Akademisk frihed er truet i Norden – tid til handling
© Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Når Nordisk Råd mødes i Island i disse dage, må de tage fat på en voksende og kritisk udfordring: beskyttelsen af akademisk frihed.
I flere årtier har Norden været et globalt forbillede for, hvordan man beskytter akademiske institutioner fra politisk, kommerciel og ideologisk indflydelse. Vores universiteter er vokset frem som arnesteder for fri og uafhængig tænkning, hvor forskning og uddannelse udvikles uden ekstern indblanding. Akademisk frihed har bidraget til teknologiske gennembrud og samfundsmæssig innovation, til høj livskvalitet og til, at de nordiske demokratier står ualmindeligt stærkt. Denne arv er nu truet.
Akademisk frihed er i stigende grad under pres i de nordiske lande. Øget afhængighed af ekstern finansiering svækker forskernes uafhængighed.
Politisk styring og indblanding påvirker forskningsagendaer, mens brugen af midlertidige ansættelseskontrakter gør forskere sårbare og mindre villige til at forfølge innovative eller kontroversielle emner.
Derudover er traditionen for demokratisk beslutningstagning ved universiteterne blevet svækket. Vigtige beslutninger træffes i stigende grad af ledelsen. Måske mest bekymrende er dog den stigende chikane og trusler mod videnskabskvinder og -mænd, især dem, der arbejder med følsomme eller kontroversielle emner. Denne censurering af ytringsfriheden rammer ikke kun enkeltforskere, men undergraver også det demokratiske fundament i vores samfund.
Dette er ikke kun et nordisk problem – det har globale implikationer. Hvis vores region, som længe har været en verdensleder inden for akademisk frihed, begynder at vakle, hvilket signal sender det så til andre lande? Hvis akademisk uafhængighed svækkes i Norden, kan det skabe en bekymrende præcedens, som vil få konsekvenser langt ud over vores grænser.
Vi står ved en kritisk skillevej, og de nordiske akademiske fagforeninger står sammen om at opfordre til øjeblikkelig handling.
Vi har brug for, at vores politikere forsvarer de grundlæggende principper om akademisk frihed og beskytter universiteternes autonomi.
Vigtige skridt skal tages for at beskytte integriteten af vores akademiske institutioner og for at opretholde vores førerposition inden for fri forskning og uddannelse globalt.
Vores opfordring til de nordiske parlamentarikere og regeringer
- Garantér stabil offentlig finansiering af universiteterne
Offentlig finansiering skal være forudsigelig og sikre, at forskere og videnskabeligt ansatte har frihed til at forfølge forskningsspørgsmål og studier uden at skulle tage hensyn til eksterne finansieringsorganers interesser. - Styrk den lovmæssige beskyttelse af akademisk frihed
Stærkere juridisk beskyttelse er nødvendig for at sikre, at akademikere og universiteter forbliver uafhængige, kritiske stemmer i samfundet, beskyttet mod eksternt pres og politiske dagsordener. - Sikr trygge ansættelsesvilkår
Den stigende brug af midlertidige kontrakter undergraver akademisk frihed. Vi kræver sikre og forudsigelige ansættelsesvilkår for forskere, så de også kan satse på risikofyldt og innovativ forskning uden frygt for at miste deres job. - Genopret kollegial og demokratisk styring af universiteterne
Drejningen mod centraliseret ledelse har svækket de videnskabeligt ansattes rolle i udformningen af universiteternes faglige prioriteringer. Vi opfordrer til at genindføre demokratisk kollegial styring, hvor videnskabeligt ansatte har reel indflydelse på beslutninger om forskning og undervisning. - Beskyt videnskaben mod chikane og trusler
Videnskabeligt ansatte skal være frie til at deltage i offentlige debatter og forfølge deres forskning uden frygt for chikane eller repressalier. Universiteterne har brug for stærkere beskyttelse og støttesystemer til at forsvare akademisk ytringsfrihed.
Vi opfordrer Nordisk Råd og de nordiske regeringer til at tage fat på disse udfordringer, også for at beskytte de grundlæggende principper for demokratiet. Norden må fortsætte med at være et forbillede for akademisk uafhængighed og integritet. Nu er tiden inde til at forsvare de friheder, der længe har defineret vores universiteter og beskyttet vores samfund.
