Månedens foto: Geniets kragetæer
© Foto: Nir Alon/Ritzau Scanpix
Nye, gamle originalmanuskripter fra Albert Einstein er blevet fundet hos en privat samler og udstilles nu i Jerusalem, 140 år efter videnskabsikonets fødsel. Andre private breve er netop blevet fundet i en kælder i Hvidovre.
Verdens måske største videnskabelige ikon, Albert Einstein, kan stadig trække overskrifter. I anledning af 140-årsdagen for Einsteins fødsel blev 110 originale manuskripter fra geniets egen hånd, som hidtil aldrig har været offentliggjort, fremvist på en udstilling på The Hebrew University of Jerusalem.
Dokumenterne har hidtil befundet sig hos en privat samler i USA, men de er blevet købt og videredoneret til universitetet af Crown-Goodman Family Foundation.
Blandt manuskripterne er et appendiks til Einsteins artikel om den samlede teori (Unified Theory), som han brugte tre årtier på at formulere. Appendikset har ikke været observeret siden 1930, og man regnede det egentlig for tabt. Ganske vist har man haft kopier af det otte sider lange appendiks, men der manglede en side, og den er først dukket op ved donationen af de øvrige originaldokumenter.
De fleste af dokumenterne er håndskrevne matematiske beregninger, som ligger til grund for hans videnskabelige udgivelser i perioden 1944-48. Men der er også personlige breve, blandt andet et skrevet i 1951 til vennen og forskerkollegaen Michele Besso, over for hvem Einstein erkender, at han efter 50 års studier stadig ikke forstår lysets partikelnatur.
Et andet interessant brev er skrevet til hans søn Hans Albert i 1935. Her udtrykker Einstein en vis optimisme omkring den politiske udvikling i Nazityskland, som han synes så småt er ved at vende sig til det bedre.
“Let’s just hope that there isn’t a war in Europe before that. Germany’s arming itself is certainly very dangerous, but the rest of Europe is finally beginning to take it seriously, particularly the British. It would have been better and easier if they had acted with a heavier hand a year and a half ago”, skriver han.
På det tidspunkt havde Einstein dog allerede bragt sig selv i sikkerhed og havde opholdt sig to år i USA som professor ved Institute of Advanced Studies på Princeton University. Og 1935 var i øvrigt også det år, han valgte at søge statsborgerskab for at kunne blive boende i USA permanent.
På udstillingen kan man i øvrigt også se den læderjakke, Einstein bar på et forsidefoto på Time Magazine i 1938, samt hans pibe.
The Hebrew University of Jerusalem, hvor manuskripterne blev offentliggjort og nu er udstillet, blev åbnet i 1925, blandt andet på baggrund af Einsteins arbejde som fundraiser. Selv om han var medlem af den første bestyrelse, besøgte han kun institutionen en enkelt gang, nemlig i 1923, to år før det formelt blev indviet som universitet. Inden sin død testamenterede han alle sine skrifter og notater til universitetet. I mange år blev de imidlertid på Princeton, og det var først i 1982, dokumenterne kom til Jerusalem. Albert Einstein Archives-kataloget, der også findes online, indeholder over 80.000 dokumenter enten skrevet af Einstein selv eller med anden relation til hans arbejde.
Og måske skal arkivet snart opdateres med håndskrevne breve, som er dukket op i en kælder i Hvidovre hos den tidligere formand for Astronomisk Selskab Michael Quaade, der er uddannet astronom fra Københavns Universitet.
Brevvekslingen foregik mellem 9. maj og 1920 og 21. juni 1920 og handlede primært om det foredrag, Einstein skulle holde i København 25 juni. Einstein var inviteret til Danmark af den daværende formand i Astronomisk Selskab Elis Strømgren.