Tvivl om taxameterløft kan udløse ny fyringsrunde

Seks ud af de otte universiteter kan tvinges ud i en ny fyringsrunde, hvis det ikke snart bliver afklaret, om taxameterløftet til en række humanistiske, samfundsvidenskabelige og juridiske uddannelser fortsætter i 2020.

Uddannelserne har siden 2010 modtaget 5.000 kroner ekstra, hver gang en studerende består et års eksamener, men da finansloven for 2019 blev vedtaget var det ekstra tilskud fjernet i 2020 og derefter.

Taxameterløftet blev indført i 2010 for at højne kvaliteten på de såkaldte ’tørre’ uddannelser, hvor de studerende får færre undervisnings- og vejledningstimer end på de sundheds- og naturvidenskabelige uddanneler, der modtager cirka det dobbelte i økonomisk støtte per studerende.

SF´s uddannelsesordfører Jacob Mark har forsøgt at få afklaret, hvad der skal ske i 2020, men svaret fra uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) skaber ikke ligefrem klarhed.

”Takstforhøjelsen er kun indarbejdet til og med 2019. Regeringen har endnu ikke taget stilling til videreførelse af takstforhøjelsen efter 2019”, skriver Tommy Ahlers til Jacob Mark.

Uhørt lang ventetid
Jesper Langergaard, direktør Danske Universiteter (DU) - de otte danske universiteters samarbejdsorganisation, siger, at DU har rykket ministeriet for at få en afklaring, og man har også spurgt ministeriet, hvor stort et beløb universiteterne samlet risikerer at miste.

Ifølge Jesper Langergaard drejer det sig om cirka 300 millioner kroner årligt. Alle universiteter på nær DTU og ITU vil blive ramt.

Problemet er, at det vil gå ud over nogle uddannelser, som allerede er hårdt ramt af omprioriteringsbidraget og dimensioneringen.

”Vi vurderer, at det kan føre til yderligere afskedigelser på universiteterne”, siger Jesper Langergaard.

Danske Universiteter frygter, at det trækker ud helt til finanslovsforhandlingerne i november, før der kommer en afklaring. Forinden skal der være Folketingsvalg senest den 17. juni, så den politiske situation kan tilmed også nå at ændre sig.

”Det er uhørt, at universiteterne ikke kan få en afklaring. Det udtryk for mangel på forståelse for vores planlægningshorisont. Det er en meget kort frist til at lægge budget”, siger Jesper Langergaard.

Han tilføjer, at Danske Universiteter ikke har overblik over, hvilke af universiteterne, der budgetter med at få pengene i 2020, og hvilke der spiller sikkert og derfor har taget højde for, at taxameterløftet måske ikke videreføres.

KU forventer at få pengene
Københavns Universitet skriver i budgettet for 2019, at det drejer sig om knap 70 millioner kroner, som er i spil for KU´s vedkommende, men at man regner med at få pengene - også i 2020.

”Det er KU's ledelses vurdering, at forhøjelsen vil blive forhandlet senest i forbindelse med FFL20 (red. Finanslov 2020), og forhøjelsen er derfor indarbejdet i budgettet”, står der.

Jasper Steen Winkel, KU´s vicedirektør for kommunikation oplyser, at ledelsen ikke ønsker at kommentere, hvad den bygger sin vurdering på.

KU skrev på Twitter i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2019, at konsekvensen vil blive større hold, mindre feedback og dermed dårligere dimittender, hvis taxameterløftet ikke fortsætter i 2020.

Ifølge universitetets beregninger vil det betyde en nedgang på ti procent af uddannelsesindtægterne på de berørte uddannelser, hvis taxameterløftet ikke videreføres.

Jacob Graff Nielsen, dekan på Det Juridiske Fakultet på KU udtalte samtidig til Berlingske, at det vil koste fakultetet cirka 17 millioner alene i 2020. Dertil kommer, at der skal spares yderligere cirka otte millioner kroner pga. omprioriteringsbidrag.

»Det vil føre til markante kvalitetsforringelser af vores uddannelser og er tæt på kritisk for os og andre omfattede uddannelser,« sagde han.

Humaniora – et af de andre berørte fakulteter på KU, skal allerede spare 37 millioner kroner, herunder 25 millioner på lønudgifterne, på grund af omprioritering og dimensionering, så også her vil et manglende taxameterløft ramme hårdt.

Bekymrede for uddannelseskvaliteten
Camilla Gregersen, Formand for Dansk Magisterforening (DM) siger, at uden taxameterløftet vil bunden blive slået ud af de humanistiske og de samfundsvidenskabelige uddannelsers økonomi.

”Det er uden tvivl et hårdt slag for uddannelserne, for indtil nu har de i det mindste kunne regne med takstløftet tre år frem – og det er helt afgørende for budgetplanlægningen. Når det kun gælder et år, skaber det usikkerhed og er ødelæggende for planlægning af uddannelserne. Derfor må takstforhøjelsen gøres permanet”, siger hun.

Hun tilføjer, at uddannelserne allerede er på den billigste takst og med de årlige 2 procent besparelser og dimensioneringen, er der allerede skåret ind i benet.

Mette Fjord Sørensen, chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed i Dansk Industri, mener også, at det er afgørende at taxameterforhøjelsen bliver forlænget.

”Vi er bekymrede for udviklingen i kvaliteten af de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, hvis taxameterforhøjelsen ikke videreføres efter 2019. Allerhelst så vi gerne, at den blev gjort permanent”, siger hun.

S klar til forhandling
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra SF´s Jacob Mark, men Mette Reissmann, Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører, siger, at hun har rykket ministeren flere gange for at få forhandlinger i gang.

”Jeg har sagt kom nu, vi må få talt om det her. Det er ikke holdbart med den her usikkerhed, men jeg har ikke hørt noget”, siger Mette Reissmann.

Hun tilføjer, at S vil tage det op efter et valg, men hun vil ikke garantere, at en eventuel ny regering med Socialdemokratiet i spidsen vil videreføre det ekstra taxametertilskud i 2020 og derefter.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers har ikke reageret på Forskerforums henvendelse.