere lejligheder har talt om en signifikant stigning i udledningen af kvælstof til vandmiljøet.

Stiig Markager og hans advokat, René Offersen, havde anmodet om at få sagen behandlet i landsretten. Begrundelsen var, at sagen har en så principiel karakter, at den hører til i landsretten. Men det har Byretten i Hillerød afvist. Det ærgrer Stiig Markager.

“Jeg synes, det er forkert, at en så vigtig og principiel sag skal afgøres i byretten. Jeg mener, at den har en vidtrækkende betydning. Alene det, at man kan rejse sagen, kan få forskere til at passe på med at udtale sig. Hvis det, at man udtaler sig offentligt, gør, at man kan risikere et sagsanlæg”, siger Stiig Markager, der dog ikke er bekymret for, at han nu står svagere i sagen.

René Offersen tager også kendelsen med ro.

“Det skal man ikke lægge for meget i. Hovedreglen er, at den slags sager kører i byretten, og det er generelt svært at få noget i landsretten, når det ikke handler om direkte lovfortolkning. Det mest ærgerlige er, at vi nu ikke har direkte ankeadgang til Højesteret”, siger han.

AC går ind i sagen

Som sagsøgt har Stiig Markager som udgangspunkt mulighed for at anke sagen én gang, hvilket altså vil være til landsretten. Der vil dog – om nødvendigt – være mulighed for at søge Procesbevillingsnævnet om at kunne anke den yderligere.

Til gengæld er der kommet formel hjælp til Stiig Markager fra en anden kant. DM og forbundet Akademikerne har nemlig i fællesskab bedt om at være såkaldte “biintervenienter” på Stiig Markagers side.

Og det har retten godkendt.

“Det er svært at komme i tanke om fortilfælde, hvor en interesseorganisation har skredet ind med sagsanlæg over for forskere, hvis faglige synspunkter ikke passede organisationen. Vi ser fra Akademikernes side med største alvor på sagen”, udtaler Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, i en pressemeddelelse som begrundelse for, at man nu biintervenerer i sagen.

Samme sted kalder DMformand Camilla Gregersen det “en glidebane”, at forskere kan hives i retten for at bruge deres faglige ytringsfrihed.

Biinterventionen har primært en signalmæssig værdi. Men den er ikke desto mindre vigtig, vurderer René Offersen.

“Det er udtryk for, at der er tungtvejende akademiske interesser, der deler antagelsen af, at selve sagsanlægget er et anslag mod forskeres ytringsfrihed. Det giver en øget troværdighed i forhold til det, jeg kommer til at fremføre over for dommeren”, siger han.

Håbede på afvisning

Bæredygtigt Landbrug vil have Stiig Markager dømt for injurier på grund af hans udtalelser om en stigning af kvælstofudledningen til havet siden 2010. Stiig Markager har i Berlingske blandt andet sagt, at “den mængde kvælstof, der tilføres havet, er steget med 700 tons pr. år siden 2010, efter at der er korrigeret for udsving i nedbør. Stigningen er statistisk signifikant”.

Bæredygtigt Landbrug mener, at Stiig Markagers udsagn er forkerte og “egnet til at skade vor klients omdømme over for såvel de politiske beslutningstager som offentligheden”.

Stiig Markager håbede, at retten ville afvise sagen, med henvisning til at Bæredygtigt Landbrug havde manglende “retslig interesse” i hans udtalelser, som jo drejede sig om landbruget i overordnet forstand. Men retten mener, at det ene spørgsmål ikke kan udskilles og vurderes uafhængigt af resten. Således kan

Stiig Markager nu se frem til at skulle i retten og forsvare sine udtalelser.

“Det er ikke noget, der bekymrer mig eller fylder meget. Men jeg kan da godt forudse, at retsforhandlingen vil tage en hel del tid. Jeg har allerede forklaret det, jeg har sagt, mange gange, og jeg gør det også gerne i en retssag. Men jeg bryder mig ikke om, at det er med trusler om at blive dømt for injurier, og jeg forstår ikke, at man fra domstolens og det politiske systems side tillader det her. For det gør, at fagpersoners lyst til at ytre sig offentligt bliver meget lille”.