DM: Brug af lektorer i tidsbegrænsede stillinger er et misbrug

De fleste midlertidigt ansatte på universiteterne – ph.d.erne, postdocerne, adjunkterne og forskningsassistenterne – drømmer om at blive fastansat som lektor for at få tryghed i ansættelsen.

Men drømmen er i virkeligheden en illusion for en stor del af dem, der rent faktisk slipper igennem nåleøjet og opnår et lektorat. Mange bliver nemlig slet ikke fastansat.

23 procent, altså cirka en ud af fire, der blev ansat som lektor i perioden 2011 til 2017, blev ansat på midlertidige vilkår, viser tal, som universiteterne har indberettet til Uddannelses- og Forskningsministeriet i forbindelse med en aktindsigt fra Forskerforum.

Ifølge Jens Vraa-Jensen, konsulent i Dansk Magisterforening (DM), er et lektorat som udgangspunkt en fast stilling på fuld tid og uden udløb, men universiteterne udnytter en undtagelse i paragraf 3.1 i “Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter”.

“En stilling som lektor/seniorforsker besættes normalt varigt, men kan også besættes tidsbegrænset, fx ved ansættelse af gæstelektorer eller i forbindelse med særlige projekter”, står der i bekendtgørelsen.

Jens Vraa-Jensen siger, at det er tanken, at undtagelsen kun skal bruges i særlige tilfælde og til specifikke formål, hvis man for eksempel ønsker at tilknytte en gæsteforsker fra udlandet til et forskningsprojekt i en periode. Universitetet skal i forbindelse med hver enkelt ansættelse redegøre for, hvorfor man afviger fra hovedreglen om at fastansætte, men det gør man ikke, tilføjer han.

Alene antallet, der ansættes tidsbegrænset, gør, at Jens Vraa-Jensen vurderer, at der er tale om et misbrug.

“Det er blevet en ny normalitet, der kan bruges til at ansætte alle midlertidigt, og det underminerer hele systemet”, siger han.

KU: Eksterne midler medfører tilbageholdenhed
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte har som opfølgning på Forskerforums henvendelse bedt Københavns Universitet (KU) og Aarhus Universitet (AU), der hver står for en tredjedel af de midlertidige lektoransættelser, redegøre for deres begrundelse for ikke at fastansætte i hvert enkelt tilfælde.

KU har i stedet svaret, at “anvendelsen af tidsbegrænset ansatte lektorer på KU skyldes fortrinsvist, at lektorerne ansættes på eksternt finansierede forskningsprojekter”.

“Ekstern finansiering i form af bevillinger udgør en væsentlig og stadig voksende andel af de samlede midler. Bevillingerne gives for en afgrænset periode; samtidig er de typisk bundet op på specifikke forskningsprojekter/-områder. Projekterne kan være finansieret helt eller delvist (mere end 50 %) af eksterne midler. Midlertidigheden i bevillingerne og behovet for, at de relevante og specifikke forskningsmæssige kompetencer er til stede til det særlige projekt, medfører en vis tilbageholdenhed mht. at ansætte i faste stillinger; herunder også på lektorniveau”, skriver KU.

AU har svaret ministeriet, at universitetet normalt besætter en stilling som lektor/seniorforsker varigt. “I helt særlige tilfælde kan ansættelse være tidsbegrænset. Begrundelsen herfor kan være ansættelse af gæstelektorer/gæsteseniorforskere, ansættelser i forbindelse med særlige projekter, ansættelser i forbindelse med midlertidige forskningscentre og ansættelser i forbindelse med egne bevillinger til midlertidige projekter/forskningsopgaver. På fakultetet Health er der en del samarbejdsaftaler med det regionale sundhedsvæsen, som sætter rammerne for en tidsbegrænset ansættelse som lektor”, skriver AU.

AU har ansat 193 lektorer tidsbegrænset i perioden 2011 til 2017. KU har ikke ønsket at uddybe sit svar til ministeriet, og AU har ikke reageret på Forskerforums henvendelse.

Ikke en legitim grund
Jens Vraa-Jensen siger, at den voksende eksterne finansiering er et generelt fænomen, som ikke bare kan bruges som undskyldning for ikke at fastansætte på lektor- og professorniveau.

“Der er tale om misbrug af en mulighed for at afvige fra det normale i særlige situationer, når man gør det med henvisning til et generelt problem med tidsbegrænsede eksterne bevillinger”, siger han.

Også Thomas Vils Pedersen, næstformand i Dansk Magisterforening (DM) og fællestillidsrepræsentant for VIP’erne på KU, siger, at ekstern finansiering ikke i sig selv er en begrundelse for at benytte midlertidige ansættelser.

“Som udgangspunkt mener jeg, at alle lektoransættelser, på nær gæsteforskere, skal være varige. Når man ansættelsesmæssigt når til lektorniveauet, har man allerede været midlertidigt ansat i mange år, og det er ud fra et karriereperspektiv ikke rimeligt, at denne usikre ansættelsesform fortsætter på lektorniveauet”, siger Thomas Vils Pedersen.

