Læserbrev: Solidaritetserklæring til vores fyrede kollegaer

Stemningen er trykket på Aalborg Universitet. Den 1. marts er 109 af vores kollegaer blevet sagt op. Dygtige, engagerede kollegaer må forlade deres forskning og undervisning. Tilbage står studerende, der ikke kan få de vejledere, som de havde håbet på. Og studerende der undrer sig over, at undervisere kan finde på at bryde ud i gråd foran tavlen.

Krisen er skabt af en umådelig kortsigtet universitetspolitik, der aktuelt er ved at dræne eller ligefrem destruere velfungerende faglige miljøer, som det har taget årevis at opbygge.  5 milliarder, så meget skal der spares på universiteterne mellem 2016 og 2022. Vi mærker det! Hvert fakultet, hvert institut, hver enkelt medarbejder og studerende er ramt på forskellige måder af den økonomiske krise på de danske universiteter.

Nedskæringerne rammer især de samfundsfaglige og humanistiske fakulteter hårdt, fordi disse områder ikke er politisk prioriterede.

Til alle jer dygtige og kompetente kollegaer der har fået jeres opsigelse: I er ikke alene; vi tænker på jer. Selvom det ikke ser sådan ud, når vi hårdhudede og lettere resignerede bider tænderne sammen og arbejder videre, så tænker vi på jer. Det spørgsmål der derefter melder sig er: Hvordan skal vi klare os uden jer?

Når der er krise mærker vi igen og igen, at de demokratiske organer på universiteterne der tidligere sikrede os indsigt og indflydelse på vigtige beslutninger, er alvorligt svækkede. At fastansatte kollegaer bliver erstattet af stadig flere midlertidigt ansatte, og at det psykiske arbejdsmiljø desværre bliver derefter. Det eneste vi med sikkerhed ved det er, at under disse vilkår falder kvaliteten af den forskning og den undervisning vi laver. Og at det er et udtryk for en bevidst politisk prioritering.