Ny undersøgelse: Uddannelseskvaliteten er høj på de danske universiteter – men det halter med engagementet

De danske universiteter klarer sig samlet set godt, når det gælder den oplevede uddannelseskvalitet. Det er hovedkonklusionen i to nye DEA-analyser, der bygger på spørgeskemaundersøgelser, som er blevet besvaret af cirka 2.000 studerende og 1.000 undervisere, som har været på udveksling eller har undervist i udlandet.

“Det ser overordnet set fornuftigt ud,” sagde Lukas Hidan, seniorøkonom i DEA, da resultaterne blev præsenteret ved debatarrangementet den 20. november.

"De danske universiteter gør det godt i forhold til udlandet. Blandt andet er de gode til at tydeliggøre over for de studerende, hvordan de skal anvende den viden, de lærer i praksis," supplerede Emma Wæge, seniorkonsulent i DEA.

Hovedkonklusionen lyder, at to ud af tre udvekslingsstuderende i 2021-2023 vurderer, at kvaliteten samlet set var højest på deres danske semester sammenlignet med deres udvekslingssemester. De studerende oplever, at det danske læringsmiljø står stærkt, især når det gælder støtte fra medstuderende, forståelse af det faglige stof og motivation for at lære. Samtidig vurderer de, at de bliver bedre rustet til at bruge deres viden efter endt uddannelse, blandt andet fordi underviserne hjælper dem med at tænke kritisk og drage egne konklusioner. Netop disse elementer er afgørende for den samlede oplevelse af kvalitet på universiteterne.

Engagementet halter

Trods de positive vurderinger peger både studerende og undervisere på områder med forbedringspotentiale. Flere studerende oplever, at der er bedre faciliteter i udlandet, hver tredje studerende oplever, at underviserne i udlandet virker mere entusiastiske, og 38 procent vurderer, at de fik mere feedback på deres udvekslingsophold end i Danmark.

Flere studerende peger på, at underviserens engagement har stor betydning for deres egen motivation. Det er ikke nødvendigvis undervisningsformen, der afgør oplevelsen – selv en traditionel forelæsning kan være inspirerende, hvis underviseren brænder for sit fag og formår at formidle stoffet levende. Omvendt kan det mærkes, når undervisningen blot bliver en rutineopgave for underviseren:

"Man kunne godt mærke, når det bare var et job, de havde i forhold til at få 500 studerende igennem et kursus. I disse tilfælde satte det sig også lidt i vores engagement, selvom vores incitament jo ikke burde være anderledes," udtaler en studerende i undersøgelsen.

Mere tilfredse på STEM-uddannelser

Ifølge underviserne er rammerne for at skabe engagerende undervisning bedre i udlandet. Det handler om mulighederne for at bruge tid på det, der er vanskeligt for de studerende. 29 procent svarer, at de i udlandet ofte havde bedre muligheder for at bruge tid på det svære stof og for at drøfte vigtige faglige emner med de studerende.

Analyserne viser markante forskelle mellem fagområder. Studerende og undervisere på STEM-uddannelser vurderer kvaliteten i Danmark højere end deres kolleger på humaniora og samfundsvidenskab.

Samtidig har de studerendes motivation for at tage på udveksling betydning for deres vurdering af kvaliteten. Studerende, der primært rejser ud af faglige grunde, er mere kritiske over for det danske niveau end dem, der vælger udveksling af sociale eller kulturelle årsager.

Kvalitetsbegrebet under lup

Stina Vrang Elias, adm. direktør i DEA, peger på, at der ikke har været gennemført reformer med fokus på kvalitet i de seneste 15 år:

“Der er nu en gylden mulighed for at tale om kvalitet og uddannelsesglæde,” sagde Stina Vrang Elias til konferencen.

Under debatten blev det tydeligt, at spørgsmålet om, hvad kvalitet egentlig er, deler vandene. I Danmark er der en tendens til at sætte lighedstegn mellem på den ene side lav dimittendledighed, hurtig gennemførelse og en høj løn og på den anden side høj uddannelseskvalitet. Men i virkeligheden er det måske et dårligt kvalitetsmål i en tid med rekordlav ledighed og faldende ungdomsårgange?

Kristian Lauta, prorektor for uddannelse på Københavns Universitet, satte ord på:

“Hvis jeg ringede til en studieleder på KU klokken 5 om morgenen og spurgte, hvad kvalitet er, ville vedkommende sikkert søvndrukken sige progression og dimittendledighed.”

Kristian Lauta understregede, at dimittendledighed stadig er “sindssygt vigtigt”, især i en situation, hvor universiteterne må optage færre studerende som følge af diverse dimensioneringer. “Det er afgørende at uddanne der, hvor der er størst efterspørgsel,” sagde han, men han advarede også mod at gøre kvalitet til et snævert mål:

Han pegede på, at der er plads til forbedringer, men at der arbejdes godt med det pædagogiske niveau.

“Vi har en fornemmelse af, at vi skal til at arbejde mere med det faglige niveau igen. Vi har studerende, der kommer med et ufatteligt højt snit, men vi skal have en samtale om, hvordan vi kan kræve mere, skubbe dem mere og udfordre dem mere. Det tager lang tid at lave uddannelser af verdensklasse. Vi har brug for det lange lys.”

Universitetsledere: Behov for frihed og arbejdsro

Stina Vrang Elias, adm. direktør i DEA, opfordrede til, at kvalitetsbegrebet udvides, så det også omfatter uddannelsesglæde og relationer mellem undervisere og studerende. Hun pegede på, at Norge har en anden tilgang, hvor den oplevede tilfredshed og relationen mellem lærer og studerende spiller en større rolle.

“Vi har en relativt god kvalitet, men der er brug for at arbejde mere fokuseret med det,” sagde hun.

Flere universitetsledere efterlyste på konferencen mindre kontrol og flere frie rammer.

Per Bruun Brockhoff, rektor på IT-Universitetet, sagde: “Vi har haft 29 reformer på 20 år, og vi ser konsekvenserne nu. Der er brug for at frigøre os mere.”

Han sendte en bøn til politikerne om at sætte universiteterne mere fri og ikke måle på 100 forskellige parametre.

Politiske ordførere: Enighed om behov for nyt fokus

Afslutningsvis blev der på konferencen udtrykt politisk erkendelse af, at der ikke har været nok fokus på kvalitet i de seneste reformer.

Trine Bramsen (S) forsikrede, at der ikke er flere reformer på vej, mens Katrine Robsøe (RV) kritiserede, at finansieringen til forbedringer i kandidatreformen skulle findes ved at forkorte uddannelserne:

“Man kan ikke sikre kvaliteten, når man skruer ned for længden af uddannelserne,” lød det fra Robsøe.

Stina Vrang Elias rundede af med at pege på behovet for at komme tættere på, hvad kvalitet egentlig er, og håbede, at uddannelsesglæde kan blive et pejlemærke for fremtidens universiteter.

“Der er brug for mindre kontrol og mere tillid mellem universiteter og politikere, hvis kvalitet skal være mere end det, der er nemt at måle,” sagde Stina Vrang Elias.