Han tilføjer, at der er institutter med en så høj andel af ekstern finansiering, at det kan være svært helt at undgå brugen af midlertidigt ansatte lektorer, men selv i disse tilfælde bør brugen minimeres.

Olav W. Bertelsen, formand for universitetslærerne og fælles-TR i DM, siger, at KU’s svar tyder på, at der finder misbrug sted.

“Det er efter min mening helt uacceptabelt. Det er oplagt, at der er nogle typer af enheder, hvor der er et mere systematisk misbrug. Det kan være inden for de store forskningscentre, hvor man ønsker at fastholde seniorVIP, uden at der er faste stillinger, de kan ansættes i. Dette misbrug skal identificeres og håndteres i de konkrete tilfælde, således at den usunde praksis ikke fastholdes”, siger han.

Olav W. Bertelsen tilføjer, at en ud af fire nyansættelser lyder dramatisk, men hvis de midlertidigt ansatte lektorer i snit er ansat et år, og de faste i snit bliver i 20 år, så betyder det, at der hele tiden er en gæstelektor for hver 60 fastansatte lektorer. Han tror derfor, at misbruget især sker i de store forskningscentre.

Ministeriet accepterer forklaring
I et skriftligt svar til Forskerforum skriver Sara Thomsen, fuldmægtig i Juridisk kontor i Uddannelses- og Forskningsministeriet, at “det er Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøttes vurdering, at universiteternes begrundelser for at anvende tidsbegrænset ansatte lektorer ligger inden for rammerne af stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter”.

"Af stillingsstrukturen fremgår det, at en stilling som lektor/seniorforsker normalt besættes varigt, men kan også besættes tidsbegrænset, fx ved ansættelse af gæstelektorer eller i forbindelse med særlige projekter”, skriver hun.

Chefkonsulent Anders Dissing er DM’s repræsentant ved møder i ministeriet. Han oplyser, at DM løbende er i dialog med styrelsen om universiteternes anvendelse af stillingsstrukturen. Her har man diskuteret konkrete eksempler på midlertidige ansættelser af adjunkter og lektorer, som ikke var i overensstemmelse med intentionerne med stillingsstrukturen.

Styrelsen og DM er ifølge Anders Dissing enige om, at det ikke var o.k. at ansætte tidsbegrænset i disse konkrete tilfælde, men han kan ikke vurdere, om der generelt finder et misbrug sted.

“Et tidsbegrænset lektorat er en tom skal”
Dan Vesalainen Hirslund er netop blevet ansat som lektor på ku, men kun i to år.

Siden han afleverede sin ph.d. i 2012, har Dan Vesalainen Hirslund zappet rundt mellem forskellige midlertidige stillinger som ekstern lektor, adjunktvikar og postdoc på Københavns Universitet (KU).

“Jeg har været ansat som det meste”, siger han.

Endelig i år blev han ansat som lektor, men dermed var lykken ikke gjort. Også den stilling er tidsbegrænset.

KU betaler hans løn i den del af arbejdstiden, hvor han underviser, og et skandinavisk universitet betaler, når han forsker i politisk transformation i Nepal, men bevillingen løber kun to år.

Ifølge Dan Vesalainen Hirslund har et tidsbegrænset lektorat ikke meget mere end symbolsk betydning, selvom det gør det en smule lettere at søge forskningsmidler hos nogle fonde, hvis man kan kalde sig lektor.

“Grundlæggende er det en tom skal, som jeg ikke rigtig kan bruge til noget. Utrygheden er den samme, da jeg stadig ikke ved, hvad jeg skal lave, når stillingen løber ud”, siger han.

Dan Vesalainen Hirslund, der var en af initiativtagerne til at starte en forening af midlertidigt ansatte – såkaldte TVIP – på Det Humanistiske Fakultet på KU, kalder universiteternes brug af tidsbegrænset ansatte lektorer for en kreativ måde at omgå reglerne på, men han ser pessimistisk på muligheden for at få det stoppet.

“Jeg tror ikke på, at vi kan regulere os ud af prekariseringen. Fagforeningerne er hele tiden bagud på point og forsøger at få strammet op, men universiteterne vil blot finde på nye kreative løsninger for at undgå at fastansætte folk, fordi de har brug for arbejdskraft, de hurtigt kan skifte ud”, siger han.

Han tilføjer, at han har besluttet ikke at søge om flere forskningsmidler, der blot vil resultere i flere tidsbegrænsede ansættelser, og det er i øjeblikket utænkeligt at blive fastansat på HUM på KU, da fakultetet de facto har indført et ansættelsesstop.

Hvis det betyder, at det er slut med forskerkarrieren, tør han ikke gætte på, hvad han så vil arbejde med.

“Du satser din karriere, når du vælger at blive forsker, fordi forskning kræver en grad af specialisering inden for dit felt, der ikke er brug for andre steder i samfundet. Du bliver derfor slået tilbage til start, når du søger job i en anden branche”, siger han.