Fyringsrunde rammer SCIENCE: Over 120 ansatte står til at miste jobbet på KU

Mere end 120 medarbejdere er berørt af afskedigelser, frivillige fratrædelser og stillingsnedlæggelser på fakultetet SCIENCE på Københavns Universitet, hvor der torsdag den 20. november blev sat navn på de ansatte, der er blevet indstillet til at skulle forlade deres arbejdsplads.

Ifølge Peter Waaben Thulstrup, lektor og fællestillidsrepræsentant for det videnskabelige personale på fakultetet, er det primært forskere og undervisere, der er ramt, da størstedelen af de administrative medarbejdere er flyttet fra fakultetet til centrale enheder på KU som et led i en stor administrationsreform. Besparelserne kan derfor ikke undgå at få konsekvenser for fakultetets kerneopgaver:

"Man kan ikke gennemføre så store reduktioner uden, at det får konsekvenser for forskningen og undervisningen. Nogle fagområder bliver ramt meget hårdt, fordi ledelsen har valgt at foretage strategiske prioriteringer og nedprioritere bestemte forskningsområder eller specialer. Når man mister VIP’er eller forskningsgruppeledere, er det et stort tab af ekspertise på de berørte områder,” siger Peter Waaben Thulstrup. 

Ødelæggende for arbejdsmiljøet

Han fremhæver, at især institutter inden for biologi, geovidenskab, plante- og miljøvidenskab samt idræt og ernæring er ramt.

”Vi står midt i partshøringsperioden, og vi kender ikke det præcise antal fyringer, der gennemføres her i december. Mange ansatte brænder så meget for deres arbejde på KU, at de søger en frivillig ordning, der f.eks. tillader dem at arbejde længere på nedsat tid for at sikre, at de kan afslutte vigtige publikationer og projekter. De ønsker også at give mulighed for gode løsninger for deres kandidat- og ph.d.-studerende og andre ansatte i deres grupper. Uanset dette vil tabet af ekspertise og arbejdskraft ramme fakultetet hårdt i 2026,” siger han.

Han tilføjer, at mange, der ikke selv er blevet indstillet til afskedigelse, er meget påvirkede af situationen, og at det får dem til at genoverveje, om universitetet er det rette sted at gøre karriere.

"Jeg oplever det som meget ødelæggende for arbejdsmiljøet, fordi medarbejderne mister tilliden til, at deres fastansættelse er noget værd. Universitetet opfordrer folk til at specialisere sig og udvikle sig fagligt inden for et meget afgrænset område i tillid til, at der er en vis jobsikkerhed, men nu ser de, at det hurtigt kan ændre sig, og at en karriere på universitetet ikke nødvendigvis er sikker," siger Peter Waaben Thulstrup og tilføjer:

"Jeg tror, man undervurderer de dønninger, der vil komme, og hvor meget det vil påvirke universitetets internationale omdømme. Det vil påvirke mulighederne for at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere, da forskere på tenure track-programmet også er berørt. Det underminerer alt det, vi har forsøgt at bygge op."

46 frivillige fratrædelser

Baggrunden for afskedigelserne er et betydeligt underskud på SCIENCE, hvor særligt driftsudgifter til den skandaleramte Niels Bohr Bygning spiller en central rolle. Byggeriet, som har staten som bygherre og KU som lejer, er blevet 3,1 mia. kr. dyrere end planlagt og forsinket med cirka syv år.

Ifølge en rapport om økonomien på fakultetet fra februar 2025, lavet af revisions- og konsulentfirmaet KPMG, ser man ind i et underskud på over 100 millioner kroner årligt, hvoraf de 89 mio. kr. skyldes højere driftsomkostninger til Niels Bohr Bygningen og til det nye Naturhistoriske Museum.

DM’s forperson Janne Gleerup kalder det en farlig prioritering:

"Det er en kortsigtet strategi at prioritere mursten fremfor forskere. I sidste ende afhænger dansk forsknings fremtid af de forskere, der hver dag knokler for at skabe nybrud og udvikle ny, original viden. Hvad skal vi med flotte bygninger, når vi får dem på bekostning af fremtidens viden?"

