Spring menu over
Dansk Magisterforening

Brexit: Engelske uni’er i limbo

Demonstration foran det britiske parlament den 29. januar. © Foto: David Cliff, Ritzau Scanpix

Af Mike Finn
Del artikel:

Theresa Mays forhandlingsaftale med EU udskød kun problemerne for universiteterne – men var trods alt bedre end den hard-Brexit, der måske venter.

Ventetiden er ovre: Hvad der først lignede en teknisk Brexit-løsning, blev afvist af det britiske parlament, så trods premierminister Theresa Mays redningsforsøg peger det på no-deal og hard-Brexit med lukkede grænser og lille fleksibilitet mellem England og de 27 EU-lande. Det modtages med blandede følelser i universitetssektoren.

Storbritanniens universiteter er afhængige af europæiske forskningsforbindelser for meget af deres finansiering og samarbejde. Erasmusprogrammet spiller en central rolle i udvekslingen af studerende. Derfor indgik disse elementer også i oversigtsnotatet om den tekniske Brexit-løsning, så Storbritannien fortsat kunne deltage i EU’s uddannelses-, videnskabs- og innovationsprogrammer.

Alligevel var centrale elementer uklare, fx spørgsmålet om finansiering af EU-studerende i England. Den nuværende situation – hvor de har adgang til studiefinansieringssystemet på niveau med deres nationale studiefees, indtil overgangsperioden slutter i 2020 – var der store uklarheder omkring.

Skrækscenarierne i tilfælde af hard-Brexit har domineret i det højere uddannelsessystem. Derfor var universitetsledelserne også lettede, da de hørte erklæringerne om den tekniske løsning. Rektor for Exeter Universitet Steve Smith udtrykte alligevel en vis pessimisme over for de midlertidige løsninger. Det handler ikke kun om pengene: “Selv om den finansiering, som britiske institutioner får fra Horizon 2020, er vigtig, er de internationale forskningsnetværk endnu vigtigere”. Hvis den frie bevægelighed er på vej til at blive udfaset, hvor effektivt kan programmer i internationale netværk opretholdes med de nuværende EU-partnere?

Fagforeninger havde lignende bekymringer over en post-Brexitverden. En fagforeningsleder, Matt Wattup, argumenterede for “en tilgang, som ikke skaber et fjendtligt miljø, men gør Englands universiteter til et attraktivt sted at studere, arbejde og leve.

De løsninger, som vi har set indtil nu, er ikke overbevisende”. Det fjendtlige håb og frygt blandt statsborgere fra de 27 tilbageværende EU-lande, som p.t. arbejder på britiske universiteter. Selv om tilbagetrækningsaftalen i det første afsnit omtaler deres rettigheder, er EU-borgere, der arbejder på britiske universiteter, i stigende grad blevet fremmedgjort af det ændrede offentlige klima under Brexit-processen.

Ifølge en fremtrædende EU-talsmand for EU-statsborgerne (Tanja Bueltmann) var den tekniske aftale en katastrofe. Den vil efterlade en generation, som må leve med usikre regler og en lovgivning, som gør, at de som EU-borgere ikke har konkrete rettigheder.

I den engelske universitetsfagforening UCU støtter 89 pct. en fornyet folkeafstemning, så Brexit kan blive ændret.

Medlem af UCU’s hovedbestyrelse Vicky Blake noterede sig “utilgængelige detaljer i aftalen om Brexits langsigtede indvirkning på uddannelse og forskning”. Hun opfattede også den tekniske aftale som utilstrækkelig til at afhjælpe skaderne for de britiske universiteter globalt.

“Brexits fjendtlige tilgang er en hån mod positioneringen af britiske universiteter som international cutting edge-forskningsinstitutioner og får talentfulde academics fra EU og andre steder til at føle sig utroligt uvelkomne i et England, som overvejer at smide dem ud, selv efter at de i mange år har bidraget til forskningen og til økonomisk vækst”.

Det er et problem, at det britiske parlament afviste den tekniske Brexit, for det var det mindst ringe onde, konstaterede Exeter-rektoren Steve Smith: “Det er en helt afgørende mission, at Storbritannien forbliver i Horizon-programmet og i det europæiske forskningsrum. Aftalen var den bedste måde at opnå dette på. Jeg foretrak, at vi ikke forlod EU, og jeg vil gerne have en ny folkeafstemning. Men nu er vi på vej til det allerværste, nemlig no-deal og hard-Brexit”.

Engelsk academia – universitetslærere og forskere – var ved Brexitafstemningen i 2016 blandt de ivrigste proeuropæere. Sådan er det endnu. Den tekniske løsning – som var det længste, England tilsyneladende kunne komme med de europæiske forhandlere – var en aftale, som academia kunne leve med. Nu må de ansatte og lederne i sektoren forberede sig på et problematisk hard-Brexit uden aftaler.

Mike Finn, Exeter Universitet. Forfatter til British Universities in the Brexit Moment”. Oversat og redigeret fra Times Higher Education 20.11.2018

Alarm blandt engelske universitetsledere

Den engelske universitetssektor lever i høj grad af indtægter fra udenlandske studerende. Derfor har det været meget problematisk, at der de sidste to år har været en nedgang på 9 pct. i antallet. Og nu skaber en no-deal og hard-Brexit yderligere usikkerhed. 150 universitetsledere har da også skrevet et åbent brev til regeringen om, at no-deal-Brexit vil føre til “et akademisk, kulturelt og videnskabeligt tilbageslag, som det vil tage årtier at komme over … at forlade EU uden aftale vil være en af de største trusler, som vores universiteter nogensinde har stået over for … Sektoren bidrager med 21 milliarder £ årligt og involverer 944.000 job, så det er problematisk for de nationale interesser, for økonomien, de lokale samfund og samfundet som helhed, hvis ikke Storbritanniens universiteter får betingelser til at trives post-Brexit”.

Også forskningen vil blive stærkt påvirket, fordi man mister relationer og funding fra EU. Her modtager Storbritannien i dag midler i omegnen af 10 mia. kroner over de næste to år. Talskvinden for Englands rektorforsamling, dame Janet Beer, siger: “Uden jernhårde forsikringer risikerer vi, at verdensførende academics og forskere vil gå til lande, hvor adgangen til EU-funding ikke er truet. Og de, som overvejede at flytte til Storbritannien, vil nok tænke sig om to gange”.

En regeringstalsmand svarede på betænkelighederne: “Forskning anerkender ingen grænser, og Storbritannien har en stolt tradition for at byde verdens førende forskere og videnskabsmænd velkommen til at arbejde og studere her. Det vil ikke ændre sig, når vi forlader EU … Regeringen garanterer – i tilfælde af no-deal – alle penge fra EU-programmer, som er bevilget inden udgangen af 2020”. (Guardian 4. jan.)

Brexit-alarm

Uddannelsesministeren advarer: Undgå udveksling i Storbritannien Storbritannien er en populær destination for danske studerende. I skoleåret 2016-2017 var flere end 1.200 danske studerende på udveksling i Storbritannien.

Men i tilfælde af no-deal og hard-Brexit er deres vilkår usikre efter 29. marts. Og usikkerheden om hard-Brexit med lukkede grænser og lille fleksibilitet får nu den danske uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) til at advare danske studerende mod at vælge England og Skotland til deres udvekslingsophold, fordi der ikke er indgået aftaler. Derfor risikerer den studerende, at studieafgiften kan stige (fordi EU’s maks.-fees ikke længere gælder i England). Og de kan pludselig miste deres studieplads, fx i et Erasmusprogram, som i tilfælde af hard-Brexit kan udløbe til efteråret (Berlingske).