AU-professor sagsøgt af landbrugslobby: Satser på at få sagen afvist

Efter at Bæredygtigt Landbrug siden april har truet AU-professor Stiig Markager med at trække ham i retten, kom stævningen endelig i oktober måned.

Bæredygtigt Landbrug vil have Stiig Markager dømt for injurier på grund af hans udtalelser om en stigning af kvælstofudledning til havet siden 2010. Stævningen refererer konkret til professorens udtalelse i Berlingske den 31. marts 2019, hvor han sagde, at “den mængde kvælstof, der tilføres havet, er steget 700 tons pr. år siden 2010, efter at der er korrigeret for udsving i nedbør. Stigningen er statistisk signifikant”. Og efterfølgende at “det korrekte
kvælstoftab er derfor mellem 30 og 40 pct.”.

Bæredygtigt Landbrug mener, at Stiig Markagers udsagn er forkerte, og i stævningsskrivelsen skriver foreningens advokat, at udsagnene “kan risikere at igangsætte et indgreb over for Landbrugspakken til skade for landbrugserhvervet”. Her hedder det også, at “udsagnene ikke ligger inden for ytringsfrihedens grænser, idet de er fremsat som underbyggede udtalelser fra en fagekspert modsat eksempelvis udtalelser som led i en politisk eller polemisk offentlig debat”.

Derfor vil Bæredygtigt Landbrug med rettens hjælp tvinge Stiig Markager til at erkende, at hans udtalelser var “ubeføjede”, som det hedder i den nedlagte påstand.

Afvisning kan stoppe andre søgsmål
Men står det til Stiig Markager og hans advokat René Offersen, kommer sagen slet ikke for retten. De lægger nemlig op til, at sagen afvises af retten på grund af manglende “retslig interesse”. Med andre ord: Den faglige uenighed om kvælstofudledning er ikke noget, man kan bruge retten og injurieparagraffen til at afgøre.

“Spørgsmålet er, om en organisation kan gøre krav på at være ærekrænket af nogle helt objektivt formulerede udsagn som dem, Stiig Markager er kommet med. Kernen i injurier er jo, at der sker en ærekrænkelse, så der skal være noget subjektivt nedsættende. Det er det første spørgsmål, og hvis man kunne få sagen afvist på den baggrund, så ville det være det bedste fremadrettet”, siger René Offersen.

Han henviser til, at en afvisning af sagen vil sætte en stopper for lignende søgsmål, og det vil være meget vigtigt for forskere og den offentlige debat generelt.

“Hvis man kan bruge domstolssystemet til at rejse en sag alene baseret på objektive udsagn, der ikke er værdiladede eller krænkende, så vil organisationer med stor økonomi have nogle muskler, der gør, at nogle vil overveje, om de overhovedet skal begynde at deltage i den offentlige debat”, siger René Offersen.

Retsmøde skal ikke handle om fakta
Bæredygtigt Landbrug forklarer stævningen med, at Stiig Markagers tal er usande og strider imod Novanarapporten – en rapport om naturens og vandmiljøets tilstand udgivet af Nationalt Center for Miljø og Energi, AU.

“Enten tager Novana-rapporten fejl – eller også gør Stiig Markager. De kan ikke have ret begge to. Novanarapporten fremlægger åbent data, metoder og analyser. Det er troværdigt. Stiig Markager lægger ikke sine ting åbent frem. (…) Konklusionen er: Når Stiig Markager ikke vil fremlægge sine tal i et åbent forum, må han gøre det i retten», hedder det i et indlæg på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside af bestyrelsesmedlem Peter Rosendal.

Men René Offersen forventer ikke, at en eventuel retssag vil blive en diskussion om regnemetoder og korrekt fortolkning af data, men derimod om grænserne for ytringsfriheden.

“Man ønsker jo, at forskere tager del i debatten. Det betyder, at der skal være nogle ret klare fejl, for at man kan drages til ansvar for at overtræde sin ret til at ytre sig. Det er jo ikke sådan, at hvis man siger noget, der er forkert, så skal det føre til, at man pludselig kommer til at stå i en sag ved domstolen. Det er ikke det, retssystemet hverken kan eller bør tilbyde”, siger han.

Han pointerer, at alt tyder på, at Stiig Markagers udsagn er korrekte, men at det altså principielt ikke er det, sagen handler om.

Bæredygtigt Landbrug har tidligere forklaret, at man har forsøgt at få Stiig Markager til at fremlægge dokumentation for sine udsagn.

“Jeg har bedt Stiig om den beregning, men har ikke fået den. Vi ved godt, at retssager er noget langhåret lort, men vi ved ikke, hvad vi ellers skal gøre for at få dokumentationen”, sagde foreningens direktør, Hans Aarestrup, til Forskerforum.

I svarskriftet henviser René Offersen i øvrigt til, at Stiig Markager har redegjort for sin beregningsmodel ved en række offentlige foredrag, hvor Bæredygtigt Landbrug også har været til stede.

AU betaler
Stiig Markager siger til Forskerforum, at han ser frem til at få sagen lukket. “Det, at jeg er blevet sagsøgt, hører ingen steder hjemme. Hvis vi er uenige, må vi diskutere det offentligt. Det er helt i modstrid med god demokratisk debat og dansk tradition, hvis vi skal til at sagsøge hinanden hele tiden. Men når vi nu står, hvor vi gør, vil det være udmærket, hvis vi kan få sagen afvist”, siger han.

Lars Henrik Andersen, der er konstitueret dekan på AU Science and Technology, slår fast, at der også er fuld ledelsesopbakning til Stiig Markager i sagen.

“Som dekan støtter jeg, at vores forskere bidrager til debatten med den viden, de sidder inde med. De har en grundlovssikret ret til at udtale sig som alle andre borgere. Og hvis nogen er uenige, må de fremføre argumenter imod det, som man gør i en offentlig debat. Det er fuldstændig uacceptabelt, at en forening ikke bare truer med, men faktisk også anlægger en retssag mod en forsker, som benytter retten til at udtale sig i pressen”, siger Lars Henrik Andersen.

Stiig Markagers advokat og de øvrige udgifter, der måtte komme i forbindelse med sagen, bliver i øvrigt betalt af AU. Og han vil også kunne trække på universitetet i forhold til supplerende juridisk bistand. Det bekræfter AU’s chefjurist, Louise Hauptmann.