Professor efterlyser kulturændring: Forskere skal ikke bøje af i interessekonflikter

Skandalen om kødrapporten fra AU, som Landbrug & Fødevarer fik lov til at skrive med på, er kun toppen af et isbjerg af interessekonflikter, som danske forskere befinder sig i.

Det mener juraprofessor Morten Rosenmeier fra KU, som er formand for Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA).

Og det isbjerg kommer ikke til at skrumpe ind, forudser han. Det er nemlig en uundgåelig konsekvens af det stigende behov for ekstern forskningsfinansiering. “Der er en indbygget konflikt, når forskningen er eksternt finansieret. Universiteterne er sat i verden for at søge sandheden, men de eksterne bevillingsgivere er sat i verden for at tjene penge, eller der kan være politiske motiver i tilfælde, hvor pengene kommer fra offentlige myndigheder. Og som forsker ligger der en bevidsthed om, at hvis rapporten når frem til noget, bevillingsgiveren ikke kan lide, får man ikke penge næste gang”, siger Morten Rosenmeier.

Tag nejhatten på
Han lægger dog til, at interessekonflikter i sig selv ikke betyder, at forskerne lader sig påvirke. Det betyder, at der er en risiko for, at det kan ske.

“Der har altid været interessekonflikter på universitetet. Men efter at kravene om ekstern finansiering er kommet til, er interessekonflikterne efter min mening eksploderet. Det giver sig selv: De, der betaler for forskningen, har i nogle tilfælde en interesse i, at forskningen skal kunne noget bestemt. Og kan den ikke det, vil de nogle gange forsøge at få den til at fremstå anderledes”.

Morten Rosenmeier mener, at problemet med interessekonflikter skal løses indadtil gennem større bevidsthed og stamina i forskernes rækker.

“Når man køber en forskningsydelse, må man kunne sige sig selv, at forskerne ikke skal danse efter ens pibe. Men problemet er måske ikke så meget, hvad dem med pengene forstår. Jeg tror, man skal blive bedre på universiteterne internt til at sige nej i de situationer, hvor interessekonflikterne kommer til udtryk. Eksempelvis i sagen om kødrapporten – hvis nogen skal kunne skrive i den rapport, kræver det, at man lader dem gøre det. Jeg tror, der med fordel kunne skabes en øget bevidsthed om, at forskere ikke skal bøje af i interessekonflikter”.

Glad for AU-reaktion
Han ser i den forbindelse den markante reaktion fra AU-rektor Brian Bech Nielsen – som blandt andet kom til udtryk ved, at institutleder Erik Steen Kristensen trak sig fra sin stilling – som et positivt signal om øget forståelse fra universitetsledelsernes side for problemets alvor.

“Hvis man vil skride ordentligt ind, skal man have en kultur, der gennemsyrer alle dele af universitetet, så man som forsker ved, at man vil få ledelsens ubetingede opbakning, hvis man siger fra over for forsøg på indblanding. Sådan en kultur kræver både løbende manifestationer og videreuddannelse”, siger han og henviser til de kurser i forskningsetik – også kaldet “Penkowakurset” – som i dag er obligatoriske for ph.d.-studerende på KU.

“Man kan også diskutere, hvor godt det er for dansk forskning med al den eksterne finansiering. Men det er jo en svær diskussion, idet politikerne nu engang helst vil have, at vi skaffer pengene udefra”, siger Morten Rosenmeier.