Tidsbegrænsede ansatte fyret midt i kontrakten – usikkerheden bliver urimelig stor

Fyringer blandt akademiske medarbejdere på universiteterne er ikke længere et særsyn. Alligevel vækker den seneste afskedigelsesrunde på SCIENCE-fakultetet opsigt, fordi også tidsbegrænset ansatte blev fyret midt i deres flerårige kontraktperiode.

De fire afskedigede er AC-TAP’ere (akademisk teknisk-administrativt personale), som blev ansat som en strategisk satsning for at understøtte forskernes arbejde med nationale og internationale fondsansøgninger. To er danske statsborgere, mens to er rekrutteret fra udlandet.

Ifølge Nynne Meyn Christensen, specialkonsulent og fællestillidsrepræsentant (TR) for TAP’erne på SCIENCE ved Københavns Universitet, illustrerer sagen et grundlæggende problem ved måden, universiteterne bruger tidsbegrænsede ansættelser på.

Arbejdsgiverne vælger ansættelsesformen, fordi de ikke vil binde sig langsigtet, og når man så vælger at afskedige midt i kontraktperioden, forstærkes den i forvejen store ansættelsesusikkerhed markant.

“Man gør en prekær ansættelse endnu mere prekær. De her medarbejdere har indrettet deres liv efter, at deres ansættelser ville løbe hele kontraktperioden, og så bliver den afbrudt af økonomiske hensyn,” siger hun.

Universiteternes begrundelse for i stigende grad at ansætte både VIP (videnskabeligt personale) og TAP på tidsbegrænsede kontrakter er, at det er vanskeligt at planlægge længere frem, når en stor del af økonomien kommer fra eksterne kilder.

Men det burde betyde, at de tidsbegrænset ansatte i det mindste ikke burde kunne blive fyret i den periode, ansættelseskontrakten gælder, med begrundelse i økonomi eller i et strukturelt underskud.

Nynne Meyn Christensen kalder det alvorligt og principielt problematisk, at det åbenbart ikke er tilfældet.

Alle ansatte i spil

I et skriftligt svar understreger SCIENCE‑dekan Bo Jellesmark, at i en besparelsesrunde som den, fakultetet netop har været igennem, kommer alle stillinger, og dermed ansatte, som udgangspunkt i betragtning. Det gælder uanset finansiering, kontraktform eller nationalitet.

Den konkrete vurdering af, hvilke medarbejdere der blev indstillet til afskedigelse, er foretaget på baggrund af kriterier, som blev vedtaget af Fakultetets Samarbejdsudvalg.

Han fremhæver, at alle medarbejdere, der er blevet sagt farvel til, efterlader både faglige og sociale huller, som fakultetet både på kort og længere sigt skal arbejde på at reparere.

Samtidig anerkender dekanen, at afskedigelser påvirker tilliden i organisationen – uanset om man er fastansat eller tidsbegrænset ansat, dansk eller international.

Gentagne fyringsrunder på SCIENCE

Lektor Niels Warring fra Roskilde Universitet, der forsker i prekarisering af det akademisk arbejde, ser sagen som en del af en bredere udvikling, hvor midlertidighed breder sig på tværs af VIP- og TAP-grupperne.

Hvor egentlige større personalereduktioner tidligere var et særsyn på universiteterne, er det også her blevet en realitet og noget, der meget muligt vil komme flere af i de kommende år, vurderer han.

Nynne Meyn Christensen bekræfter, at fyringsrunder på SCIENCE er blevet et tilbagevendende vilkår. Siden 2011 har hun selv oplevet to fyringsrunder på Biologi og tre på andre institutter, mens kolleger fortæller om fire til fem runder over tid. De gentagne afskedigelser sætter sig i arbejdsmiljøet og skaber en usikkerhed, der rækker langt ud over den enkelte sparerunde.

Administrative fyringer rammer forskerne

Ifølge DM’s forperson, Janne Gleerup, har fyringer af forskningsnære AC‑TAP‑medarbejdere direkte konsekvenser for universiteternes kerneopgaver.

