Ny stillingsstruktur kræver åbenhed og inddragelse
Den ny stillingsstruktur, der trådte i kraft ved nytår, ligestiller forskning og forskningsbaseret undervisning, og der skal også skabes større synlighed om karrieren for de videnskabeligt ansatte. Det er gode intentioner, men “the proof of the pudding is in the eating”, og det er op til os ansatte at holde ledelserne fast på intentionerne.
Desværre har ledelserne ikke hidtil scoret højt på områderne åbenhed og inddragelse af de ansatte. Fx leverer Syddansk Universitet i øjeblikket et skræmmende eksempel på uigennemskuelighed, manglende inddragelse og nærmest sort tale. Bortfald af toprocentsbesparelser og fortsat forhøjet tørt taxameter forsvinder i kryptiske budgetmodeller og bliver med et slag til tvingende nødvendige besparelser på fast løn (Forskerforum #331). Og nu efterfølges økonomisnakken af fyringer!
Åbenhed og inddragelse skal opfyldes, for at udfyldelsen af stillingsstrukturen kan give et vellykket resultat. Uden åbenhed kan der ikke reageres på, om faglige bedømmelser faktisk ligestiller forskning og undervisning; og vi medarbejdere bør inddrages i fastsættelse af kriterier. Gennem åbenhed skal ledelserne demonstrere klare karriereperspektiver for videnskabeligt ansatte, og inddragelse skal sikre objektiv behandling. Åbenhed og inddragelse er også forudsætning for opfyldelse af andre hensigter i stillingsstrukturen. Nogle centrale eksempler fra stillingsstrukturen nævnes nedenfor.
Muligheden for anvendelse af studielektorer og -adjunkter kan positivt overføre nogle eksterne lektorer og undervisningsassistenter fra en usikker tilværelse til en fastere tilknytning. Vi kræver, at ledelsen ikke benytter dette tiltag til nedskæring af den forskningsbaserede undervisning. Vi må holde ledelsen op på målene ved nøje at følge udviklingen i ansættelser i stillingskategorierne. Det er væsentligt, at ledelserne ikke gennem ansættelse af studielektorer og studieadjunkter underminerer de forskningsbaserede uddannelser.
Heri ligger ingen vurdering af den ansattes kapacitet. Det er en vigtig opgave for ledelsen også at karrierevejlede studielektorer og -adjunkter og gøre klart, at denne stilling ikke er et skridt på vejen til den normale universitetskarriere: adjunkt – lektor – professor.
Vi hilser bortfaldet af stillingen som professor MSO velkommen. Det var en stilling, der udsatte ansættelsen som ordinær professor, og en stilling, der skabte stress og usikkerhed for mange. Sammenlignet med andre lande har Danmark færre professorstillinger, så bortfaldet af MSO-stillingen skal følges op med flere ordinære professorater. Stillingsstrukturens karrierestillinger kræver yderligere opmærksomhed fra os ansatte. Vi må forlange åbenhed fra ledelsen om brugen af “tenure track” og den tidsbegrænsede adjunktstilling. Lad os igen slå fast, at der ulykkeligvis ikke findes “tenure” på danske universiteter. Ved nedskæringer kan alle fyres!
Stillingsstrukturen giver mulighed for en lektorsti for adjunkter og en professorsti for lektorer. En faglig bedømmelse vil afgøre, om kriterier og niveau er overholdt, og ved positiv bedømmelse overgår personen til næste stillingstrin som hhv. lektor eller professor. Der kræves altså ikke opslag af stillingen. Stierne til lektor og professor hænger nøje sammen med intentionen om klarere forventningsafstemning og karriereperspektiv for den ansatte. I begge tilfælde træffes der forud aftale om bedømmelseskriterier og niveau. Det er helt centralt, at de lokale ledelser forstår, at både generelle og specifikke ordninger skal fastlægges i et samarbejde med inddragelse af medarbejderne.
Stillingsstrukturen skærper vores opmærksomhed over for ledelsens åbenhed og inddragelse af medarbejderne. Alle steder, hvor åbenheden og inddragelse indskrænkes, og hvor åbenhed og inddragelse kan udvides, bør vi reagere. Dette gælder spørgsmål omkring strategi og budgetter, men det er også afgørende, når den nye stillingsstruktur skal udfyldes. Tillid kan kun bygges på åbenhed. Ledelserne har rige muligheder for forbedring.
