Leder: Frøen og kanariefuglen
Det siges, at hvis man vil koge en levende frø, skal man putte den i koldt vand og varme det langsomt op, så bliver dyret siddende, til det er kogt. Smider man derimod frøen i kogende vand, springer den op med det samme.
Universitetets VIP er som frøen, der ikke har opdaget, at vandet snart har nået kogepunktet. Lønnen bliver ringere og ringere i forhold til sammenlignelige grupper; vi skal bruge mere og mere tid på stadig mere håbløse ansøgninger om konkurrenceudsat forskningsfinansiering; den politiske detaljestyring er absurd; ansættelsessikkerheden undermineres af tilbagevendende fyringsrunder; universitetslærerne er blandt de mest stressede.
Folk bliver i deres faste stillinger trods forringede rammer og vilkår. Og der er stadig unge mennesker, der forfølger en universitetskarriere, uanset at det er et brutalt individualiseret udskillelsesløb med ringe chancer for fastansættelse på universitetet.
Karriere på universitetet er ved at blive et uattraktivt livsprojekt, men statistikkerne viser endnu ikke, at det går den forkerte vej. Derfor mente den statslige arbejdsgiver ikke, at AC’s OK 18-krav om at hæve lektortillægget var relevant. Der var ikke målbare tegn på, at det var svært at finde og fastholde folk.
I fortidens engelske kulminer brugte man kanariefugle som gasdetektor. Hvis fuglen faldt af pinden, vidste man, at det var på tide at evakuere skakterne. Det er almindeligt anerkendt, at det er svært at rekruttere kvinder til de videnskabelige stillinger på universiteterne. Der er en række barrierer, men det forklarer ikke hele problemet. Problemet med at rekruttere kvinder til fortsat universitetskarriere er en slags kanariefugl. Kvindekarriererne falder så at sige af pinden, fordi vilkårene er for ringe. Kravene om lange ophold i udlandet kolliderer med familielivet og har været fremført som særligt kvindefjendske, men mon ikke udsigten til et arbejdsliv med fuldstændig ubegrænset arbejdstid og fortsat konkurrence på en spillebane med skiftende og uklare performancekrav er stærkt medvirkende.
Tegnene på, at universitetet er ved at være en uattraktiv arbejdsplads, skal tages alvorligt nu.
Der er masser af gode indspil i tidens universitetsdebat. DFiR pegede først på året på en række problemer i universitetskarrieren, ikke mindst den kønsmæssige skævhed. Meriteringsudvalgets aktuelle rapport kommer med en række anbefalinger til, hvordan vi kan komme væk fra de nærmest rent kvantitativt bibliometriske bedømmelser ifm. stillinger på universitetet og i stedet fundere bedømmelserne substantielt og kvalitativt. Særligt anbefalingerne om, hvordan undervisningsindsatsen kan vurderes, er tiltrængte. Der er også flere bidrag til en revision af hele finansieringssystemet, hvor fx Videnskabernes Selskab har bidraget i sin forskningspolitiske årsrapport.
Så kære Ane Halsboe-Jørgensen. Vi byder dig velkommen til den store opgave, du har påtaget dig som forskningsminister. Det er dig, der må stå i spidsen for at få sikret de næste generationers universitet. Det er dig, der har nøglen til at sikre, at universiteterne er reelt attraktive arbejdspladser, og at der samtidig ikke er nogen, der ender i et karriereblindspor. Det er ved at være sidste udkald på flere områder. Hold øje med kanariefuglen, så du ikke ender med at få kogt frøen!