TR: Hårdt slag at miste dygtige folk

Ifølge en anonym kilde varierer omfanget af afskedigelser betydeligt fra institut til institut. “På fire-fem institutter skal der ikke fyres, på tre-fire institutter skal der fyres en lille håndfuld, og på tre-fire institutter skal der fyres ti eller flere,” oplyser kilden. Institutter som Niels Bohr Institutet (NBI), Datalogisk Institut (DIKU), Statens Naturhistoriske Museum (SNM), Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) og Matematisk Institut (MATH) har undgået afskedigelser, blandt andet ved seniorordninger, naturlig afgang og omplaceringer.

De fleste afskedigelser sker på institutter som Biologisk Institut (BIO), Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN), Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) og Institut for Idræt og Ernæring (NEXS).

Ifølge Nynne Christensen, der er fællestillidsrepræsentant for AC-TAP på SCIENCE, er mere end 120 medarbejdere samlet set berørt på tværs af fakultetet. Det er inklusiv 46 ansatte, som har fået godkendt frivillige fratrædelser, 20 stillinger er blevet nedlagt som følge af et ansættelsesstop, der var meldt ud på forhånd, og et ukendt antal, der har indgået seniorordninger.

Hun kalder torsdag en trist dag og tilføjer, at "det bliver et hårdt slag at miste så mange dygtige folk. Det kommer til at betyde noget for SCIENCEs uddannelser og for den forskning og innovation, fakultetet kan løfte,” siger hun i en skriftlig udtalelse.

Usikkerhed om huslejen for Niels Bohr Bygningen

Et centralt spørgsmål for SCIENCE’s økonomi er stadig, hvor stor huslejen for Niels Bohr Bygningen ender med at blive. Københavns Universitet betaler i dag en midlertidigt nedsat husleje på 91 mio. kr., som blev aftalt med regeringen i 2022. Alligevel har universitetet i budgettet indregnet en mulig fordyrelse på op til 150 mio. kr. årligt, hvilket skaber betydelig usikkerhed om de fremtidige økonomiske rammer.

Peter Waaben Thulstrup understreger problemets politiske karakter:

“Det endelige niveau for huslejen er et politisk spørgsmål, og det gør det svært for KU’s ledelse at planlægge, når der ikke er klarhed om, hvad huslejen bliver. Jeg mener, det er et politisk ansvar at få afklaret, hvad huslejen skal være, så universitetet kan agere hensigtsmæssigt. Det er staten, der har opført bygningen, og når det går galt, er det universitetet, der hænger på regningen. Det er den største byggeskandale, jeg har hørt om i Danmark, og det er trist, at statslige institutioner ikke kan have tillid til hinanden. Det viser dette forløb, og det skal man være meget opmærksom på fremover.”

DMs forperson Janne Gleerup er enig og retter en skarp kritik mod statens rolle:

"Det er helt urimeligt, at forskere og undervisere på SCIENCE nu betaler prisen for statens byggesjusk. Dygtige medarbejdere mister deres arbejde, og studerende får forringet deres undervisning, fordi staten ikke har haft styr på sine byggebudgetter. Det er helt skævt."

Usikkerheden om huslejen har også vakt kritik blandt forskerne. Jes Søe Pedersen, lektor ved Biologisk Institut, opfordrer i en kronik til, at politikerne får løst spørgsmålet:

“Det er uholdbart, at vi lige nu står til at fyre forskere til fordel for glas og stål. Derfor vil jeg opfordre den nuværende minister til øjeblikkeligt at indfri løftet fra hendes forgænger ved at gøre den nuværende og midlertidigt sænkede husleje for Niels Bohr Bygningen permanent,” skriver han i Altinget.

Peter Waaben Thulstrup peger også på de praktiske udfordringer i forbindelse med byggeskandalen:

“KU har overtaget bygningen og betaler husleje, men den er stadig ikke fuldt funktionel. Der er laboratorier, der ikke kan tages i brug, og jeg venter stadig på at flytte ind sammen med resten af kemikerne – snart ti år efter, det var planlagt. Vi har fået mange løfter om, hvornår problemerne bliver løst, men intet er blevet overholdt endnu. I modsætning til tidligere er der dog et konstruktivt samarbejde om at finde løsninger, som virker lovende, men udfordringerne er stadig store.”

Ledelsen på SCIENCE har ikke ønsket at udtale sig, før høringsfasen er afsluttet den 12. december.