300-400 internationale, især kinesiske, ph.d.-studerende på Københavns Universitet (KU) får ingen løn af universitetet, selvom de arbejder fuld tid og udfører de samme opgaver som deres danske kolleger.

I stedet lever de af såkaldte leveomkostningsstipendier betalt af deres hjemland. Det viser en aktindsigt, som Forskerforum og Magisterbladet har fået.
Københavns Universitets eneste krav til de udenlandske ph.d.er, der fortrinsvis kommer fra Kina, andre asiatiske lande, Sydamerika, Mellemøsten og Afrika, er, at de kan dokumentere, at de har mindst 6.090 kroner til at forsørge sig selv per måned. Det er minimum for at få opholdstilladelse i Danmark.

De kinesiske ph.d.-studerende får omtrent 10.000 kr. om måneden fra deres hjemland. Normalt får en ph.d.-studerende ansat på et dansk universitet ca. 26.000 kr. om måneden. Dertil kommer tillæg for anciennitet og pension – ca. 30.000 kr. i alt. Ifølge et notat fra universitetet har de ph.d.-studerende “svært ved at opretholde en rimelig levestandard”. Stipendiaterne har heller ikke de samme rettigheder som almindelige danske studerende eller lønmodtagere. Fx kan de ikke modtage boligstøtte, få studiebolig, barsel eller nogen form for social ydelse.

Forholdene møder stærk kritik fra professor, dr.scient. Anders Hay- Schmidt, DM-fællestillidsrepræsentant på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU. Han frygter ikke alene for de internationale ph.d.-studerendes vilkår, men mener også, at det undergraver ph.d.-ordningen.

“Det er en mine under ph.d.-systemet, fordi det kan være med til at presse lønnen. Det nytter ikke, at man kan få ph.d.er hertil under slavelignende forhold og vilkår, som ingen danskere eller øvrige europæere for den sags skyld ville leve under”, siger han.

Han mener ikke, at det kan passe, at to personer kan gå i samme laboratorium og udføre samme arbejde, men på vidt forskellige vilkår.

Husleje giver kvaler
Forskerforum og Magisterbladet har været i kontakt med seks kinesiske ph.d.-studerende fra KU, der lever af et stipendium fra Kina på 10.500 kr. De siger, at de godt kan klare sig for det beløb, men der er ikke plads til meget andet end at betale for husleje og mad.

Gergana Petrova Romanova, bestyrelsesmedlem i de ph.d.-studerendes interesseorganisation PAND og ph.d.studerende ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU, siger, at hun kender flere kinesiske ph.d.studerende, der lever af et stipendium fra den kinesiske stat. En af dem har forklaret hende, at de før fik 8.900 kr. per måned, men per januar 2019 blev det sat op til 10.500 kr. per måned.

“Nogle har selv en opsparing, de bruger af, eller de får økonomisk støtte af deres familie, men min kilde bekræfter, at det er en kamp for mange at få dagligdagen til at hænge sammen. De har ikke råd til at have et socialt liv, får intet nyt tøj, og de har specielt vanskeligt ved at skaffe penge til depositum til en bolig og til at betale husleje i København”, siger bulgarske Gergana Petrova Romanova.

Hun tilføjer, at nogle forskningsledere, særligt på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, forsøger at hjælpe kineserne ved at supplere deres indtægt med lønnet arbejde ved siden af, men hun efterspørger, at KU ligesom andre universiteter indfører en minimumsindtægt.

Rektor: Ingen skal sulte
Dokumenter, som Forskerforum og Magisterbladet har fået aktindsigt i, viser, at rektor Henrik Wegener blev gjort opmærksom på problemet allerede den 12. december 2017, hvor han og daværende prorektor Thomas Bjørnholm mødtes med repræsentanter for de ph.d.-studerende.

Ifølge mødereferatet sagde Henrik Wegener, at det “selvfølgelig er vigtigt, at ingen går og sulter”, mens Thomas Bjørnholm understregede, “at det, der foregår, er fuldt ud lovligt”. KU-ledelsen afviste et forslag om at indføre et krav om en månedlig minimumsindtægt på 15.000 kr. og besluttede i stedet at få sagen undersøgt nærmere. Først den 2. maj 2018, altså cirka et halvt år senere, var KU-administrationen klar med et notat om situationen:

Ca. 220 ph.d.-studerende lever af et leveomkostningsstipendium ud af i alt ca. 1.200 indskrevne ph.d.er på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er antallet ca. 113 ud af cirka 1.600 ph.d.er. Der er altså cirka 333 i alt.

Det fremgår også af notatet, at KU som det eneste danske universitet tillader, at de udenlandske ph.d.-studerende har ned til 6.090 kr. at leve for pr. måned.

