Nye forureningstal støtter kritikken af omstridt landbrugspakke

Kritikerne af regeringens stærkt omdiskuterede landbrugspakke fra 2015 har fået ny
ammunition. Landbrugspakken gav landmændene lov til at gøde med mere
kvælstof, men samtidig forventede regeringen, at udledningen til vandmiljøet ville falde som følge af tidligere vedtagne reguleringer.

Nu viser et udkast til årets såkaldte NOVANA-rapport, at udledningen af kvælstof til vandmiljøet korrigeret for forskelle i nedbør er steget fra ca. 59.000 tons i 2016 til ca. 60.000 tons i 2017.

Udviklingen går altså den modsatte vej af, hvad regeringen lovede.

Rapporten var imødeset med spænding, da den er første indikation på, om forudsætningerne i landbrugspakken holder.

Sagen, der blev døbt Gyllegate, handler om, at regeringens miljøregnskab for landbrugspakken var udarbejdet, så det så mere miljøvenligt ud, end det i virkeligheden var. Forskerne fra Aarhus Universitet, der havde leveret talmaterialet, havde tilmed fået en såkaldt dobbeltkurv på af Miljøministeriet, så de hverken måtte udtale sig om tallene eller fortælle offentligheden, at de havde underskrevet en tavshedsklausul. Sagen endte med at koste daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen jobbet.

Eksperter: Vejret ikke en undskyldning
De nye kvælstoftal blev diskuteret i programmet Deadline på DR2 den 20.
januar, hvor Hans Thodsen, seniorrådgiver på AU, blandt andet blev
spurgt, om forskerne kan måle en reduktion af kvælstofudledningen,
og om vejret kan forklare stigningen fra 59.000 til 60.000 tons, hvilket han
svarede nej til.

Jens Borum, lektor og ferskvandsbiolog på Biologisk Institut på KU,
vurderer også, at vejret ikke kan bruges som forklaring. Han er en af forskerne,
der kritiserede forudsætningerne for landbrugspakken.

“Udledningen kan gå op og ned fra det ene år til det andet, men nu har
vi set en stigende tendens de sidste fem år, og den burde være faldende.
Det går i den forkerte retning, hvilket viser, at regnestykket, de lagde frem i
forbindelse med landbrugspakken, ikke holder”, siger han.

Jens Borum tilføjer, at udledningen burde være faldet til 55.000 tons i år, og at EU kræver, at den bringes ned på 42.000 tons i 2021.

Han understreger, at han ikke mistænker Aarhus-forskerne for at have fiflet med tallene, men han vurderer, at de må have været under et  voldsomt pres fra erhvervet, ministeriet og politikerne.

Debat i Deadline
Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, gav i Deadline vejret og
særligt den meget nedbør i august, september og oktober skylden for den
øgede kvælstofudledning.

“Når det regner hver dag, kan man ikke så de afgrøder, som skal holde udvaskningen tilbage”, sagde landbrugsformanden.

Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening,
sagde i Deadline, at man blev lovet, at udledningen ville falde, så det er ikke
godt nok, at kurven er lige.

“Regeringen har lavet en landbrugspakke, der forurener, og konsekvensen er iltsvind. Vi må have regler, der beskytter vores natur – også når det regner”, sagde hun.

Utilfreds minister
Miljøminister Jacob Ellemann-Jensen skriver i en pressemeddelelse, at han vil bede AU om at levere en opdateret vurdering af situationen og genberegne de omstridte dele af forudsætningerne for landbrugspakken.

“Det er ikke tilfredsstillende, at landbruget ikke har leveret tilstrækkeligt på en række af de aftalte tiltag, der skal give et bedre vandmiljø. Det går for langsomt med at lave eksempelvis vådområder, og derfor er der nu brug for, at landbruget for alvor tager
ansvaret på sig”, udtaler han.

Jacob Ellemann-Jensen skriver også, at regeringen om kort tid vil præsentere et lovforslag, “der strammer reglerne om kontrol og sanktioner for den kvælstofreducerende indsats”.

Enhedslisten har stillet spørgsmål om sagen og overvejer at kalde miljøministeren i samråd.