Coronamørket tænder lys for videnskaben

Der er ikke meget positivt at sige om den verserende coronapandemi. Men her på bagsiden vil vi dog alligevel – i al respekt – gøre et lille forsøg. Og der er faktisk en opløftende vinkel, man godt kan anlægge.

For i disse trælse dage, hvor frygt og usikkerhed hersker, er der en stort set uangribelig konsensus om, at det er i videnskaben, vi skal finde vores svar. Lægevidenskaben står side om side med statsministeren, når de historiske indgreb skal fremlægges, og imens har både medier og befolkning travlt med at sammenligne og diskutere videnskabelig evidens for epidemiologiske tiltag, behandlingsformer og så videre.

Spørgsmålet er, hvornår videnskaben har været så meget i vælten i det danske samfund? Forskerforum har forelagt tanken for Vincent Hendricks, professor i formel filosofi og boblestudier. Og han vil godt købe ind på de optimistiske perspektiver på videnskabens vegne.

“Jeg tror, det er helt rigtigt, at vi kan komme styrket ud af det her. Vi oplever, at videnskabsfolk bliver brugt både til at give evidens og komme med konkrete anbefalinger. Så folk oplever, at videnskaben bliver meget anvendelig. Og et andet lyspunkt er, at den videnskabelige information faktisk flyder ud i stor stil. For eksempel har forlaget Springer frigivet al den information, der handler om coronavirus – det er gratis tilgængeligt nu”, siger han.

Vincent Hendricks kan konstatere, at videnskabsfolk fra mange forskellige discipliner trækkes frem for at udlægge situationen og forklare, hvordan vi bedst kommer igennem krisen.

“Folk er begyndt at hænge deres hat på det, videnskaben har at sige – mest af alt fordi det formentlig er det, der kommer til at redde os. Og det er videnskaben i en bred forstand. Lægevidenskaben spiller naturligvis en kæmpe rolle, men coronavirus er et tværvidenskabeligt fænomen, hvor også samfundsvidenskaben, computervidenskaben, humaniora og naturvidenskaben spiller roller. Der er alle mulige forskellige problemstillinger lige fra lægevidenskabelige foranstaltninger over økonomi til misinformation, og hvordan vi sikrer, at vores kommunikative infrastruktur ikke bliver overrendt af trolde. Videnskaben træder sammen i et stort, interdisciplinært felt for at være med til at løse den globale udfordring, det her er”.

Kan videnskaberne gøre noget for at udnytte deres momentum, når vi kommer på den anden side af coronakrisen?

“Jeg tror, mange vil være optagede af, hvordan vi undgår sådan en pandemi en anden gang. Hvis det er sådan, man kan komme ud af det her med en slags beredskab for, hvordan verden skal håndtere globale udfordringer af den her type, så kan man måske også bruge de erfaringer til at se på nogle af de andre globale udfordringer, vi har fra klimakrise til stigende ulighed. Og så kan vi se videnskaben komme styrket ud som en civilsamfundsaktør med stort ansvar under den hat, der hedder scientific social responsibility”.