Organisationen Bæredygtigt Landbrug sagsøger professor Stiig Mark ager for at få ham dømt til at tilbagetrække to faglige udsagn, der er bragt i Berlingske Tidende i marts i år. Kravet i sig selv er latterligt, men falder ind i et mønster. Bæredygtigt Landbrug ynder at anlægge sag mod alle, der kritiserer det konventionelle landbrug. Hensigten er tydelig: Organisationen vil forhindre kritik ved at gøre det besværligt for de folk, der fremfører faglige budskaber, der ikke er gunstige for det konventionelle landbrug. Denne adfærd er skadelig for samfundet.

Den 2. oktober var tillidsrepræsentanter ved fakultetet Science and Technology på Aarhus Universitet samlet til formøde inden fakultetssamarbejdsudvalgsmødet. Alle var rystede over sagsanlægget, som vi kun kunne opfatte som et anslag mod hele universitetet. Heldigvis blev det hurtigt klart, at universitetets ledelse står 100 procent bag Stiig Markager i denne sag. Det kom til udtryk i Information 11. oktober og mere håndfast i beslutningen om at dække Stiig Markagers procesomkostninger.

Det er det oplyste demokrati, som Bæredygtigt Landbrug går til angreb på med de mange sagsanlæg og i særdeleshed sagsanlægget mod Stiig Markager. Ifølge universitetslovens § 2, stk. 3, skal universitetet og dets ansatte deltage i samfundsdebatten og bidrage til samfundets udvikling. Det var altså en del af jobbet, når Stiig Markager gik ud med en vurdering af Landbrugspakkens effekt på vandmiljøet, der var mere pessimistisk end Novana-rapporterne, som AU leverer til staten. Det er helt afgørende, at forskere kritiserer hinandens resultater, ikke mindst når der er tale om resultater, der er fremkommet i en politisk aftalt ramme. Uden denne kritik kan borgerne ikke kigge magthavere og magtfulde erhvervsinteresser i kortene.

Men må forskere bare udtale sig offentligt om alt muligt? Ja, det må vi!

I et svar til Heine Andersen 19. september 2017 beskriver Ombudsmanden, at der er tre måder, man som universitetsansat forsker kan udtale sig offentligt på. For det første kan man udtale sig på vegne af institutionen. For det andet kan man udtale sig på egne vegne i kraft af ansættelsen. For det tredje kan man udtale sig helt som privat person.

Denne tredeling er vigtig. Det er især i den anden form, at forskere bidrager til den demokratiske debat og samfundets udvikling. Når man udtaler sig på egne vegne i kraft af ansættelsen, står man selv inde for det, man siger, samtidig med at man nyder universitetets beskyttelse. Hvis det, man siger, er noget fagligt set uforsvarligt vrøvl, eller hvis man lader et politisk engagement overtrumfe fagligheden, så er det sit eget navn, man undergraver. Det ønsker de færreste forskere, og derfor er der stor respekt om forskeres offentlige udtalelser.

Må man sige, at man er ansat på universitetet, når man udtaler sig helt som privatperson? Ja, det må man godt, og i mange sammenhænge er det interessant og relevant, hvad det er for en erfaring, en debattør udtaler sig ud fra. Det er næsten altid sådan, at det er tydeligt ud fra det skrevne, om det bunder i ens forskning i bredeste forstand, eller om det er en rent privat holdning, der bygger på ens almindelige erfaring som samfundsborger.

Vi skal som forskere bidrage til samfundet. Ikke bare gennem fagfællebedømte artikler, men også i den offentlige debat. Vi skal ikke lade os afskrække af de få historiske eksempler, hvor en forsker har sat politik over faglighed fx for at skabe sig en position som “klimarealist”. Og vi skal i særdeleshed ikke lade os skræmme af magtfulde erhvervsinteressers rockermetoder.

Bæredygtigt Landbrug bruger sagsanlæg, personhetz og slet skjulte trusler frem for at deltage i en saglig debat om de helt åbenlyse udfordringer, det konventionelle landbrug står over for. Dermed kommer Bæredygtigt Landbrug til at fremstå som en organisation, der er modstander af oplyst demokrati.
bæredygtigt.

Svar fra Bæredygtigt Landbrug: Stævning skyldes mangel på åbenhed

Af Hans Aarestrup, direktør for Bæredygtigt Landbrug

Enten har Olav W. Bertelsen intet forstået af Bæredygtigt Landbrugs stævning af professor Stiig Markager. Eller også ønsker han ikke at forstå det. Hvis det sidste er tilfældet, er følgende nok ikke meget værd – men jeg skal dog forsøge:

Problemet for os er ikke, at Stiig Mark ager er uenig med Bæredygtigt Landbrug. Problemet er, at professorens tal og påstande om en signifikant stigning af kvælstofudledning til vandmiljøet strider imod den Novana-rapport, der for offentlige midler og som myndighedsbetjening hvert år giver en status på Danmarks miljøtilstand. Vi har forsøgt at få Aarhus Universitet eller Stiig Markager selv til at dokumentere de besynderlige påstande – eller at trække dem tilbage. Intet er sket, og derfor må retten nu tale.

Enten tager Novana-rapporten fejl – eller også gør Stiig Markager. De kan ikke begge have ret. Novana-rapporten fremlægger åbent data, metoder og analyser. Stiig Markager lægger ikke sine ting åbent frem.

Hvis Olav W. Bertelsen kan få Stiig Markager til at fremlægge datasæt og beregninger, slipper vi for at gå i retten!