Humanisterne kunne have standset krigen, mener to filosoffer

En god ven gjorde mig opmærksom på en artikel fra 13. oktober i ForskerForum sektion 1 af Finn Collin, adjungeret professor og David Budtz Pedersen, professor ved Aalborg Universitet. Overskriften lød: ”HAVDE POLITIKERNE LYTTET TIL HUMANISTER, HAVDE DE IKKE GJORT OS AFHÆNGIGE AF PUTINS GAS.” Min vens kommentar til de to lød: ”Nu påstår to humanister fra Ålborg Universitet, at de overflødige hobbystudier - også kaldet humaniora - kunne have stoppet Putin. Skal man le eller græde?”

Læs Finn Collin og David Budtz Pedersens svar på Hans Hauges kritik.

Overskriften er nok ikke de to professorers, men alene det at bruge politikerudtrykket ”Putins gas” gør en betænkelig, for udtrykket beskriver ikke ejerforholdene i f.eks. Gazprom. Det er et propagandaudtryk. Dernæst henviser de to til rapporter om ”humanioras udsatte stilling”. Hvorfor mon bruge ordet ”udsatte”, som er et ord, vi bruger om dele af befolkningen, der lever i små kår. Humaniora er ikke udsat. På Nordisk i Aarhus ansættes den ene professor efter den anden. Da jeg var ansat, var der en. Collin og Pedersen går ud fra, at humanvidenskaberne ligner de andre videnskaber, og de går altså ud fra, at humaniora er videnskab. Det kan man ikke gå ud fra på forhånd. Der er f.eks. en skelnen mellem arts and sciences.

Dernæst påstår de, at den negative holdning til ”humanistisk viden” er ”er et bevidst element ved dansk politik, ikke en aktuel politisk kontrovers.” Her er videnskab blev til viden, og de må gå ud fra, at der findes en særlig humanistisk viden. Jeg kan f.eks. oldengelsk; er det en humanistisk viden? Når de siger, at den negative holdning er særlig dansk, henviser de til Bjarne Corydon. Corydon har sagt, at indspil fra "sociologer, filosoffer og humanister kun sjældent kan bruges i praksis". Det er nok de to filosoffer, der kursiverer ordet. Corydon mener, at økonomernes bidrag er de mest anvendelige.

Efter disse overvejelser kommer de to videnskabsmænd med, hvad de betragter som et trumfkort. De skriver, at Ruslands invasion af Ukraine ”utvivlsomt” er ”den mest skelsættende enkeltbegivenhed i Europa siden afslutningen på 2. verdenskrig.” Bemærk det lille ord ’utvivlsomt’. Krigen i Jugoslavien, opløsningen af Sovjetunionen, Murens fald osv. var åbenbart mindre skelsættende, og vi ved ikke, hvordan krigen ender, og rent faktisk har russerne kun med besvær invaderet en mindre del af Ukraine.

Collin og Pedersen fortsætter, som om de var historikere eller slavister og udtaler sig skråsikkert om Ruslands (og ikke Ukraines) historie. De kan i dag se, at der var ”klare tegn på denne krig”. Og dem kunne man have set, hvis ”man” kendte russisk historie. Det tror jeg ikke et øjeblik på. Kremlologien kunne intet forudse, dengang Sovjet faldt sammen. Der er i øvrigt ikke mange, der kender russisk historie heller ikke humanister. Jeg tvivler på, at de to professorer kender den. Der undervises ikke i russisk i gymnasiet. Slavisk Institut, hvor jeg selv læste et par år, var et stort institut med to professorer, mange lektorer og undervisning i oldkirkeslavisk, russisk, serbokroatisk, bulgarsk, tjekkisk og polsk (men ikke ukrainsk eller hviderussisk). Det er væk nu, men jeg tror heller ikke, at stedets undervisere kunne forudse fremtiden.

De to professorer skriver videre, at Putin har ”markedsført” denne historie, altså den russiske. De har ret i, at Putin er optaget af historie, men ’markedsfører’ han den? Historien betyder meget for ham, det ved vi, men det er der vel ikke noget forkert ved? Han er ikke kun interesseret i økonomi. Han bruger med andre ord humanistisk viden. De påstår, at Putin ser sig selv ”i linjen fra russiske zarer som Peter den Store, der udvidede Ruslands territorium på bekostning af små nabonationer og disse storrussiske ambitioner blev videreført af Stalin, der bl.a. indlemmede de baltiske lande.” Hvad bygger de denne antagelse på? Putin har sikkert som barn lagt blomster d. 27. maj og 9. juli ved Peter den Stores grav i Peter og Paul katedralen for at mindes grundlæggelsen af byen 1703. Og han har sagt, at byen ikke var svensk, men slavisk og sammenlignet med Krim. Man kan se ham sige det, og at han smiler. Det er sagt med humor. Hvilke små nabonationer fjernede mon Peter den Store? Vel ikke Sverige? Er det Store Nordiske Krig (1700-21), de tænker på eller delingen af Polen (1772-95)? Og forudser de to filosoffer, at Putin vil indtage de baltiske lande?

