Radikale foreslår varigt humanioraløft på 100 mio. kr. årligt
Radikale Venstre vil tilføre humaniora 100 mio. kr. ekstra om året. Midlerne skal fordeles efter indstilling fra en ny ekspertkommission, der både skal styrke faglig kvalitet og samfundsmæssig relevans.
Humaniora har været igennem noget af en nedtur på de danske universiteter det seneste årti. Bevillingerne er skrumpet, antallet af forskere og undervisere blevet færre, og optaget er faldet med omkring 47 procent siden 2013. Samtidig er omkring 30 sprog- og kulturfag blevet lukket eller sammenlagt.
Det er den udvikling, Radikale Venstre nu vil forsøge at vende med et nyt politisk udspil midt i valgkampen.
Partiet foreslår et varigt løft på 100 mio. kr. årligt til humaniora, som skal styrke fagene bredt på universiteterne og samtidig understøtte formidlingen af humanistisk viden til undervisningssystemet og samfundet.
Partiet skriver, at styrket dannelse og humanistisk viden kan være med til at værne mod “trumpisme” og polarisering.
Ifølge Martin Lidegaard, politisk leder for Radikale Venstre, er forslaget et opgør med det, han betegner som politisk dobbeltmoral.
Der er en ikke ubetydelig del hykleri i, at mange partier taler om åndelig oprustning, dansk kulturarv og fælles historie, samtidig med at der bliver skåret massivt på humaniora på alle niveauerMartin Lidegaard, politisk leder
“Der er en ikke ubetydelig del hykleri i, at mange partier taler om åndelig oprustning, dansk kulturarv og fælles historie, samtidig med at der bliver skåret massivt på humaniora på alle niveauer – fra grunduddannelser til ph.d.,” siger han og tilføjer, at det handler om at styrke samfundets sammenhængskraft.
“For os er humaniora ikke noget, man har til pynt. Det er med til at gøre os hele som mennesker.”
Humaniora som mere end nytte
Udspillet nævner blandt andet sprog, historie, musik- og kulturfag samt pædagogik, didaktik og teknologiforståelse som områder, der bør styrkes. Baggrunden er ifølge Radikale Venstre, at nedskæringer på humaniora ikke kun rammer universiteterne, men også gymnasier, højskoler og den offentlige samtale bredere set.
Håbet er, at effekten af millionerne vil “sive ned” i uddannelsessystemet.
DM: Vigtigt skridt i den rigtige retning for humaniora
DM’s forperson, Janne Gleerup, hilser Radikale Venstres forslag om et varigt løft af humaniora velkommen. Ifølge hende er området i dag presset efter mange års nedprioritering.
“Det er særdeles positivt og tiltrængt, at de radikale nu foreslår at løfte hele det humanistiske område med varige, frie midler – for området er skåret helt ind til benet efter mange års politisk forsømmelse. De ekstra midler kan ikke stå alene, men de er et vigtigt skridt i den rigtige retning.”
Hun peger samtidig på, at humaniora rummer mere end de store sprogfag, som senest har fået ekstra midler på finansloven.
“I sommer blev flere sprogfag styrket med en millionindsprøjtning på finansloven. Det var en rigtig god nyhed. Men humaniora er mere end de store sprogfag. Derfor glæder det mig, at det radikale udspil nu retter et samlet blik på den alvorlige situation, humaniora står i. Det er der i den grad brug for.”
Martin Lidegaard peger på, at politiske beslutninger om humanistiske fag ofte har været præget af kortsigtede hensyn og tilfældigheder.
“For godt et år siden var der pludselig forslag om at nedlægge musikundervisning og klassiske sprogfag i gymnasiet. Hvis ikke der tilfældigvis havde siddet de rigtige mennesker i de rigtige nattimer, havde vi ikke haft de fag i dag. Så tilfældig er den politiske omgang med humaniora blevet,” siger han.
Basisbevillinger og armslængde
De ekstra 100 mio. kr. skal ifølge udspillet fordeles efter indstilling fra en ny ekspertkommission med repræsentanter fra universiteterne, forskere og undervisere, studerende, dimittender og relevante arbejdsgivere. Kommissionen skal både fordele midlerne og komme med anbefalinger til, hvordan humanistiske fag kan gøres mere robuste og fagligt bæredygtige.
Ifølge Martin Lidegaard er kommissionsmodellen et forsøg på at respektere armslængdeprincippet.
“Vi politikere skal ikke sidde og beslutte, at der skal 10 millioner til historie og fem til musik. Det har forskerne langt bedre forstand på end os,” siger han.
Samtidig lægger Radikale Venstre op til, at midlerne skal gives som basisbevillinger – og ikke som en pulje, som universiteterne skal bruge tid på at søge om at få del i.
Jeg håber, at størstedelen af pengene kan gives som basisbevillinger for at skabe størst mulig frihed for universiteterneMartin Lidegaard, politisk leder
“Udgangspunktet er basisbevillinger. Der går utrolig meget administration med puljer, så jeg håber, at størstedelen af pengene kan gives som basisbevillinger for at skabe størst mulig frihed for universiteterne,” siger Martin Lidegaard.
Uafklaret finansiering
Udspillet indeholder imidlertid ikke en konkret angivelse af, hvor de 100 mio. kr. årligt skal findes. Radikale Venstre oplyser, at partiet senere i valgkampen vil præsentere sit samlede uddannelsesudspil inklusive finansiering.
Ifølge Martin Lidegaard er der dog tale om nye midler.
“Det her er nye penge. Det er ikke noget, der skal hentes fra for eksempel forskningsreserven,” siger han og henviser til, at Radikale Venstre i deres samlede økonomiske plan frem mod 2035 vil afsætte milliardbeløb til uddannelse og forskning.
“På mange humanistiske fag har vi for længst skåret fedtet og kødet væk. Nu står vi og saver i benetMartin Lidegaard, politisk leder
Et opråb – ikke en mirakelløsning
Martin Lidegaard understreger samtidig, at 100 mio. kr. ikke i sig selv kan vende udviklingen for humaniora efter mange års besparelser.
“Det er jo ikke et voldsomt stort beløb, og det kan ikke i sig selv redde humaniora i Danmark. Men det er et opråb om, at vi har brug for at styrke hele området,” siger han.
Han beskriver situationen som kritisk:
“På mange humanistiske fag har vi for længst skåret fedtet og kødet væk. Nu står vi og saver i benet. Vi vil gerne have noget kød på benet igen.”
