Rektorer: Kandidatreformen er urealistisk som den ser ud nu

Det kan ikke lade sig gøre at lave 20 procent af kandidatuddannelserne om til erhvervskandidater, medmindre rammerne laves om, lyder det i en fælles udtalelse fra landets otte rektorer. Studenterorganisation kalder planen et fatamorgana.

Forligspartierne bag kandidatreformen kan godt glemme alt om at få realiseret deres ambition om at få 20 procent af universiteternes kandidatuddannelser lavet om til erhvervskandidater og 10 procent forkortet til étårige kandidater.

Sådan lyder det nu i en fælles udtalelse fra rektorerne på de otte universiteter.

”Det bliver særdeles vanskeligt at leve op til de politiske ambitioner om, at 20 procent af de studerende skal være erhvervskandidater, hvis der ikke rykkes på de hegnspæle, der omhegner reformen. Uden justeringer bliver resultatet med stor sandsynlighed langt flere korte, etårige kandidatuddannelser, end de politiske ambitioner med reformen tilsagde,” skriver rektorerne.

Kandidatreformen blev vedtaget i sommeren 2023 af regeringen, De Konservative, SF, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne. Siden har et udvalg med departementschefen i Uddannelses- og Forskningsministeriet for bordenden og med universitetsrektorerne og repræsentanter fra Danske Studerendes Fællesråd (DSF) blandt medlemmerne forsøgt at finde ud af, hvordan universiteterne kan gennemføre reformen.

En delrapport, der kom fra udvalget i sommer, viste, at det er realistisk at omlægge blot syv procent af uddannelserne til erhvervskandidater. Dermed vil 23 procent i stedet for 10 procent skulle forkortes til 1¼ år, da kravet fra politikerne er, at den samlede omlægning skal være 30 procent.

Urealistiske ambitioner

Den vurdering fastholder rektorerne og de studerende i den endelige rapport, der netop er blevet offentliggjort.

”På baggrund af arbejdet i Kandidatudvalget er vores vurdering, at den politiske ambition om 20 procent erhvervskandidater vil blive særdeles vanskelig at indfri. Det skal understreges, at de danske universiteter selvfølgelig vil arbejde for at indfri de politiske ambitioner, men vores vurdering er, at ambitionerne ikke er realistiske under de givne rammer,” skriver rektorerne.

De peger på, at den eksisterende erhvervskandidatuddannelse, som har fungeret i en række år, kun benyttes af to procent af de studerende, primært inden for revisoruddannelsen.

”Erhvervskandidatmodellen er flere gange forsøgt udbredt på andre uddannelser og inden for andre brancher, men med megen ringe interesse blandt studerende og aftagere. For den nuværende ordning er ikke særlig fleksibel eller tilstrækkelig attraktiv,” lyder det fra rektorerne.

Hvis antallet af erhvervskandidater skal tidobles til 4.500 årligt, skal modellen skrues anderledes sammen end i dag, mener de.

Det første år på uddannelsen skal kunne tages som et almindeligt fuldtidsstudium med SU. Herefter skal der være et forløb på to år i en virksomhed med sideløbende færdiggørelse af studiet. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid hos arbejdsgiveren skal nedsættes fra 25 til 20 timer for at bringe den samlede arbejdsbelastning med studier oveni ned på normen på arbejdsmarkedet. Desuden skal erhvervskandidatuddannelsen kunne erstattes af en ordinær kandidatuddannelse med et obligatorisk virksomhedsforløb i op til et semester.

Reform er et fatamorgana

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) kalder reformens store omlægning af kandidatuddannelserne for et fatamorgana.

”Den reelle bundlinje i Kandidatudvalgets rapport er, at op mod hver fjerde kandidatuddannelse halveres, og at der stort set ikke bliver uddannet nogle af de mange erhvervskandidater, som var et af reformens hovedformål. Det betyder groft sagt, at der i fremtiden uddannes færre af de kandidater, som samfundet har brug for, og flere af dem, som arbejdsgiverne siger, de ikke kan bruge,” udtaler forperson Esben Bjørn Salmonsen, der selv har siddet med i kandidatudvalget.

Camilla Gregersen, forperson for DM, mener, at Kandidatudvalget er blevet stillet en umulig opgave. Hun opfordrer til, at aftalepartierne sætter sig tilbage til forhandlingsbordet, kraftigt justerer aftalen og giver mere tid til reformarbejdet.

”Reformen vil medføre, at mange unge bliver spist af med en forkortet uddannelse, hvor de ikke får den tilknytning til arbejdsmarkedet, som giver job bagefter. Det er kritisk. Det sætter både de unge og erhvervslivet i en svær situation. Det står nu klart, at reformen ikke lever op til formålet om at styrke koblingen mellem universiteterne og arbejdsmarkedet. De forkortede uddannelser giver mindre kobling med arbejdsmarkedet og skaber et arbejdsudbud, som ingen efterspørger,” udtaler hun.

Minister vil gå i dialog

I forbindelse med offentliggørelsen af Kandidatudvalgets rapport udtaler uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund i en pressemeddelelse:

”Med Kandidatudvalgets afrapportering har vi nu det første reelle bud på, hvordan et nyt kandidatlandskab kan komme til at se ud. Det har ikke været en nem opgave, og jeg vil gerne takke udvalgets medlemmer for deres arbejde. Nu vil jeg drøfte afrapporteringen med forligspartierne bag universitetsreformen, som vi aftalte, da vi nedsatte udvalget. Og så vil jeg gå i dialog med både universiteter, studerende og erhvervsliv om, hvordan vi kan sikre, at ambitionerne i aftalen i de kommende år bliver til virkelighed.”

Forligspartierne SF og De Konservative har meldt ud, at de ønsker at genåbne forhandlingerne om reformen, da rapporten fra Kandidatudvalget viser, at det ikke er realistisk at indfri de politiske ambitioner med aftalen.

”Så må vi jo lave noget om. Det skal være realistisk. Det er det, der er aftalen. Det er kun den præmis, SF kunne gå med i aftalen på,” udtaler uddannelsesordfører Sofie Lippert (SF) til Berlingske.

I en skriftlig kommentar fra De Konservatives uddannelsesordfører Lise Bertelsen er meldingen den samme:

”Hvis den indgåede aftale ikke kan indfries, så må vi genforhandle aftalen,” skriver hun ifølge Berlingske.