DTU kræver, at udenlandske ph.d.studerende har mindst 12.000 kr. pr. måned, og hvis stipendiet er mindre, bliver de tilbudt timelønsansættelse for at supplere op.

Svenske Karolinska kræver ligeledes, at alle ph.d.-studerende skal have et rimeligt forsørgelsesniveau svarende til minimum 20.781 SEK pr. måned.

Aarhus Universitet har ifølge notatet en rettesnor, der hedder mindst 15.000 kr. per måned, men Lise Wogensen Bach, prodekan på AU’s fakultet Health, oplyser, at de her har en vejledende sats på 12.000 kroner.

“Det er to SU-klip, vi taler om her. Det synes vi er rimeligt, hvis institutterne gerne vil internationalisere og have kvikke studerende. Samtidig sikrer vi, at ph.d.erne har ordentlige vilkår og et minimumsbeløb, de kan leve for”, siger hun.

Forbrugerøkonom: Må leve minimalistisk
Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea, siger, at “man er nede at kysse fattigdomsgrænsen”, hvis man lever for 10.000 kr. om måneden i Danmark, men at det kan lade sig gøre.

Hun henviser til, at Rockwool Fonden har gennemført en grundig undersøgelse af leveomkostninger i Danmark med beregninger for forskellige familietyper. En enlig uden børn og uden bil, som er bosat i hovedstaden, har eksempelvis brug for mindst 10.362 kr. om måneden for at leve på et minimumsbudget. Et gennemsnitligt forbrug vil være 15.843 kr.

“10.362 kr. er det absolutte minimum, hvor der ikke er råd til at flotte sig på nogen måde. Hvis man køber det billigste mad, næsten aldrig får nyt tøj og kun bruger få penge på sociale aktiviteter, kan det lade sig gøre”, siger Ann Lehmann Erichsen.

Hun tilføjer, at det givetvis kan lade sig gøre at leve for 6.000 kr. om måneden, hvis man bor flere sammen i en lejlighed og sover i køjesenge, men de må leve på et meget beskedent niveau og måske også kummerligt og på en måde, som vi slet ikke synes er acceptabelt i Danmark.

Internt KU-pres for løsning
KU-ledelsen afviste alligevel på et møde den 16. august 2018, altså efter at der var gået yderligere et halvt år, at indføre tilsvarende regler på KU. Det fremgår ellers af referatet, at der blandt dekanerne var enighed om, “at problematikken skal adresseres hurtigst muligt. Den nuværende situation med meget substantielle forskelle i ph.d.studerendes indtægt bliver vurderet som uholdbar”.

Rektor Henrik Wegener sagde også: “KU skal bidrage til at sikre, at vores ph.d.-studerende har rimelige levestandarder. Det nuværende indtægtsniveau er for visse udenlandske ph.d.-studerende meget lavt, hvilket KU, ligesom andre danske universiteter har gjort det, skal finde en løsning på”.

Det Sundhedsvidenskabelige og Naturvidenskabelige Fakultet bemærkede på mødet, at det vil blive omkostningstungt og potentielt vil resultere i en nedgang i antallet af ph.d.-stillinger, hvis ph.d.erne skulle have flere penge. Ledelsen besluttede derefter ikke at gribe ind på egen hånd og i stedet sende sagen videre til universiteternes brancheorganisation, Danske Universiteter, så der kan blive formuleret et sæt fælles spilleregler, som universiteterne kan blive enige om.

KU: Højere beløbsgrænse måske på vej
Kim Brinckmann, vicedirektør, Forskning & Innovation på KU, skriver i et mailsvar, at KU indtil nu har valgt at følge beløbet på ca. 6.000 kr., som er fastsat af udlændingemyndighederne ved ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse, selvom det er KU’s opfattelse, at beløbet er sat relativt lavt.

“På KU ønsker vi at rekruttere de dygtigste ph.d.-studerende, og i denne proces ser vi på deres uddannelses- og forskningsmæssige meritter, da det ikke altid er dem med flest penge, der også er de største talenter. Når det er sagt, har vi selvfølgelig også et ansvar over for de ph.d.-studerende i forhold til at sikre, at de kan opretholde et rimeligt levegrundlag”, skriver han.

Først nu næsten to år efter rektoratet på KU først blev gjort opmærksom på problemet, er der måske udsigt til, at KU-ledelsen vil sikre ph.d.erne bedre vilkår. Kim Brinckmann siger, at KU for lidt over et år siden tog sagen op i Danske Universiteter, da man vurderede, at sagen har relevans for hele universitetssektoren.

