Månedens foto: Lola fra Lolland

Kort før jul gik der lidt kludder i de nationalromantiske stereotyper. Ved hjælp af en klump gennemtygget beg og moderne dna-analyse var det nemlig lykkedes en gruppe forskere på KU at genskabe et ganske præcist billede af en dansk pige, som hun så ud anno 3850 før Kristi fødsel. Men Lola – som de har døbt hende – fra Lolland var ikke den “unge blonde pige”, som vi har for vane at besynge. Hendes øjne var ganske vist blå, men huden og håret var mørkt. Den mørke lød havde hun fra sine forfædre, der udvandrede fra Afrika og efter istidens slutning for 15.000 år siden bosatte sig på vores breddegrader. Til gengæld var hendes ansigtstræk europæiske. Hun var endvidere laktoseintolerant, men havde til gengæld både and og hasselnødder som en del af kosten.

At vi i dag kan male billedet af Lola og gøre os kloge på hendes kost og sygdomme, er en lille forskningsmæssig solstrålehistorie, der tog sin begyndelse, den dag Theis Trolle Jensen, postdoc ved Globe Institute, KU, fandt på at dna-teste de klumper af tygget birkebeg, som dengang blev brugt både som lim til for eksempel af fæstne pilespidser og som regulært tyggegummi. De indtørrede klumper har på forunderlig vis holdt sig intakte gennem årene, og det afsondrede spyt kan ikke alene fortælle om pigens dna, men også om den mad, hun har haft i munden.

Forskningsresultatet, som blev til i samarbejde med forskere fra Nationalmuseet, DTU, Museum Lolland-Falster og University of York, blev publiceret 17. december i tidsskriftet Nature Communications. Og så var Theis Trolle Jensens telefon stort set i belejringstilstand.

“Det var enormt hektisk. Jeg har jo aldrig før prøvet at blive kimet ned dag og nat af journalister fra hele verden. Det var særligt i de første dage, der var knald på. Medierne, der ligger i andre tidszoner, ringede jo sent, og de, der skulle lave morgennyheder, ringede klokken fem om morgenen”, fortæller han.

Omkring 280 nyhedsmedier har foreløbig bragt historier om Lola fra Lolland.

For Theis Trolle Jensen kommer det størknede tyggegummi formentlig til at fylde en hel del i hans arbejdsliv fremover. Hans forskningsgruppe har søgt og fået penge til et større projekt, der skal undersøge andre tilsvarende klumper af tygget beg.

“Det bliver super spændende – et stort studie, der skal dække Sydskandinavien helt fra 10.500 til 4.000 år siden”, fortæller han.

En udfordring bliver imidlertid at finde tilstrækkeligt med tyggegummirester. Dem er der nemlig ikke så mange, der har interesseret sig for før.

“Der er ikke så mange fundne begklumper – kun omkring 25 fra Sydskandinavien. Der har sikkert været tusindvis i udgravningerne, man brugte det jo til at fæstne pilespidser og alt muligt. Men det kan godt være, at man ikke har kigget efter dem. Klumperne er små og ligner trækul”, fortæller Theis Trolle Jensen, der selv blev gjort opmærksom på begklumperne af en udgravningsleder, da han var på en udgravning i Sverige i 2009.

Han tror dog på, at Lola-historien vil gøre, at der fremover vil dukke en del flere klumper frem fra udgravninger.

“Jeg har snakket med folk på museerne, og de vil i hvert fald kigge efter dem nu. Så jeg har absolut et håb om, at vi får mere materiale at arbejde med. Det er jo en fantastisk mængde information, man kan få ud af sådan en lille klump”.