Tvivlsomme begrundelser for lukning af uddannelser

I en artikel i Forskerforum nr. 2, 2025 om implementering af kandidatreformen beskrives de forskellige måder, universiteterne har gået til opgaven på.

Nogle universiteter har valgt ret tidligt i processen at lukke uddannelser, mens andre har valgt at se tiden an.

RUC har valgt at lukke uddannelser, og i artiklen hedder det om RUC, at valget af uddannelser, der må lade livet, er sket på baggrund af faktorer som antallet af studerende, frafald og beskæftigelse.

Denne begrundelse holder imidlertid ikke, hvad angår kandidatuddannelsen Arbejdsliv.

De nøgletal, der blev lagt til grund for beslutningen om lukning af uddannelser, viste, at Arbejdsliv er en veldrevet uddannelse.

Ledigheden er væsentligt lavere end gennemsnittet for RUC, forskningsdækningen er blandt de højeste, og de studerende gennemfører uddannelsen hurtigere og får højere specialekarakterer end andre samfundsvidenskabelige uddannelser. Arbejdsliv har haft et stigende og bæredygtigt studenteroptag med en fornuftig blanding af RUC-bachelorer, bachelorer fra andre universiteter samt professionsbachelorer.

Efter præsentationen af forslag om lukning af uddannelser var der en høringsproces, hvor RUC modtog en række henvendelser fra eksterne aktører, der pegede på det uhensigtsmæssige i universitetsledelsens indstilling om lukning af Arbejdsliv. Indspil kom fra interesseorganisationer, private og offentlige virksomheder, andre universitets- og forskningsinstitutioner og medlemmer af RUC’s aftagerpaneler.

På tværs af disse var en gennemgående pointe, at Arbejdsliv er en enestående uddannelse med en fremtidsrettet arbejdsmarkedsprofil.

Flere har fremhævet, at de som arbejdsgivere ikke umiddelbart kan kigge andre steder hen og finde kandidater med samme brede kompetenceprofil som Arbejdsliv. Arbejdslivs kandidater opleves at være rustet til at arbejde med udfordringer som at få matchet virksomheders og både unges og den voksende gruppe ældres behov, nye teknologiers betydning, ændrede rammer for DEI og ESG, social bæredygtighed og arbejdsmiljø.

En direktør i en større organisation skrev i sit høringssvar, at han på nærmeste hold oplever:

”Hvordan der fra regeringens side arbejdes intenst med at øge arbejdskraftudbuddet og sikre, at der er hænder nok til fremtidens samfund. Arbejdskraft er i denne sammenhæng blevet nævnt som den nye valuta. Denne indsats går på mange ben og har både offentlige og private aktører. Fælles for disse er, at der er brug for uddannede og professionelle mennesker, der kan arbejde målrettet med at øge udbuddet af arbejdskraft og sikre, at den nuværende arbejdsstyrke har gode arbejdsliv og går sikkert og sundt på arbejde. RUC har qua Arbejdsliv været det mest præcise bud på at skaffe disse uddannede og professionelle mennesker, og de nuværende kandidater arbejder allerede nu hos en lang række af de relevante aktører.”

I RUC’s aftagerpaneler blev der rejst spørgsmål til de strategiske overvejelser, der lå bag det nye uddannelseslandskab. Flere bemærkede, at de så en tendens til, at RUC ikke fastholdt sin styrkeposition med tværvidenskabelighed og særlige uddannelsesprofiler, men i stedet søgte mod det traditionelt disciplinære. Det blev vurderet som strategisk tvivlsomt, og et medlem i et aftagerpanel stillede spørgsmålet i sit høringssvar:

”Hvilken position ønsker RUC at indtage i uddannelseslandskabet? Ønsker man at tage konkurrencen direkte op med andre uddannelsesinstitutioner, eller ønsker man i højere grad at have tilbud, der er mere unikke, og dermed i mindre grad være i direkte konkurrence med andre?”

Kandidatuddannelsen Arbejdsliv er en sådan unik uddannelse, der uddanner til et bredt og dynamisk arbejdsmarked, drevet af efterspørgsel på kandidater med kompetencer til at arbejde med de mangefacetterede udfordringer, virksomheder og medarbejdere møder.

Det kræver netop en tværvidenskabelig og problemorienteret uddannelsestænkning, som ikke må gå tabt i tilpasningen til nye rammebetingelser for universitetsuddannelserne. Det er vigtigt for RUC, og frem for alt er det nødvendigt for at kunne håndtere de komplekse problemstillinger, samfundet nu og i fremtiden står over for.