Fv19: Få nu taxameteret på det tørre
Partierne står på nakken af hinanden med valgkampsløfter om at afskaffe toprocentsbesparelserne. Toprocentsbesparelserne, det såkaldte omprioriteringsbidrag, har forkrøblet uddannelsesinstitutionernes økonomi og bliver nævnt som hovedårsag, bl.a. da AAU nyligt fyrede 107 medarbejdere. Afskaffelsen af toprocentsbesparelserne er et behageligt politisk løfte at give, for indfrielsen camoufleres i teknikaliteter om afviklingstakt, og det gør det nemt at fremstå som den store frelser og befrier.
Kandidaterne bør holdes fast på, at afslutningen af omprioriteringsbidraget er utilstrækkeligt. Det skal ikke skjules, om der også er lovning på at genoprette økonomien efter skaden med de mere end 10 procent, der allerede er skåret. Yderligere fremstår de gode hensigter som hykleri, hvis partierne ikke samtidig giver klare tilsagn om at fortsætte taxameterløftet af uddannelsestilskuddene for humaniora og samfundsvidenskab – det tørre taxameter.
En afgørende del af tilskuddet til universitetsuddannelserne består af taxametertakster fastsat af politikerne. Taxametertaksten er forskellig afhængigt af studieretningen, og taksterne er fastsat efter delvist objektive kriterier, fx er det pr. studerende dyrere at indrette et dissektionslokale til medicinstuderende end at indrette et grupperum til økonomistuderende. Men taksterne har også et motiverende indhold for universitetsledelserne. Når ingeniørtaksterne er højere, er det også, fordi regeringen ønsker flere ingeniører.
I praksis gælder imidlertid for alle uddannelser, at universiteterne er nødsaget til at overføre penge fra basisforskningsmidler til uddannelserne. Taksterne er simpelthen utilstrækkelige alle steder. Humaniora og samfundsvidenskab har dog de laveste takster. Og grundige undersøgelser for 10 år siden konkluderede at den lave takst simpelthen var for lav. Derfor blev der for 10 år siden indført et løft af taxametertaksterne på de to tørre hovedområder. Det løft er flere gange blevet forlænget, men stadig ikke gjort permanent. Det betyder, at de to områder er i risiko for, at mere end 10 procent af undervisningens finansiering kan forsvinde i en stadig uafklaret kamp om den næste finanslov.
Danmark har brug for at investere mere i uddannelse. Ungdoms- og erhvervsuddannelserne har brug for et løft. Vi har brug for investeringer i livslang læring. Vi har brug for uddannelsesløft til de ufaglærte. Pengene til disse investeringer må bare ikke tages fra de akademiske uddannelser, som det blev krævet i Politiken i starten af maj måned, da formand for HK/Privat Simon Tøgern tog en boksetur i debatringen, hvor han ikke holdt sig tilbage med akademikerbashing – uden hold i virkeligheden. Danmarks uddannelsesbudget må ikke blive et nulsumsspil. Vi har brug for en opjustering af alle uddannelserne. Det er fortvivlende, at der er blevet skåret ned, når det igen og igen bliver påvist, at uddannelse skaber job og vækst. Således viste en Epinionundersøgelse for AAK og Djøf, at ansættelse af en akademiker skaber flere job i virksomhederne, og det er i vid udstrækning nye job til faglærte.
Vi er enige med de 8 rektorer, der i et indlæg i Jyllands-Posten appellerer til politikerne, at det er vigtigt at taxameterløftet fastholdes. Et bortfald af taxameterløftet på de tørre områder vil være en bombe, som vil udløse yderligere blodige fyringer på samfundsvidenskab og humaniora overalt, og det er samfundsøkonomisk uklogt. Beslutningen om at videreføre taxameterløftet kan ikke vente til finanslovsforhandlingerne. Der bør udstedes garantier nu.
Når folketingskandidaterne siger, at de vil afskaffe toprocentsbesparelserne, så spørg, om de vil sikre løftet af det tørre taxameter permanent. Og stem på de kandidater, der vil, og som vil sikre investeringen i uddannelserne, i de lange videregående uddannelser og i Danmark som videnssamfund.
