Tenure track skal være for internationale forskertalenter

Næsten halvdelen af de videnskabelige medarbejdere på landets universiteter er i dag ansat på midlertidige vilkår, men det store flertal af dem skal ikke gøre sig forhåbninger om, at deres karriereveje bliver lettere, eller at de kommer tættere på en fastansættelse.

I hvert fald ikke via et dansk tenure track-program, hvis det står til Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR).

I rapporten “Karrierer i forskningen” anbefaler eksperterne godt nok at indføre tenure på universiteterne herhjemme, men det skal først og fremmest tilbydes i forbindelse med international rekruttering.

“Et dansk tenure track-program skal for det første bruges til at styrke de danske universiteters konkurrenceevne i kampen om talenter globalt. Et program skal derfor primært anvendes til at rekruttere eksterne forskere fra udlandet eller andre institutioner”, skriver rådet.

Tenure track kendes oprindeligt fra USA, men fænomenet har de senere år spredt sig til Europa. Begrebet bruges normalt om et struktureret karriereprogram med tidsubegrænset ansættelse og dermed med høj jobsikkerhed og attraktive arbejdsvilkår.

DFiR fremhæver École Polytechnique Fédérale de Lausanne (EPFL) og Ludwig-Maximilians-Universität München (LMU) som universiteter, der har satset på programmer, hvor unge forskere ansættes på adjunktniveau og har mulighed for at blive forfremmet helt frem til et professorat – uden at skulle søge en opslået stilling.

Danmark ikke klar til fuld tenure
DFiR skriver, at rådet ikke mener, at dansk forskning er klar til et fuldt udfoldet tenure track-program.

Tenure track-stillingerne bør i en dansk sammenhæng udbydes i to typer: et juniorprogram, der går fra adjunkt til lektor, og et seniorprogram, der går fra lektor til professor. De to programmer skal ikke udgøre et sammenhængende karriereforløb.

Ifølge DFiR’s formand, Jens Oddershede, tidligere rektor for SDU, er det DFiR’s opfattelse, at tenure track-programmerne er på vej til at blive et centralt konkurrenceparameter i den internationale konkurrence om at tiltrække de mest talentfulde forskere, og det må vi reagere på i Danmark.

Han siger, at der er brug for mere fornyelse og større diversitet på de danske universiteter, da for mange bliver ansat det samme sted, som de er uddannet, og fordi for mange stillinger bliver besat med kun en enkelt kvalificeret ansøger i bunken.

Jens Oddershede tilføjer, at tanken ikke er, at kun internationale forskertalenter vil komme i betragtning til tenure track-programmerne. Danske talenter vil også kunne søge, hvis de skifter universitet.

“Stillingerne skal være forbeholdt dem, der flytter sig, så jeg vil opfordre de danske talenter til at arbejde i udlandet en periode eller søge job på et andet universitet, end hvor de er uddannet”

Jens Oddershede, DFIR´s formand

Positive erfaringer fra KU
Det har siden 2004 været muligt at forfremme en adjunkt til lektor på danske universiteter uden opslag, hvis vedkommende bliver vurderet kvalificeret, men først i 2013 begyndte KU og AU at benytte denne mulighed systematisk og at bruge betegnelsen tenure.

Ifølge Lisbeth Møller, vicedirektør for Fælles HR på KU, er der i gennemsnit 20 ansøgere per tenure track-adjunktstilling, mens der er seks ansøgere per “almindelig” adjunktstilling.

89 procent af tenureansøgningerne kom i første halvår af 2018 fra internationale forskere. 40 procent af forskerne ved KU er i dag fra udlandet.

Lisbeth Møller skriver i et debatindlæg på Altinget, at KU har et stærkt ønske om at udvide tenure track-ordningen til også at omfatte forfremmelse fra lektor- til professorniveau uden opslag.

KU støtter indførelsen af fælles principper for tenure track-programmer i Danmark og indgår i det igangværende arbejde i ministeriet for at ændre stillingsstrukturen.

Tenure løser ikke problemer for flertallet
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening (DM), siger, at det ikke er nok at indføre tenure track for forskere fra udlandet og fra andre universiteter. “Der skal også være bedre ansættelsesvilkår for forskere, der herhjemme kæmper sig vej til en lektorstilling på den samme arbejdsplads. Derfor har vi sammen med Akademikerne foreslået nogle forbedringer af stillingsstrukturen, så vejen til lektor- og professorstillingerne bliver kortere. Hvis man skal tale om tenure track, skal ordningen baseres på kvaliteten af den udførte forskning og ikke på, hvor mobile forskerne er”, siger DM-formanden. Hun tilføjer, at hun håber, at DFiR’s rapport kan være med til at sætte fokus på ansættelsesvilkårene på de danske universiteter, som er helt afgørende, hvis man skal fastholde forskningsmiljøer af høj kvalitet.

Slut med MSO-professorer
Tiden er løbet fra stillingen som professor MSO (med særlige opgaver), mener Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske råd (DFIR).

Titlen, der er tidsbegrænset, har i realiteten udviklet sig til et “prøveprofessorat”, der forlænger vejen frem til et ordinært professorat med gennemsnitligt 2,7 år.

Det er ofte uklart, hvilke særlige opgaver navnet refererer til, og stillingen er en særlig dansk opfindelse, som er svær at forklare for nytilkomne i det danske system, lyder konklusionen.

“Jeg vil gerne komme med en opfordring direkte til ledelserne på universiteterne: Ansæt alle MSO’er i ordinære stillinger fra i dag. Der er ingen grund til, at de skal være professorer på prøve. Ledelserne må forbedre bedømmelsen, hvis de er usikre på, om kandidaterne er gode nok til at blive ordinære professorer”, siger Jens Oddershede, formand for DFiR.

Thomas Vils Pedersen, næstformand i Dansk Magisterforening (DM) og fællestillidsrepræsentant for VIP’erne på Københavns Universitet, siger, at DM først vil støtte, at stillingskategorien fjernes, når der er indført et forfremmelsesprogram fra lektor til professor.

“MSO er langtfra optimalt, men det er det bedste, vi har på nuværende tidspunkt. Hvis muligheden for at blive MSO fjernes uden at sætte noget andet i stedet, frygter DM, at folk vil hænge fast på lektorniveau i længere tid”, siger han.