“De tekniske og administrative medarbejdere er helt afgørende for universiteterne og for forskernes og undervisernes opgaveløsning. Når de afskediges, må forskerne selv stå for mange af de administrative opgaver, hvilket de hverken er uddannet eller ansat til. Det tager tid fra kerneopgaven og rammer i sidste ende kvaliteten af forskning, undervisning og administrative opgaver,” siger hun.

Reformer rammer indirekte forskning og undervisning

Ifølge Niels Warring bliver de administrative reformer på universiteterne ofte præsenteret som en styrkelse af organisationen, men i praksis opleves de som en svækkelse.

Niels Warring peger ligesom Janne Gleerup på, at konsekvenserne er særligt tydelige i de studienære og forskningsnære funktioner. Det er ifølge ham en problematisk måde at spare på, fordi forskningsunderstøttelse netop er blevet stadig vigtigere, i takt med at kravene til ekstern finansiering, samarbejder og dokumentation er vokset.

Besparelser på TAP bliver ofte fremstillet som en løsning, hvor man undgår at skære i kerneydelserne, men ifølge Niels Warring er effekten den modsatte. Når samarbejdet og understøttelsen mellem TAP og VIP svækkes, rammer det forskningen indirekte.

"Lidt firkantet sagt betyder det, at universiteterne risikerer at gå glip af væsentlig forskning, når forskere i stigende grad må udføre administrativt arbejde, som de hverken er uddannet til eller nødvendigvis er særligt gode til," siger han.

Usikkerheden spreder sig

Ifølge Niels Warring har universiteterne historisk set altid gjort brug af midlertidig arbejdskraft. Især på undervisningsområdet har man i årevis været afhængig af dygtige fagfolk, der har accepteret meget usikre vilkår for at kunne undervise.

Med den stigende udbredelse af midlertidige ansættelser – både blandt VIP og TAP – breder usikkerheden sig ifølge Niels Warring til en stadig større del af medarbejdergruppen.

I hans interview med midlertidigt ansatte har mange beskrevet et vedvarende pres for at levere mere end det formelt forventede – i håbet om forlængelse, en ny kontrakt eller i sidste ende en fastansættelse.

Usikkerheden forstærkes yderligere, når medarbejdere kan se kolleger blive fyret midt i deres kontraktperiode. Det opleves ofte som et tillidsbrud fra ledelsens side.

Tør ikke stifte familie

Niels Warring fortæller, at australske forskere med begrebet reproduktiv usikkerhed har peget på, hvordan prekært arbejde kan skabe usikkerhed om, hvornår eller om man overhovedet kan slå sig ned, stifte familie og få børn. 

Hvis man flytter fra et andet land for at arbejde på en tidsbegrænset kontrakt, er det ifølge Niels Warring en meget stor livsmæssig investering. Den beslutning træffes netop, fordi der er en forventning om, at den indgåede kontrakt bliver overholdt, og ofte også med et håb om en mere varig tilknytning til det danske arbejdsmarked.

"Spørgsmålet er derfor, om ledelsen bør have en særlig opmærksomhed og et særligt ansvar i situationer, hvor man har rekrutteret fra udlandet. Vi er her forbi jura og formaliteter og et sted henne, hvor det drejer sig om anstændighed og socialt ansvar," skriver han.

Kollegiale fællesskaber i fokus i nyt forskningsprojekt

I et nystartet forskningsprojekt undersøger Niels Warring, hvordan blandingen af faste og midlertidige ansættelser påvirker de kollegiale fællesskaber på universiteterne. 

Han interesserer sig blandt andet for, hvordan de forskellige vilkår og usikkerheden håndteres i hverdagen: Om der er plads til at tale åbent om det, og hvad der sker, når kolleger skal samarbejde om nye initiativer og projektansøgninger på tværs af forskellige ansættelsesvilkår.

Spørgsmålet for Niels Warring er, hvordan universiteterne sikrer ordentlige rammer for udførelsen af arbejdet – og dermed også den institutionelle stabilitet. Hvis midlertidige kontrakter i for høj grad bliver det bærende princip, risikerer universiteterne på længere sigt at underminere det fundament, som forskning og undervisning skal bygges på.