Karaktersystemet og formålet med uddannelserne

Der er igen debat om det danske karaktersystem. Ministeren vil af med de negative karakterer, og SF vil have en skala med lige afstand mellem trinnene. Det er rigtig fint, men der er brug for en mere gennemgribende nytænkning af karaktersystemet, dets anvendelse og effekter. Ministeren må roses for at ville skynde sig langsomt, for det giver mulighed for en grundig
revision.

Karaktersystemet er i dag det afgørende sorteringsredskab til de videregående uddannelser. Ifølge Søndergaard-udvalget er optagelsessystemet imidlertid brudt sammen, fordi helt små forskelle i toppen af skalaen afgør, hvem der kommer ind på “drømmeuddannelserne”. En
revisionsproces er i gang, men det er svært at se, hvor det ender.

Som feedback til de studerende er karakterer en tvivlsom affære. Der er efterhånden meget forskning, der bekræfter, at karaktersystemet medvirker til, at de studerende fokuserer meget instrumentelt på at bestå eksamener og få høje karakterer frem for at sætte sig ind i og
interessere sig for faget – at blive fagperson. Det er en uhensigtsmæssig forvrængning af uddannelserne. Dertil kommer, at der er meget, der tyder på, at de studerende ikke
lærer noget af at få en numerisk karakter, ja, måske gør karaktererne det modsatte. Når vi føler os pressede på tid, føles karakterer imidlertid som den eneste realistiske form for feedback.

Karakterskalaen er baseret på ECTS-systemet, og her er udgangspunktet den helt præcise beskrivelse af læringsmål. Problemet er, at læringsmålene er beskrevet i termer af det perfekte, og at der tælles ned derfra. Det burde være nemt nok, men i praksis mangler vi ofte beskrivelsen eller forståelsen af, hvad det er, alle de studerende skal kunne efter kurset.

Maja Bodekær Black fra DM Studerende har foreslået et forenklet karaktersystem, der kun har karaktererne “ikke bestået”, “bestået” og “bestået med udmærkelse” (Studenterbloggen på Magisterbladet, sept. 2019). Det ville være en mere overskuelig måde at give karaktererne på. Desuden, og det vil være hovedfordelen, ville det betyde, at udgangspunktet for læringsmålene vil være karakteren bestået. Hvad skal de studerende have nået, for at vi kan lade dem bestå kurset? Det ville nok også føre til, at vi vil være nødt til at tænke anderledes om den pædagogiske opgave ift. de studerende, der ligger nederst i feltet; man skal ikke bestå, hvis centrale færdigheder eller indsigter mangler. Beskrivelsen af, hvad der skal til for at

få udmærkelse, kan formuleres mere åbent i forhold til hele uddannelsens
faglighed. Dette vil sikre, at de ambitiøse studerende bliver tvunget til at
forholde sig til hele fagligheden.

Den danske debat om karaktersystemet har været meget dansk. 7-trinsskalaen er en underlig hybrid, og debatten om den har været præget meget af sammenligninger med 13-skalaen. Fx har mange begrædt afskaffelsen af karakteren 13 helt uden hensyn til, at den blev afskaffet for at undgå, at danske unge var dårligere stillet, når danske karakterer blev ækvivalensbedømt i forhold til andre landes skalaer.

Lad os komme i gang med at gentænke den måde, vi evaluerer de studerendes præstationer på i uddannelsessystemet. Der er brug for radikal nytænkning, så vi igen kan begynde at uddanne hele fagpersoner, der kan medvirke til at udvikle fagene og ikke mindst bidrage til Danmark
som et videnssamfund i udvikling.