Det er blevet sagt af andre, at Putin tænker i forlængelse af den såkaldte ”Uvarov”-doktrin.  Sergej Uvarov (1833) var undervisningsminister under Nikolaj I. Doktrinen bestod af tre dele: ortodoksi, autokrati og nationalitet (pravoslavije, samodersjanije, narodnost’ – det sidste er det samme som Volk, Volkstun, folkelighed eller bønder og ikke det samme som nationalitet). Det betød konkret: den ortodokse kirke, tsaren og det loyale folk. Denne treenighed dukkede op i 1990’erne. Autokrati blev ændret til ”suverænt demokrati” eller en stærk stat.  Putins rådgiver – hans ”Rasputin” - Vladimir Surkov har været med til at forme politikken og putinismen. Han er for resten også romanforfatter under navnet Nathan Dubovitskij. (Han er vist nok nu arresteret). Putin har ændret de tre ord, især undgik han ’narod’, det nationale, for at lægge afstand til nationalisterne bl.a. den nu afdøde Sjirinovskij. Putin omformede narod til et inkluderende (al-russisk). Rusland skulle være et multinationalt samfund og en russisk, forenet, udelelig nation. Man kan måske sige, at Rusland skal være som England var – en imperiestat.  Uvarovs treenighed ville kunne formuleres som: den ortodokse kirke, suverænt demokrati/stærk centralmagt, og hele føderationens indbyggere. Kun en stærk centralmagt kan holde sammen på føderation.

Den slags skriver de to filosoffer ikke, men i stedet disse fraser, der gentages på tv og på Facebook: ”Putin har meget sigende betegnet opløsningen af Sovjetunionen som ’den største geopolitiske katastrofe i det 20. århundrede’ og prøver energisk at gøre skaden god igen. Han underbygger dette med sære metafysiske ideer om Rusland som bærer af en særlig værdifuld kultur og verdenshistorisk mission.” Bemærk igen det lidt gymnasiale sprog: ’meget sigende’ ’energisk’ ’sære’. Store dele af befolkningen betragter Stalin-epoken som en guldalder, hvor folk var venlige og hjælpsomme. Mere end halvdelen af de udspurgte i en meningsmåling fra 2007 mente, at Rusland var truet og 3/4 mente af USA, og samme antal følte sig ikke som europæere.

Rusland har åbenbart ikke ifølge de to filosoffer en særlig værdifuld kultur. Tænk på Tolstoj, Dostojevskij, Tjajkovskij, Sjostakovitsj, Bolsjoj, ikoner, osv. Med det ’metafysiske’ tænker de måske på, da Moskva blev til ”Det tredje Rom” efter Konstantinopels fald 1453? De bemærker ikke selv det vigtigste ord: ”geopolitisk”. Geopolitikken er vendt tilbage. Sergej Lavrov siger tit: ”det er geopolitik”. Geopolitik kan forklare en hel del.

De tillader sig derefter at betegne, hvad de lige har skrevet som: ”Dette er velkendt stof for danske og internationale humanistiske forskere, og det kommer nu frem i bagklogskabens klare lys. Men det blev ignoreret af politikerne, indtil Putin foretog sit overfald.” Hvad var det for velkendt stof? Det med Peter den Store? Eller at Putin ”prøver at gøre skaden god igen”? De fortsætter:

”Holdningen hos dem, i Danmark såvel som internationalt, er, at humanistiske analyser af denne art er overfladiske og irrelevante, fordi de ikke forholder sig til de økonomiske kræfter, der reelt styrer storpolitikken.” Men hvad er det for ”analyser”? Mener de, at de har fremlagt analyser?

”Putin og den russiske magtelite tænker i nationalistiske baner, som vi mente at have lagt bag os i resten af Europa, herunder Danmark, og de er en væsentlig drivkraft i russisk politik.” Man kan ikke reducere Putin og magteliten til nationalister, hvad de to gør, for hvad så med nationalismen, der er drivkraften i ukrainsk politik? Det er ukrainere, der vil dø for fædrelandet og ikke russiske unge. Bør vi ikke i Danmark lægge det nationalistiske bag os? Var det en fejl med EU? Mener de mon det? Russerne er ikke særligt nationale, og der er jo mange andre end russere i Føderationen. Tror de to, at de i f.eks. Burjatien eller Basjkortistan er særligt russisk-nationalistiske og vil kæmpe for Rusland? Der har faktisk været protester i Ulan Ude, og i Basjkortistan er de vist mest sure på tatarerne.  De to filosoffer er kritiske overfor, at en økonomisk historiefortolkning dominerer. De har også sagt, at Putin ikke selv fortolker historien økonomisk, skønt han har indført markedsøkonomi, og i Moskva finder du verdens største og flotteste shopping malls.

De slutter så (næsten) med et hvis: ”Hvis Europas politikere havde trukket på humanisters viden om Ruslands historie og Putins nylige bestræbelser på at genoplive den, kunne vi måske have undgået den ulykkelige krig i Ukraine.” Det er godt, at de skriver ”måske”. Mener de alvorligt talt, at krigen skyldes, at Putin har genoplivet historien, og at hvis europæiske politikere som Merkel og Macron havde kendt Ruslands historie, så ville krigen været undgået. Den ”ulykkelige krig”, som de siger  – findes der lykkelige da? Skal man le eller græde? Jeg har valgt at le.