“Da der endnu ikke er fundet en fælles løsning i Danske Universiteter, vil KU på det førstkommende møde i KU’s Forsknings- og Innovationsråd (KUFIR) med deltagelse af de ph.d.-ansvarlige drøfte en fælles KUholdning. Mødet vil finde sted primo oktober. Det er umiddelbart forventningen, at beløbsgrænsen vil blive højere end den, der er fastsat af udlændingemyndighederne”, skriver han.

Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter, oplyser, at problemstillingen er blevet diskuteret på et møde i rektorkollegiet, hvor det blev besluttet, at der er behov for mere tid til at belyse problemstillingen, før rektorerne kan tage stilling til eventuelle fælles retningslinjer.

“Vi kender ikke det samlede antal af ph.d.-studerende med udenlandske leveomkostningsstipendier på de danske universiteter. Vi er ved at indsamle de data, så vi har et grundlag for at drøfte, hvordan vi skal håndtere sagen, og om der er behov for at udarbejde nogle fælles retningslinjer”, siger Jesper Langergaard, der vurderer, at oplysningerne er indsamlet i løbet af september.

Undergraver løn- og arbejdsvilkår
Janne Gleerup, der blandt andet forsker i arbejdsliv og prekarisering ved Roskilde Universitet, ser sagen som et foruroligende eksempel på, at løn- og arbejdsvilkår er under pres på universiteterne.

“Det er de svage grupper, som har svært ved at sige fra, der trækker nitten,  og vi ser desværre her, hvordan internationaliseringsprocesser potentielt kan virke undergravende på danske løn- og arbejdsvilkår”, siger hun.

Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening (DM), kalder en indkomst på 10.000 kr. efter skat utroligt lav og for en ph.d. helt, helt urimelig. Hun slår fast, at det enkelte universitet naturligvis har et ansvar, hvis en ph.d. tilknyttet universitetet lever for et så beskedent beløb.

Camilla Gregersen siger, at DM vil følge Danske Universiteters undersøgelse og mulige løsningsforslag meget tæt.

“Udenlandske ph.d.er skal behandles ordentligt og have et tilstrækkeligt levegrundlag – andet kan universitetet ikke være bekendt. KU bør øjeblikkeligt rette op på forholdene. De udenlandske ph.d.er i Danmark forsker på højeste niveau, så de bør have mulighed for at få en indkomst, der kan dække de mest basale leveomkostninger. Derfor går vi nu ind i sagen”, siger hun.

Ph.d.er er blevet en del af maskineriet

I løbet af nullerne eksploderede antallet af ph.d.-stipendiater. siden da er ph.d.erne i højere grad blevet en arbejdskraft på universiteterne, mener eksperter.

“Ph.d.-boomet” er det populære navn for den enorme vækst i antallet af ph.d.-stipendiater, som man oplevede i nullerne. En vækst, der har medført markante ændringer i, hvordan man bedriver forskning i Danmark.

I 2002 optog universiteterne 1.059 ph.d.-studerende. Det tal voksede kraftigt, da universiteter og politikere i 2006 indgik en aftale om, at der skulle optages langt flere. I 2010 peakede det med et optag på intet mindre end 2.610 ph.d.-studerende. I 2018 var optaget en kende lavere, men fortsat meget højt i forhold til niveauet i 2002: 2.433 blev optaget – 129 pct. flere end i 2002 og 63 pct. flere end i 2006.

Professor, dr.scient. Anders HaySchmidt, DM’s fællestillidsrepræsentant på KU’s Sundhedsvidenskabelige Fakultet, mener, at det forøgede optag og ændringer af strukturen i uddannelsessystemet har ført til, at det i dag er noget helt andet at være ph.d.-studerende end for snart 20 år siden.

Han siger, at de fleste ph.d.-projekter førhen var studentergenereret, i den forstand at de byggede videre på specialet. Der var bedre tid til at skrive speciale end i dag, hvor de studerende typisk har et halvt år til at blive færdige, så specialerne var så omfangsrige og gennemarbejdede, at de studerende kunne bygge videre på det som ph.d.projekt.

“I dag bliver man typisk hvervet til en forskningsgruppe, hvor det er et større projekt, man arbejder på, og altså ikke sit eget”, siger Anders HaySchmidt. “Dermed udfører man i høj grad et arbejde, der også kunne have været udført af en videnskabelig assistent eller forskningsassistent”, siger han.

Arbejdsmarkedsforsker og lektor på RUC Janne Gleerup mener ligeledes, at ph.d.er i høj grad er blevet en del af arbejdsstyrken på universiteterne.

“Der er ingen tvivl om, at universiteterne er dybt afhængige af ph.d.er som arbejdskraft. De indgår i driften og er en del af maskineriet”, siger hun