Undervisning med international bonus

At undervise på internationale uddannelseslinjer handler ikke bare om at tale engelsk. Internationalisering er i sig selv et læringsaspekt, som skal tænkes ind i den måde, undervisningen foregår på. Sådan lyder budskabet fra lektor Karen M. Lauridsen fra Center for Undervisning og Læring på AU. Hun har stået bag et større europæisk forskningsprojekt om udfordringer og muligheder i det internationale læringsrum, og i dag arbejder hun med opfølgning på et projekt, der skal udarbejde materiale til uddannelsesudviklere, der kan understøtte de internationale programmer.

Et af hendes primære fokuspunkter her er at udvide den opfattelse af de internationale linjer, som har været herskende i mange år.

“Når man snakkede om internationalisering før, handlede det om, hvor mange studerende der kom ind og ud, hvor mange partnerskaber man havde, modtageprogrammer, og hvordan man skaffede boliger. Det er først i det seneste årti, vi er begyndt at have fokus på, hvad der egentlig foregår i klasseværelset, når de studerende bliver sat sammen”, siger hun.

Og det, man kan konstatere, er, at der er potentiale for en hel masse læring. Læring i at forstå og samarbejde på tværs af sprog og kulturer. Og det er ikke kun de udefrakommende studerende, der lærer. Det gør alle.

Internationalisering er et formål
“Vi lever i en globaliseret verden, hvor alle skal kunne have en professionel relation til folk med anden baggrund end dem selv. Derfor er det vigtigt at trække internationaliseringen ind i undervisningen og studieprogrammerne”, siger Karen M. Lauridsen.

Den læring i “internationalisering” skal ikke bare ses som en bonus, man kan være heldig at få med sig. Det skal være en del af uddannelsernes formål, og det skal understøttes pædagogisk. I sin forskning har Karen M. Lauridsen og hendes kolleger indsamlet materiale i form af fortællinger, cases og eksempler på internationaliseret undervisning, og med baggrund i dette har hun udarbejdet en “Guide til undervisning i det internationale klasseværelse”, som hun her forklarer for Forskerforum.

“Vores budskab er: Prøv at tænke på det internationale som et holistisk begreb, der indebærer mange flere aspekter af undervisnings- og læringssituationen. Den internationale dimension skal gerne medføre, at de studerende får nogle generiske kompetencer ud over de rent faglige. Og det sker ikke bare ved, at man lukker dem ind i samme undervisningslokale. Underviseren er nødt til at gøre noget og have en bevidsthed om, hvad der foregår. Men har man det, forbereder vi de studerende til at agere i den globale verden”.

Guide til undervisning i det internationale klasseværelse 

1.
Vurder dit uddannelsesmiljø

Første tip er, at man helt grundlæggende skal vurdere, hvordan begrebet internationalisering forstås på den institution, man er ansat i. Er det noget, der kommer til udtryk i selve undervisningen, eller er det blot et spørgsmål om antallet af udenlandske studerende og engelsksprogede kurser?

“Man er nødt til at skabe sig et billede af: Hvor er jeg henne? Hvor er vi henne? Hvor vil jeg gerne påvirke mit institut til at flytte sig hen i første omgang. Hvor mange kampe vil jeg i virkeligheden tage?” siger Karen M. Lauridsen.

2.
Vurder og juster de internationale og interkulturelle komponenter i dit kursus

At et kursus foregår på engelsk, betyder ikke nødvendigvis, at det henvender sig til et internationalt sammensat hold. Selve undervisningen skal tilpasses modtagerne, og samspillet mellem studerende med forskellige baggrunde skal tænkes ind.

“Hvis de studerende skal udvikle deres internationale kompetencer, så må man sætte dem sammen i nogle blandede grupper i undervisningen, hvor de har opgaver, de skal løse i fællesskab. Og det skal gøres på en måde, hvor det giver mening og har en hensigt, der er klar for de studerende”, siger Karen M. Lauridsen.

