Regeringen vil styrke tysk og fransk med 68 millioner
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Efter år med politisk kritik af humaniora vil regeringen nu styrke sprogfagene tysk og fransk med 68 millioner kroner. Ministeren erkender, at nedladende retorik har skadet interessen – og fagforeningen DM kalder udspillet et vigtigt skridt.
Efter år med negativ omtale af humaniora vil regeringen nu forsøge at vende udviklingen for sprogfagene tysk og fransk. Med en investering på 68 millioner kroner skal de to fag styrkes på de videregående uddannelser.
Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser, at 50 mio. kr. afsættes over en fireårig periode fra 2026-2029. Der afsættes 20 mio. kr. i 2026 og derefter 10 mio. kr. årligt i 2027-2029.
De 18 mio. kr. er midler for 2025 fra den kvalitetspulje, der blev etableret med Aftale om bevillingssystemet for de videregående uddannelser i november 2017.
"De endelige initiativer for indsatsen er ikke fastlagt, herunder hvordan pengene skal fordeles. Uddannelses- og forskningsministeren vil gå i dialog med relevante aktører om, hvilke tiltag der kan understøtte sprogområdet bedst muligt," skriver ministeriet i sit svar til Forskerforum.
Faldende optag
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) erkender, at politisk nedladende retorik har haft konsekvenser for optaget:
"Det sker på baggrund af, at man i mange år har skældt ud på de humanistiske uddannelser. Det, tror jeg, har sat sig i et dramatisk fald i optaget på de helt elementære sproguddannelser som tysk og fransk, så optaget nu er et sted, der kalder på handling," siger hun til Ritzau.
"Ingeniøren skal kunne forstå sin tyske kollega. Erhvervsdrivende skal vide, hvad der er takt og tone i Frankrig. Selv om Google Translate og ChatGPT er nyttige redskaber, er det ikke nok, hvis vi også skal kunne begå os i verden," lyder det i regeringens pressemeddelelse.
Siden 2011 er optaget på tysk og fransk faldet med 60 procent – til blot 84 studerende i 2025. Samtidig er det samlede optag til videregående uddannelser steget med fem procent, især på naturvidenskabelige og tekniske uddannelser.
Behov for tidligere indsats
Formanden for DM Universitet, Brian Arly Jacobsen, kalder regeringens udspil “dagens gode nyhed” og understreger, at DM har arbejdet for et løft til sprogfagene i halvandet år.
"Der er i den grad brug for at holde hånden under sproguddannelserne, hvis Danmark i fremtiden skal kunne stille med sprogspecialister, der kan understøtte vores eksport, internationale samarbejde og forståelse af fremmede kulturer og samfund," skriver han på LinkedIn.
Han peger dog på, at der stadig er behov for at stimulere interessen for sprog tidligere i uddannelsessystemet – i folkeskolen og gymnasiet – men ser regeringens forslag som et vigtigt skridt:
"Med det foreslåede løft vil universiteterne kunne gøre sproguddannelserne meget mere attraktive – med flere undervisningstimer, et stærkere samarbejde med universiteter i andre lande og brug af sprogteknologi i undervisningen."
