Klar besked: Vi når ikke i mål med kandidatreformen med fireårige erhvervskandidater

Hvis der var politikere, der troede på, at kandidatreformen kan gennemføres i sin nuværende form, inden høringen i Landstingssalen på Christiansborg, må de være kommet på andre tanker, da de luskede ud i eftermiddagsmørket.

Den klare besked fra landets universiteter, de studerende, arbejdsgiverne og de faglige organisationer lyder, at reformen er umulig at gennemføre, medmindre politikerne er villige til at forbedre rammerne og økonomien.

Sådan lød det samstemmende den 28. november på Christiansborg, hvor de gentog konklusionerne fra rapporten fra Kandidatudvalget, hvor embedsmænd, universitetsrektorerne og repræsentanter fra Danske Studerendes Fællesråd (DSF) har forsøgt at finde ud af,
hvordan universiteterne kan gennemføre reformen.

Det er meningen, at 20 procent af kandidatuddannelserne skal omlægges til erhvervskandidater, og ti procent skal forkortes til 1¼ år.

Men vurderingen lyder, at det kun er realistisk at omlægge syv procent til erhvervskandidater, og eftersom kravet i reformen lyder, at den samlede omlægning skal være 30 procent, vil 23 procent skulle forkortes i stedet for deti procent, som det var tiltænkt.

Fire år uden SU trækker ikke

Jens Ringsmose, rektor for Syddansk Universitet og næstformand i Danske Universiteter, sagde til høringen, at problemet er, at erhvervskandidatordningen hverken er fleksibel eller tilstrækkelig attraktiv. Uddannelsen er ikke SU-berettiget, arbejdsbelastningen er for høj, og virksomhederne skal indgå en aftale for fire år med de studerende. 

Den eksisterende erhvervskandidatuddannelse benyttes kun af to procent af de studerende, primært inden for revisoruddannelsen. 
Jens Ringsmose sagde, at det havde været umuligt for Kandidatudvalget at finde en attraktiv ordning inden for de økonomiske rammer for reformen.

En tidobling af erhvervskandidaterne, svarende til 4.500 årligt, vil kræve, at ordningen skrues anderledes sammen.

Ifølge Jens Ringsmose og flere andre oplægsholdere er den såkaldte 1+2-model et godt bud på en alternativ vej frem. Her vil det første år på uddannelsen skulle tages som et almindeligt fuldtidsstudium med SU. Herefter skal der være et forløb på to år i en virksomhed med sideløbende færdiggørelse af studiet. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid hos arbejdsgiveren skal nedsættes fra 25 til 20 timer for at bringe den samlede arbejdsbelastning med studier oveni ned på normen på arbejdsmarkedet. Desuden skal erhvervskandidatuddannelsen kunne erstattes af en ordinær kandidatuddannelse med et obligatorisk virksomhedsforløb i op til et semester.

Smidig model, tak

Mikkel Haarder, underdirektør for forskning, uddannelse og mangfoldighed i Dansk Industri, støtter 1+2-modellen:

”Virksomhederne er enige om, at med forløb på fire år når vi ikke 20 procent erhvervskandidater, så vi skal have andre løsninger i spil. 1+2-modellen blev slet ikke diskuteret i Kandidatudvalget, da den blev dømt ude på grund af reformøkonomien, og det er trist,” sagde han til høringen og tilføjede henvendt til de tilstedeværende politikere:

”Det allervigtigste, I kan gøre nu, er at skabe en smidig erhvervskandidatmodel, der gør det muligt at skrue et forløb sammen, der giver mening for de studerende og for arbejdsgiverne. Ordningen skal være ubureaukratisk og give mulighed for forsøg med forskellige modeller frem mod 2028.”

Transportproblemer i det jyske

De to jyske universiteter i Aarhus og Aalborg har en geografisk udfordring i forhold til at få de unge til at vælge en erhvervskandidat.

De studerende vil ifølge Berit Eika, prorektor ved Aarhus Universitet, få en meget lang transporttid til og fra virksomhederne, hvor de skal arbejde sideløbende med studierne. 

”Vores studerende cykler ikke lige ned til ministeriet eller tager et S-tog ud til en produktionsvirksomhed,” sagde hun og nævnte som eksempel, at transporten mellem Aarhus og Holstebro vil komme op på fire-fem timer dagligt.

Per Michael Johansen, rektor ved Aalborg Universitet (AAU), pegede også på de geografiske udfordringer i det nordjyske, hvor AAU har en særlig forpligtelse til at levere arbejdskraft til de mange små og mellemstore produktionsvirksomheder. 

”Modellen passer ikke til virkeligheden, så I får ikke det, I har bestilt. Vi mangler flere højtuddannede i Nordjylland, og jeg frygter, at vi får færre,” sagde han.

På Danmarks Tekniske Universitet, hvor halvdelen af de kandidatstuderende har et andet pas end dansk, vil en fireårig erhvervskandidat uden SU gøre det meget svært at tiltrække internationale studerende, fordi de skal have indgået aftale med en dansk virksomhed, inden de starter på uddannelsen.

”Det er umuligt at forestille sig, at du kan sidde i Milano og indgå en aftale med en dansk virksomhed om 25 timers ugentligt arbejde,” sagde rektor Anders Bjarklev.

1+2-modellen, hvor det første år er et ordinært studie på SU, vil give universitetet tid til at hjælpe de studerende med at skabe de nødvendige kontakter til erhvervslivet, sagde han.

Stram deadline

Katrine Robsøe, Radikale Venstres uddannelsesordfører, spurgte herefter, hvad deadline er, hvis politikerne skal sætte reformen på pause. 

Til det svarede Jens Ringsmose, at der er en hård bagkant den 1. marts næste år, hvor der er ansøgningsfrist til kvote 2. 

”Jeg vil sige at vi i slutningen af januar har behov for at kunne melde ud, hvilket kandidatlandskab de kommende studerende ser ind i, men det handler ikke så meget om tid, men om at ændre rammerne for reformen,” sagde han.

Camilla Gregersen, forperson for fagforeningen DM, mente også, at der er brug for, at politikerne tør stoppe op og gennemtænke reformen.

Hun påpegede, at Reformkommissionen, hvis arbejde kandidatreformen i høj grad bygger på, anbefalede en implementeringsfase på minimum fem år.

Hvis politikerne ikke træder på bremsen, vil de studerende, der skal gå på de nye kandidatuddannelser fra 2028, kunne søge ind via kvote 2 om lidt mere end to måneder. 

”Det er helt urealistisk, at universiteterne på den korte tid kan nå at give de studerende en nogenlunde indsigt i, hvad det er for nogle uddannelser, de har i vente. Det er ikke rimeligt over for hverken de kommende studerende, de ansatte på universiteterne eller det arbejdsmarked, der skal overtage en del af uddannelsesopgaven og tage imod de færdige kandidater,” sagde Camilla Gregersen.