De studerende vil komme med forskellige referencer og måder at tilgå for eksempel gruppearbejde på, og det må underviseren tage på sig at facilitere. Samtidig kan de referencer og erfaringer, som studerende fra andre dele af verden kommer med, inddrages og bruges til at styrke undervisningen, siger Karen M. Lauridsen og nævner som et eksempel fra sit eget område – businessuddannelserne – de udenlandske studerendes kendskab til virksomheder og ledelseskultur i deres hjemlande.

3.
Undersøg og respekter den faglige, kulturelle og sproglige diversitet blandt dine studerende

At planlægge et kursus kræver, at man ved, hvem man planlægger kurset til.
De  studerende har forskellige kulturelle baggrunde, de (engelsk)sproglige forudsætninger kan være forskellige, og dertil kan der også være store forskelle på, hvad de fagligt har med sig. Alt det bør man som underviser forsøge at skabe sig et overblik over så tidligt som muligt. Ud over at forsøge at lære de studerende at kende kan man bruge spørgeskemaer til at indkredse, hvad de tidligere er blevet undervist i, eller man kan bruge multiple choice-test. “Man må finde ud af, hvor knasterne ligger henne, og så overveje, hvordan man vil kompensere for det uden at sænke niveauet”, siger Karen M. Lauridsen og nævner som eksempel, at man kan sørge for at sætte studerende med forskellige styrker sammen til at løse opgaver, så de kan lære af hinanden.

4.
Overvej dine studerendes læringsbehov

Ingen er dumme, de kan bare noget forskelligt.

“Man hører ofte undervisere brokke sig: Det er møgirriterende med de internationale studerende, for de forstår ikke det eller det. Og det kan godt være. Men alle sammen har noget, de er gode til, og alle har læringsbehov. Det er bare ikke de samme læringsbehov”, siger Karen M. Lauridsen. Opgaven er at afdække den enkeltes læringsbehov og overveje, hvordan man kan hjælpe dem op på et niveau, hvor de kan gennemføre og bestå deres eksamen. Hun nævner som eksempel, hvordan det at skrive projektrapporter kan være helt fremmed for nogle studerende.

5.
Byg en struktur omkring de studerendes læring: Fokuser på styrker, og løft de svage sider

Med udgangspunkt i tip 3 og 4 er det vigtigt at bygget et “stillads”, der skaber en struktur omkring deres læring. Det kan være godt at være lidt håndfast i den struktur man giver for læsning, opgaveløsning med videre i de forskellige discipliner. Hjælp dem til at værdsætte deres egne faglige styrker, men løft samtidig deres svage sider ved at adressere deres læringsbehov.

6.
Vær eksplicit i kommunikation og adfærd

Med et internationalt hold skal man være meget forsigtig med at tage de studerendes viden for givet, for eksempel i forhold til hvordan man løser en opgave, og hvilke forventninger man har til dem. Det gælder ikke mindst i forhold til fagets eksamen.

“De skal vide, præcis hvad vi forventer, og man kan med fordel være helt eksplicit og fortælle: I skal gøre sådan her i løbet af semestret. Så skal I nok klare jer til eksamen”, fortæller Karen M. Lauridsen. Men hun gør også opmærksom på, at den direkte form kan være uvant – nærmest angstprovokerende – for nogle. Særligt i asiatiske kulturer er man langt mere implicit i sin kommunikation. Derfor er det samtidig vigtigt at forklare, at den direkte form er en del af vores kultur.

7.
Overvej gruppedynamikkerne: Gør udfordringer til muligheder

I et internationalt undervisningslokale vil der være misforståelser og udfordringer med samarbejdet. Hvis en gruppe studerende har problemer, vil automatreaktionen fra en underviser ofte være at sige: Det må I finde ud af, det er en del af øvelsen. Men en gruppe studerende med meget forskellige baggrunde kræver lidt mere coaching.

“Tag samtalen med gruppen om, hvad der er sket, hvad forventningerne var, og hvad der er gået galt. Og prøv så at arbejde sammen med dem om at finde en løsning, så alle kan være i det. Efterfølgende kan man fokusere på, at de har løst problemet, og at konflikten dermed udviklede sig til en læringsoplevelse”, foreslår Karen M. Lauridsen.

Guiden er skrevet på baggrund af interview med Karen M. Lauridsen og hendes artikel “DUT Guide on teaching and learning in the international classroom” i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 26.