AU-ledere presser (også) forskere til at ændre deres forskningsresultater

Presset på forskningsfriheden på Aarhus Universitet (AU) kommer langtfra udelukkende fra eksterne parter som eksempelvis ministerier, interesseorganisationer og private virksomheder, der forsøger at påvirke forskerne til at nå frem til den konklusion, som de ønsker.

Presset kommer også fra ledelsen internt på AU, viser en undersøgelse, som VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har foretaget for universitetet.

36 procent af AU-forskerne, som har følt sig under pres for at ændre deres forskningsresultater, svarer, at presset kom fra en leder på universitetet – eksempelvis deres institut- eller centerleder. 16 procent svarer, at presset for at udskyde offentliggørelse kom fra en leder, og 25 procent svarer, at presset for helt at lade være med at publicere kom fra en leder.

Problemstillingen var et af temaerne på et debatmøde på AU den 28. januar, hvor blandt andre Heine Andersen, professor emeritus ved Sociologisk Institut på KU og forfatter til bogen “Forskningsfrihed”, var inviteret. Han er overrasket over, at så mange har følt sig presset af deres leder, som jo netop burde forsvare forskningsfriheden og skærme de ansatte fra pres.

“Det er skræmmende oplysninger. Jeg undrer mig over, at der ikke lyder et større ramaskrig, men de, der kender systemet indefra, tænker nok: “Sådan er det bare””, sagde Heine Andersen.

Han tilføjede, at en forsker, der lader sig presse til at ændre sine resultater, vil være videnskabelig uredelig, hvilket kan koste karrieren, og at der vil være tale om magtmisbrug, hvis en leder lægger pres på en forsker. Ifølge Heine Andersen står det formentlig hverken værre eller bedre til på AU end på andre universiteter, da det er bevillingssystemet og afhængigheden af eksterne midler, der gør dem modtagelige for pres udefra.

“Ville man have tillid til dommerne, hvis domstolene selv skulle skaffe 50 procent af deres midler til løn, husleje osv. fra eksterne kilder? Det ville man nok ikke”, sagde Heine Andersen.

Sager skræmmer

En af oplægsholderne var Gitte Blicher Mathiesen, seniorrådgiver på Institut for Bioscience på AU. Hun er en af forskerne, som leverer materialet til rapporterne om kvælstofudledningen til vandmiljøet, der er et sprængfarligt politisk emne.

Hun sagde, at det er naivt at tro, at man kan forske inden for et område med så stor politisk bevågenhed uden at opleve et vist pres, men at det er med til at skærpe hendes faglighed.

“Jeg synes godt, at forskere må være under pres, men sagens kerne er, om vi giver efter for presset, og det er der ikke blevet spurgt om i undersøgelsen. Det afgørende er aldrig at acceptere begrænsninger i retten til at offentliggøre sine resultater og at have datagrundlaget i orden. Så er det lettere at levere uvildig rådgivning”, sagde Gitte Blicher-Mathiesen.

Hun fortalte, at resultaterne kvalitetssikres af en sektionsleder med faglig baggrund for at undgå forkerte konklusioner, hvilket hun mener er en sund praksis.

“Jeg vil hellere tage diskussionen internt på mit institut end i pressen”, sagde hun.

Gitte Blicher-Mathiesen tilføjede, at der har været sager med store personlige konsekvenser, hvor forskeren er blevet trynet af ledelsen.

“Når man oplever en kollega blive uretfærdigt behandlet, så er det klart, at man ikke har lyst til at gå til ledelsen for at få hjælp”, sagde hun og fortsatte:

“Mere åben kommunikation fra ledelsen og en offentlig erkendelse af, at der har været sager, der ikke er blevet håndteret godt nok, ville give medarbejderne større tryghed”.

Kulturændring nødvendigt

Rektor Brian Bech Nielsen svarede, at det er uacceptabelt, hvis der er ledere, der tryner de ansatte.

“Så håber jeg, at den ansatte vil gå til sin leders leder. Vi kan ikke have, at nogen tryner andre. Ledelse er noget, som skal udøves med ydmyghed”, sagde han.

Brian Bech Nielsen sagde, at AU har været udfordret i forhold til myndighedsbetjening siden fusionen med sektorforskningen i 2007, men han fastholdt, at opgaven ligger bedst på universiteterne, og at det går fremad med at sikre de tidligere sektorforskeres forskningsfrihed, hvilket VIVE-undersøgelsen også viser.

Marit-Solveig Seidenkrantz, formand for Akademisk Råd på fakultetet Science and Technology, sagde, at det også er nødvendigt at skabe en mere åben debatkultur på AU, da mange er tilbageholdende med at diskutere problemerne både med ledelsen og med deres kolleger.

“Folk har ikke lyst til at blive en sag”, sagde hun.

Heine Andersen sagde, at den hierarkiske ledelsesstruktur og de utrygge ansættelsesforhold på universiteterne direkte hindrer en åben debat, så mere demokrati og flere faste ansættelser er en forudsætning for at få en mere åben debat.

“Den udbredte brug af korttidsansættelser og tvivlsomme eller direkte ulovlige fyringssager fremkaldt af noget, forskerne har sagt, som eksempelvis fyringen af geologiprofessoren Hans Thybo på KU, sætter sine spor. Når folk oplever, at ledelsen forsøger at få folk til at holde mund, fremmer det ikke en åben debatkultur”, sagde Heine Andersen.

Rektor medgav, at “en del af kuren er en ændret debatkultur”.

Universitetsledelsen vil nu udpege en såkaldt forskningsambassadør på hvert af de fire fakulteter, som forskere skal kunne gå til for at få råd – og også vejledning, i forhold til hvad de skal stille op i en situation, hvor de oplever sig udsat for pres fra intern eller ekstern side.